Sådan skaber din forskning værdi for Grønland

Brug af lokal og oprindelig viden

 

En måde, man kan sikre sig, at ens forskning skaber værdi for Grønland, er ved aktivt at inddrage befolkningens viden. I den nye forskningsstrategi er det ønske, også klart ytret: ”Forskere skal i højere grad inddrage oprindelig og lokalviden i deres forskningsprojekter,” står der i strategien.

 

 

Case: Havisens bevægelser i Uummannaq

I Uummannaq brugte en gruppe forskere, ledet af Parnuna Egede Dahl, på meget konkret vis den viden, som lokalbefolkningen havde samlet sammen igennem generationer. Forskerne, der undersøgte havisens bevægelser og tykkelse, fik konkret, ny viden, som de kunne bruge i deres matematiske modeller.

 

Læs mere her.

Overblikket over forskningsaktiviteter skal forbedres

 

Naalakkersuisut, Grønlands regering, ønsker også, at der skal skabes et bedre overblik over forskning i Grønland. Således lyder det i forskningsstrategien: ”Fremover skal forskningsprojekter i Grønland i større omfang registreres, så der er overblik over forskningsaktiviteterne.”

 

Forskere, der arbejder i Grønland, kan derfor skabe værdi for Grønland ved at lade sig registrere og bidrage til at skabe overblik.

 

 

Case: Arctic Hub Connect

Hos Arctic Hub arbejder vi selv hårdt på at skabe overblik over forskningsaktiviteter. Det gør vi blandt andet med workshoppen Arctic Hub Connect. Her kan forskere på tværs af forskningsområder mødes og koordinere deres feltarbejde, ligesom de kan networke og lære mere om hinandens forskning. Workshoppen finder sted en gang årligt.

 

Læs mere om den seneste workshop her.

Hjælper erhvervslivet

 

Forskningsstrategien efterlyser også forskningsprojekter, der konkret hjælper det lokale erhvervsliv. Således står der: ”forskningsmiljøet skal samarbejde med erhvervslivet og arbejdsmarkedet for at optimere nytten af vores menneskelige og naturlige ressourcer på bæredygtig vis.”

 

 

Case: Magnus og turismesamarbejde med kommunen

Magnus Biilmann Trolle og hans samarbejde med Kommuneqarfik Sermersooq er et godt eksempel på forskning, der direkte hjælper landets erhvervsliv. Magnus, der læste Business Management på Copenhagen Business School, skrev sit speciale om bæredygtig turisme og udfyldte på den måde et konkret behov hos kommunen.

 

Læs mere om hans arbejde og se en video her.

Optimerer nytten af menneskelige ressourcer

 

I samme afsnit af forskningsstrategien nævnes også et ønske om, at forskning i Grønland skal ”optimere nytten af sine menneskelige ressourcer.” Det ønske kan fortolkes på mange måder, men et godt eksempel er dette:

 

 

Case: Hjemløshed i Nuuk

Forskeren Steven Arnfjord fra Illisimatusarfik forsker i hjemløshed. Det gør han for at for at hjælpe politikerne med at træffe beslutninger på området. Der er ikke meget viden om årsagerne til hjemløshed i Grønland, så Stevens forskning bidrager til, at vi bliver klogere på problematikken.

 

Læs mere her.

Forskere skal gøre sig etiske overvejelser

 

Selvstyrets og de grønlandske forskningsinstitutioner har i øjeblikket fokus på at udarbejde et sæt etiske retningslinjer, der skal guide al forskning i landet. Det står således at: ”Naalakkersuisut og forskningsinstitutionerne et fælles ønske om at udarbejde overordnede etiske retningslinjer for forskning i Grønland.”

 

Forskningsprojekter, hvor der er gjort sig etiske overvejelser, har større potentiale for at skabe værdi for Grønland. Det kunne for eksempel være overvejelser om at undgå at belaste befolkningen med for mange projekter, om kulturelle forskelle og om at huske at give noget tilbage til deltagere i projekter, eksempelvis i form af ny viden og resultater.

 

 

Case: Grønlands Forskningsråd og de etiske retningslinjer

Grønlands Forskningsråd er blandt de institutioner, som i mange år har arbejdet for at få udarbejdet etiske retningslinjer for forskning i Grønland.

 

Læs mere om Forskningsrådets overvejelser her.

Forskningen skal foregå på internationalt niveau

 

I Forskningsstrategien anerkendes det, at der allerede foregår forskning ”af høj, international kvalitet i vores land”, og det vil man gerne fortsætte med. Specielt er man interesseret i kvalitetsforskning indenfor emner som havis, der kommer befolkningen til gode.

 

Som forsker kan man derfor være opmærksom på, at forskning af høj kvalitet også ses som værdiskabende for Grønland.

 

 

Case: Julius og Grønlandshajen

Der findes ikke mange bedre kvalitetsstempler end at få sin forskning på forsiden af tidsskriftet Science. Det opnåede Julius Nielsen i 2016, da han fandt ud af, at Grønlandshajen kan blive meget ældre end hidtil antaget – måske op til 400 år. Denne viden kan blandt andet bruges af landets fiskere til mere effektivt at beskytte de ældgamle hajer.

 

Læs mere her.

Forskningen skal være bæredygtig

 

I forskningsstrategien står der, at ”forskningsmiljøet skal samarbejde med erhvervslivet og arbejdsmarkedet for at optimere nytten af vores menneskelige og naturlige ressourcer på bæredygtig vis.”

 

Case: Bent Hasholt skaffede Grønland billig, grøn energi

Et skoleeksempel på dette er historien om Bent Hasholt. Han har været med til at gøre vandkraftværker til en realitet i Grønland – som et sideprojekt til den forskning, han egentlig var i gang med. Vandkraftværkerne gør, at der i dag produceres billig, vedvarende energi til store dele af Grønland.

 

 

Læs mere her. 

Forskning skal bidrage til at løse fremtidige miljømæssige udfordringer

 

Det er ikke nogen hemmelighed, at vi står overfor store klimaudfordringer, og at de i særdeleshed er tydelige i Arktis. Dette er der naturligvis også fokus på i forskningsstrategien, hvor der står følgende:

 

”En øget forskningsindsats kan bidrage til at løse fremtidige samfunds- og miljømæssige udfordringer og udvikle nye erhverv, der kan skabe økonomisk vækst.”

 

 

Case: Iskerneboringer ved EastGRIP

 

Et eksempel på fremtidige udfordringer er de havniveaustigninger, som vil ramme mange dele af verden de kommende år. Ny forskning fra forskningsstationen EastGRIP på Indlandsisen gør det nemmere at forudsige disse præcist, så vi kan forberede samfundet på fremtidens udfordringer.

 

Læs mere her.

Optimere nytten af naturlige ressourcer

 

Grønland er rigt på alverdens former for naturlige ressourcer. I forskningsstrategien formuleres et ønske om at ” […] optimere nytten nytten af vores menneskelige og naturlige ressourcer på bæredygtig vis.”

 

Case: Guide til at finde rubiner

 

Rubiner er et eksempel på en kostbar naturlig ressource, der findes flere steder i Grønland. Som privatperson har man lov til at finde og samle rubiner, hvis man bor i Grønland, og i denne guide er der 17 steps til jagten.

Forskning kan bruges til at løse samfundsudfordringer

 

I forskningsstrategien kan du læse følgende:

 

”Forskning i og om Grønland skal først og fremmest være til gavn for Grønland. […] Det er også afgørende, at ny viden er tilgængelig og kan bruges af erhvervslivet, beslutningstagere og borgere til at løse samfundsudfordringer, blandt andet den generelle folkesundhed både på de fysiske og mentale plan.”

 

Case: Research om selvmordsforebyggelse

 

I denne video giver Arnârak Patricia Bloch, forsker i selvmords-forebyggelse  gode råd til dem, der har selvmord inde på livet. Se mere her.