Sådan skaber din forskning værdi for Grønland

Government of Greenland, Naalakkersuisut, research strategy, Nuuk Center, Arctic Hub,

Forskning skal gavne samfundet, og det kan den gøre på mange måder. I denne guide kan du få inspiration til, hvordan din forskning kan efterlade positive spor i den grønlandske sne.

 

Af Ole Ellekrog

 

Det står sort på hvidt i Grønlands nye forskningsstrategi: ”Forskning i og om Grønland skal først og fremmest være til gavn for Grønland.” Den grønlandske regering ønsker at gøre op med forskere, der kommer til Grønland og benytter sig af landets mange ressourcer uden at give noget tilbage.

 

Men det er ikke altid let at gennemskue, hvordan ens forskning også kan skabe værdi uden for den akademiske verden. Hvis ens forskning involverer komplicerede processer, eller hvis ens feltarbejde foregår langt fra befolkningen, må man tænke kreativt for at gøre forskningen værdifuld for den almindelige borger.

 

Når man skal skabe værdi for Grønland bør man først og fremmest forholde sig til strategiens fire hovedmål, som er:

 

1) Forskning skal forankres i Grønland

2) Forskning skal understøtte en bæredygtig samfundsudvikling

3) Forskningsresultater skal være let tilgængelige for alle

4) Forskningsindsatsen skal være på internationalt niveau

 

Men dykker man lidt ned i strategien, er der mere inspiration at hente til, hvilken værdi der efterspørges. I denne guide har vi samlet nogle af de bedste eksempler på forskere, som har fundet kreative løsninger på at skabe værdi med deres forskning.

 

Listen her vil blive løbende opdateret, som vi samler flere gode eksempler. Kender du et forskningsprojekt, som bør være på listen, så skriv til os på info@arctichub.gl.

1
Brug af lokal og oprindelig viden

En måde, man kan sikre sig, at ens forskning skaber værdi for Grønland, er ved aktivt at inddrage befolkningens viden. I den nye forskningsstrategi er det ønske, også klart ytret: ”Forskere skal i højere grad inddrage oprindelig og lokalviden i deres forskningsprojekter,” står der i strategien.

 

 

Havisens bevægelser i Uummannaq

I Uummannaq brugte en gruppe forskere, ledet af Parnuna Egede Dahl, på meget konkret vis den viden, som lokalbefolkningen havde samlet sammen igennem generationer. Forskerne, der undersøgte havisens bevægelser og tykkelse, fik konkret, ny viden, som de kunne bruge i deres matematiske modeller. Læs mere her.

2
Overblikket over forskningsaktiviteter skal forbedres

Naalakkersuisut, Grønlands regering, ønsker også, at der skal skabes et bedre overblik over forskning i Grønland. Således lyder det i forskningsstrategien: ”Fremover skal forskningsprojekter i Grønland i større omfang registreres, så der er overblik over forskningsaktiviteterne.” Forskere, der arbejder i Grønland, kan derfor skabe værdi for Grønland ved at lade sig registrere og bidrage til at skabe overblik.

 

 

Arctic Hub Connect

Hos Arctic Hub arbejder vi selv hårdt på at skabe overblik over forskningsaktiviteter. Det gør vi blandt andet med workshoppen Arctic Hub Connect. Her kan forskere på tværs af forskningsområder mødes og koordinere deres feltarbejde, ligesom de kan networke og lære mere om hinandens forskning. Workshoppen finder sted en gang årligt.

 

Læs mere om den seneste workshop her.

3
Hjælper erhvervslivet

Forskningsstrategien efterlyser også forskningsprojekter, der konkret hjælper det lokale erhvervsliv. Således står der: ”forskningsmiljøet skal samarbejde med erhvervslivet og arbejdsmarkedet for at optimere nytten af vores menneskelige og naturlige ressourcer på bæredygtig vis.”

 

 

Magnus og turismesamarbejde med kommunen

Magnus Biilmann Trolle og hans samarbejde med Kommuneqarfik Sermersooq er et godt eksempel på forskning, der direkte hjælper landets erhvervsliv. Magnus, der læste Business Management på Copenhagen Business School, skrev sit speciale om bæredygtig turisme og udfyldte på den måde et konkret behov hos kommunen.

 

Læs mere om hans arbejde og se en video her.

4
Optimerer nytten af menneskelige ressourcer

I samme afsnit af forskningsstrategien nævnes også et ønske om, at forskning i Grønland skal ”optimere nytten af sine menneskelige ressourcer.” Det ønske kan fortolkes på mange måder, men et godt eksempel er dette:

 

 

Hjemløshed i Nuuk

Forskeren Steven Arnfjord fra Illisimatusarfik forsker i hjemløshed. Det gør han for at for at hjælpe politikerne med at træffe beslutninger på området. Der er ikke meget viden om årsagerne til hjemløshed i Grønland, så Stevens forskning bidrager til, at vi bliver klogere på problematikken.

 

Læs mere her.

5
Forskere skal gøre sig etiske overvejelser

Selvstyrets og de grønlandske forskningsinstitutioner har i øjeblikket fokus på at udarbejde et sæt etiske retningslinjer, der skal guide al forskning i landet. Det står således at: ”Naalakkersuisut og forskningsinstitutionerne et fælles ønske om at udarbejde overordnede etiske retningslinjer for forskning i Grønland.”

 

Forskningsprojekter, hvor der er gjort sig etiske overvejelser, har større potentiale for at skabe værdi for Grønland. Det kunne for eksempel være overvejelser om at undgå at belaste befolkningen med for mange projekter, om kulturelle forskelle og om at huske at give noget tilbage til deltagere i projekter, eksempelvis i form af ny viden og resultater.

 

 

Grønlands Forskningsråd og de etiske retningslinjer

Grønlands Forskningsråd er blandt de institutioner, som i mange år har arbejdet for at få udarbejdet etiske retningslinjer for forskning i Grønland.

 

Læs mere om Forskningsrådets overvejelser her.

6
Forskningen skal foregå på internationalt niveau

I Forskningsstrategien anerkendes det, at der allerede foregår forskning ”af høj, international kvalitet i vores land”, og det vil man gerne fortsætte med. Specielt er man interesseret i kvalitetsforskning indenfor emner som havis, der kommer befolkningen til gode.

 

Som forsker kan man derfor være opmærksom på, at forskning af høj kvalitet også ses som værdiskabende for Grønland.

 

Julius og Grønlandshajen

Der findes ikke mange bedre kvalitetsstempler end at få sin forskning på forsiden af tidsskriftet Science. Det opnåede Julius Nielsen i 2016, da han fandt ud af, at Grønlandshajen kan blive meget ældre end hidtil antaget – måske op til 400 år. Denne viden kan blandt andet bruges af landets fiskere til mere effektivt at beskytte de ældgamle hajer.

 

Læs mere her.

Øverste foto Peter Lindstrom Rasmussen, Visit Greenland