Find rubiner i den grønlandske natur: Forskerens 17 tips til rubinjagt
Af Sara Kirstine Hald
Med en kombination af held, tålmodighed og viden om rubiner, kan du finde kostbare ædelsten i naturen omkring dig. For at klæde dig bedst muligt på til at gå på rubinjagt, får du her geolog og forsker Majken Djurhuus Poulsens 17 tips til at finde rubiner.
Majken Djurhuus Poulsen, som er født og opvokset i Grønland, har altid været interesseret i sten og geologi. Hun er i særdeleshed fascineret af smykker og smykkesten, og derfor har hun gjort det til sin levevej at forske i blandt andet rubiner.
”Jeg har altid været sådan en, der gik på jagt efter flotte sten – helt siden barndommen. Når vi var ude at sejle, da jeg var barn, var jeg altid opmærksom på det, jeg så omkring mig. Jeg gik langs stranden og kiggede og var nysgerrig på alt,” siger Majken Djurhuus Poulsen.
Som geolog ved GEUS (De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland), har hun blandt andet været med til at undersøge den kemiske sammensætning i rubiner fundet i Grønland. De adskiller sig fra rubiner fra andre lande, da de blandt andet er dannet i et særligt miljø. Mere om dét lidt senere.
Majken Djurhuus Poulsen har desuden været med til at fastslå, at de grønlandske rubiner er verdens ældste, og sidste år færdiggjorde hun sin Ph.d. om rubiner i Østgrønland.
”Når man først har fundet én, får man lyst til at gøre det igen og igen”
Inden Majken fandt sin første rubin, kunne hun gå rundt i landskabet i lang tid og lede uden helt at vide, hvad hun ledte efter. Men da hun først havde fundet én, blev det nemmere at finde flere. Og hun fik blod på tanden.
”Når man først har fundet én, får man lyst til at gøre det igen og igen. Og det kan jeg godt forstå, hvis private også har lyst til at prøve,” siger Majken Djurhuus Poulsen.
Er hun ude i naturen med andre formål end at finde rubiner, kribler det i fingrene, hvis hun ser et område, hvor der kunne være rubiner til stede. Og hun har før oplevet at være på jagt efter fedtsten, men også finde rubiner, fordi ’man ikke kan lade være, når man først ved, hvad man skal kigge efter’.
Majken Djurhuus Poulsen er altså blevet godt og grundigt bidt af jagten på de røde sten, og beskriver det som en form for detektivarbejde:
”Jeg føler mig som en lille detektiv, når jeg leder efter rubiner. Jeg ved, hvad jeg skal kigge efter, og så er det ret vildt, når jagten lykkes,” siger Majken Djurhuus Poulsen.
Hvis du også vil lære, hvad du skal kigge efter for at finde rubiner, får du Majken Djurhuus Poulsens 17 tips til rubinjagt nedenfor.
1) Kend din korund
Først og fremmest skal du have lidt basal viden om rubiner, så du ved, hvad det egentlig er, du er på jagt efter.
Rubiner består af mineralet korund, som findes i mange forskellige farver. Er korunden rød og klar, kategoriseres den som en rubin. Er den klar, men har en anden farve end rød, kaldes den en safir. En blå safir kaldes blot en safir, imens safirer i andre farver kaldes eksempelvis gul safir, pink safir og grøn safir.
Hvis korunden ikke er klar, er det ”blot” korund – uanset hvilken farve den har.
Hvis du skal på jagt efter rubiner, skal du altså i første omgang på jagt efter korund. Og hvis korunden så har den rette farve og kvalitet, kan du være heldig, at der er tale om en rubin.
Majken Djurhuus Poulsen er født og opvokset i Grønland og har specialiseret sig i grønlandske rubiner.
Foto: Sara Kirstine Hald
Rubiner består af mineralet korund; Krystalformen af aluminiumoxid, som er en kemisk forbindelse mellem aluminium og ilt. Det grønlige i denne bjergart er amfibol, det sorte er glimmermineraler, og det røde er rubiner.
Foto: Sara Kirstine Hald
2) Gå efter de ultramafiske bjergarter
Grønlandske rubiner findes i såkaldte ultramafiske bjergarter, hvilket er særligt for rubinerne fra netop Grønland. På Majkens billeder nedenfor kan du se eksempler på ultramafiske bjergarter.
Ultramafiske bjergarter er mørke og typisk lidt rødbrune i farven. De kan dog også være grønlige på overfladen. De omkringliggende sten er som regel lysere i farven, hvilket gør de ultramafiske sten nemmere at spotte.
Ultramafiske sten er ofte formet som ”knolde”, som, ifølge Majken Djurhuus Poulsen, minder lidt om et månelandskab. Der er næsten aldrig nogen bevoksning på dem, hvilket gør dem lettere at lokalisere.
Er du i tvivl om, om du har fundet en ultramafisk bjergart, kan du forsøge at holde en magnet hen til den. Stenene består typisk af blandt andet jernholdige og magnesiumholdige mineraler, og derfor er de nogle gange magnetiske.
3) Led i det gamle grundfjeld
Det er i det gamle grundfjeld, der er mulighed for at finde områder med ultramafiske bjergarter. Majken Djurhuus Poulsen kalder dem ”linser”, og du kan se eksempler på sådanne på billedet nedenfor. Linserne er markeret med rød.
Det gamle grundfjeld, som er en del af kontinentalpladen under Grønland, strækker sig fra Qeqertarsuatsiaat (Fiskenæsset) til Nuuk og op omkring Sisimiut. Her er der altså mulighed for at finde korund. Det samme gælder i Tasiilaq-området.
De ultramafiske bjergarter ligger som ”linser” i grundfjeldet. Her er de markeret med rød.
Foto: Majken Djurhuus Poulsen, egne markeringer
4) Gør brug af et geologisk kort
De ultramafiske bjergarter er nogle gange markeret på geologiske kort. Sådanne kan du finde på nettet, og det kan være en stor hjælp.
Du kan finde geologiske kort over Grønland på greenmin.gl.
På de geologiske kort er ultramafiske bjergarter markeret med lilla. Kigger du på kortet over Nuuk-området, som er indsat nedenfor, kan du blandt andet se, at der er ultramafiske bjergarter på Qoornup Qeqertarsua (Bjørneøen) og omkring Sermitsiaq.
Vær dog opmærksom på, at ikke alle områder med ultramafiske bjergarter er markeret på kortene. Hvis der for eksempel er tale om en enkelt, mindre knold, er det ikke sikkert, den fremgår. Kortene er altså ikke en endelig guide, men kan virke som pejlemærke.
Det geologiske kort ’Qorqut’ i skalaen 1:100.000. Farverne på kortet markerer forskellige bjergartstyper; gul = gnejs, grøn = amfibolit, lilla =ultramafisk bjergart, grå = anorthosit, pink= Qorqut granit, rød= pegmatitter, orange= metamorfe sedimenter.
Kilde: Greenmin.gl, ©GEUS, egne markeringer.
5) Led i årer eller samlinger
Når du har fundet den ultramafiske bjergart, skal du lede efter steder, hvor den har reageret med en anden bjergart.
”For at der kan være rubiner i en ultramafisk bjergart, skal der være sket en ændring i dens mineraler ved, at den har reageret med en anden bjergart,” siger Majken Djurhuus Poulsen.
Nogle steder kan man for eksempel se, at der går en lys åre igennem bjergarten, eller at der er et ”bånd” langs kanten af bjergarten, som har en anden farve end resten. Det er ved disse sammenstød mellem ultramafiske bjergarter og bjergarter med en anden kemisk sammensætning, der er mulighed for at finde rubiner.
På Majkens billeder nedenfor kan du se eksempler på, hvordan det kan se ud, når en ultramafisk bjergart har reageret med en anden bjergartstype.
6) Mist ikke håbet
Ifølge Majken Djurhuus Poulsen er der en reel chance for at finde rubiner, hvis du som privatperson går på jagt efter dem. Men det kræver lidt øvelse og tålmodighed.
Først og fremmest gælder det om at lære at spotte de ultramafiske bjergarter. Når du kan dét, er du godt på vej. Herefter skal du bruge tid på at undersøge samlinger og årer for rubiner.
”Du skal gå rundt om dem og se, om der er noget, der stikker ud eller et sted, der ser anderledes ud. Og hvis ikke, du finder noget, så er det bare videre til det næste sted med ultramafisk bjergart,” siger Majken Djurhuus Poulsen.
Rubin fundet af privatperson i Kapisillit-området.
Foto: Sara Kirstine Hald
7) Gå på rubinjagt, når der er snefrit
For at du kan undersøge de ultramafiske bjergarter, skal der helst være snefrit, så det er næsten umuligt at lede efter korund om vinteren.
8) Undgå regnvejr
Ifølge Majken Djurhuus Poulsen kan regnvejr gøre det sværere at finde rubiner. Når det regner, bliver de ultramafiske bjergarter nemlig lidt mørkere i farven på grund af vandet, og det gør dem sværere at spotte i landskabet.
9) Du kan lede både oppe og nede
De ultramafiske bjergarter er spredt tilfældigt ud over hele grundfjeldet. Det vil sige, at du både kan finde korund helt nede ved vandkanten og oppe i højden.
10) Medbring hammer og mejsel
Rubiner kan være svære at få ud af de årer eller samlinger, de sidder i. Derfor er det en god ide at medbringe hammer og mejsel, hvis du skal på rubinjagt. En mejsel kan komme ind i de små sprækker i stenen og brække stykker af.
For at du må bruge hammer og mejsel i naturen, kræver det, at du er fastboende i Grønland. Er du dét, må du som privatperson gerne bryde mineraler, herunder korund, med håndholdte, ikke-mekaniske hjælpemidler – altså for eksempel hammer og mejsel.
Mere om reglerne for rubinjagt senere.
Majken Djurhuus Poulsen på feltarbejde for at finde rubiner i Østgrønland. Her bruger hun hammer og mejsel for at få stykker af korund ud af klippen.
Foto: Nynke Keulen ©GEUS
11) Test stenens hårdhed
Korund er det næst-hårdeste mineral i verden, kun overgået af diamant. Derfor kan du ikke ridse i det med for eksempel en lommekniv eller nøgle. Har du fundet noget, der kunne ligne en korund, kan du altså med fordel teste hårdheden på stenen.
Hvis du vil teste mere præcist end med en lommekniv, kan du købe et hårdheds-testkit, som er baseret på Mohs’ skala. Mohs’ skala går fra et til ti og bruges til at opgøre mineralers hårdhed. Et hårdhedstestkit består således af ti forskellige mineraler med hver deres hårdhed på Mohs’ skala.
Mineralerne bruges til at ridse i de mineraler, du finder. På den måde kan du få en idé om, hvor hårde mineralerne er.
Du kan købe et testkit på nettet, og det koster ikke alverden.
Mineralers hårdhed måles på en skala fra et til ti kaldet Mohs’ skala.
Grafik: Sara Kirstine Hald
Et testkit som dette indeholder sten med forskellig hårdhed, som kan bruges til at måle hårdheden af fundne mineraler.
Foto: Sara Kirstine Hald
12) Spild ikke tiden på at hakke eller grave
”Hvis der er korund til stede, vil du kunne se det,” siger Majken Djurhuus Poulsen.
Korund kan for eksempel ligge nedenfor den ultramafiske bjergart, fordi det på en eller anden måde har revet sig løs. Ellers stikker det typisk lidt ud af den sten, det sidder i, som du kan se på billederne nedenfor.
”Man kan selvfølgelig ikke vide, om der gemmer sig noget korund inde i en bjergart, men medmindre jeg kunne se det, ville jeg ikke bruge min energi på at hakke eller grave efter det. Jeg ville gå videre til den næste ultramafiske bjergart i stedet,” siger Majken Djurhuus Poulsen.
Korund er det næst-hårdeste mineral i verden. Derfor stikker det ofte ud af de blødere sten, det sidder i, som nemmere bliver slidt væk. De sorte og grønne mineraler på billedet er amfibol, de sorte er glimmermineraler, og de pink er korund.
Foto: Majken Djurhuus Poulsen
Hvis ikke rubiner er i høj nok kvalitet til at blive brugt som smykkesten, bruges de blandt andet som slibemiddel grundet deres hårdhed.
Foto: Majken Djurhuus Poulsen
13) Medbring en lup
Medmindre du finder en stor, solid korund, kan det være svært at se den ordentligt med det blotte øje og for eksempel afgøre, om du har formået at ridse den med din lommekniv eller dit testkit.
For at du bedre kan se eventuelle ridser, stenens struktur og diverse urenheder, kan det derfor være en hjælp at medbringe en lup.
Denne solide rubin blev først synlig, da stenen blev skåret over, men inden da kunne Majken Djurhuus Poulsen se korund på stenens yderside.
Foto: Majken Djurhuus Poulsen
14) Vurder stenens farve og klarhed
Hvis du finder en korund, men er i tvivl om, om den kan kvalificeres som en rubin, skal du kigge på dens klarhed og farve. En rubin skal nemlig være klar og rød.
”Man kan bruge en farveguide til at afgøre, om noget er en rubin eller for eksempel en pink safir. Men det er typisk noget, en gemmolog, som er specialiseret i smykkesten, vil gøre,” siger Majken Djurhuus Poulsen.
16) Kig på stenen i UV-lys
Noget af det særlige ved rubiner er, at de lyser op i ultraviolet lys. Det gør det nemt at skille dem fra andre sten, der ligner.
”Det er ikke alle mineraler, der lyser op ved UV-lys. For eksempel har en rød granat næsten samme farve som rubin, men den lyser ikke op i UV-lys,” siger Majken Djurhuus Poulsen.
Skal du på rubinjagt, kan det altså være en stor hjælp at have en UV-lommelygte med. Ligesom hårdheds-testkittet, er det en mindre investering.
Se i videoen nedenfor, hvordan det ser ud, når man lyser på rubiner med UV-lys.
16) Tag en lommebog med
Rubiner har en anden krystalstruktur end eksempelvis rød granat. Derfor kan du med fordel tage en lommebog med, der viser forskellene i mineraler, så du kan sammenligne dine fund med bogens opslagsværk.
Har du en lommebog med dig, kan du også blive klogere på, hvad du har fundet, hvis du ikke har fundet korund. Der findes nemlig også mange andre flotte og spændende mineraler i den grønlandske natur.
Med lommebog, magnet, UV-lygte, lup og hårdheds-testkit er du godt udstyret til at undersøge de mineraler, du finder i naturen. Mineral-guiden er skrevet af geolog og forfatter Bjarne Ljungdahl.
Foto: Sara Kirstine Hald
17) Sæt dig ind i reglerne
Inden du går på jagt efter smykkesten i den grønlandske natur, er det fornuftigt at vide, hvad du må og ikke må.
Er du ikke-fastboende, må du ingenting. Desværre. Er du for eksempel turist, eller bor du her midlertidigt og er ikke fuld skattepligtig, må du, ifølge råstofloven, ikke indsamle mineraler.
Har du fast adresse i Grønland og betaler fuld grønlandsk skat, er sagen en anden. Så må du indsamle løst-liggende mineraler eller bryde mineraler med for eksempel hammer og mejsel til en værdi op til 100.000 kroner om året. Har du brug for at kunne indsamle mere end det, kan du anmode om en småskalatilladelse.
Hvis du påtænker at sælge rubinerne eller føre dem ud af landet, er der særlige regler, du skal være opmærksom på. Er du fastboende og finder en rubin, du gerne vil beholde selv, kan du imidlertid roligt gøre dét – så længe, der ikke er nogen, der har eneretstilladelse eller udnyttelsestilladelse til det område, du har fundet den i. I så fald skal du have tilladelse af licensindehaveren.
Du kan finde en oversigt over områder omfattet af mineral-licenser på greenmin.gl. De lyserøde markeringer på screenshottet nedenfor viser områder, der er omfattet af en licens.
Kilde: Greenmin.gl
Grønlands mange smykkesten
Efter at have læst denne guide, er du bedre rustet til selv at finde de røde smykkesten, som gemmer sig i den grønlandske natur og er ganske kostbare. For eksempel gik det første smykkesæt med grønlandske rubiner, der blev solgt, for 85.000 kroner på auktion.
Der er dog også mange andre smykkesten end rubiner at komme efter i fjeldene rundt omkring i landet. Det er noget, Majken Djurhuus Poulsen ville ønske, hun havde bedre tid til at udforske:
”Jeg ville gerne gå mere på jagt, hvis jeg kunne. Også her i Nuuk-fjorden efter for eksempel grønlandit, turmalin, månesten, beryl og nuummit,” siger Majken Djurhuus Poulsen.
Held og lykke med rubinjagten!