Forsker i opfordring til Grønland: “Spørg ind, hvis du mistænker selvmordstanker”
Arnârak Patricia Bloch, forsker i selvmords-forebyggelse ved Syddansk Universitet, giver i denne video gode råd til dem, der har selvmord inde på livet.
Af Ole Ellekrog
”Vi er mange i Grønland, som har mistet nogen til selvmord, eller som har haft selvmordstanker,” siger forskeren Arnârak Patricia Bloch på en bænk i Sydgrønlands sol.
Selvom hun bor i Norge og arbejder for et dansk universitet, brænder hun for at forebygge selvmord i Grønland. Hun er nemlig født og opvokset i Qaqortoq i Sydgrønland, hvor befolkningen – som i resten af landet – er plaget af høje selvmordsrater.
”Vi er mange i Grønland, som har mistet nogen til selvmord, eller som har haft selvmordstanker,” Arnârak Patricia Bloch
Vi skal stå sammen imod selvmord
Ved siden af sit arbejde som skuespiller er hun i øjeblikket i gang med et stort, landsdækkende forskningsprojekt. Projektet, som hun laver for Syddansk Universitets Center for Folkesunhed i Grønland, går ud på at uddanne mentorer i hele Grønland, som kan hjælpe med at forebygge selvmord – selv i landets mindste bygder.
I denne video deler hun ud af al den viden, hun har fået ved at forske i selvmordsforebyggelse. Vidste du for eksempel, at den mest effektive måde at bekæmpe selvmord er, at lade hele byer og samfund gå sammen mod problemet – ikke at overlade det hele til sundhedsvæsnet?
Arnâraks budskab til Grønland er derfor klart: Vi skal stå sammen imod selvmord. Se mere i videoen ovenfor.
Tænker du på selvmord? Du er ikke alene.
Kontakt Tussanga på:
Telefon: 80 11 80
SMS: 18 99