Går alt vel skal lokale folk i byer og bygder i samarbejde med videnskabsfolk formulere et sæt etiske retningslinjer for forskning i Grønland. Formåler er, at forskere kvitterer for den viden, lokale folk begaver dem med. Så forskningen kan være til nytte for Grønland.
Af Uffe Wilken, polarfronten
Fortællingen har været den samme gennem de seneste år. Forskere fra nær og fjern dumper ned i små byer, interviewer og snakker med de lokale folk og fangere om deres projekt, og flyver så hjem igen for at arbejde videre med deres ny viden. Her giver den ellers i andre sammenhænge velmente opfordring leave nothing but your footprint en anden mening: De tilrejsende får noget, de kan bruge i deres forskning, men efterlader intet til dem, de har tilbragt tid med, og som har formidlet deres lokale viden. Dette misforhold er en af de ting, nye etiske retningslinjer for forskningspraksis i Grønland skal rette op på.
Viden tur-retur
Josephine Nymand er forsker på Pinngortitaleriffik (Grønlands Naturinstitut) og formand for Grønlands Forskningsråd. Hun er en af dem, der arbejder på at få skabt nogle etiske retningslinjer:
”De seneste mange år har forskningsrådet diskuteret, hvordan vi skulle forholde os til, at der i Grønland ikke er etiske retningslinjer for at forske i Grønland. Derfor søger vi sammen med professor Elizabeth Rink fra Montana State University midler til et fælles projekt om at få formuleret et etisk regelsæt om, hvordan forskere på feltarbejde i Grønland skal forholde sig.”
Arbejdet med at formulere de etiske retningslinjer er ikke nyt. Tilbage fra 1996 ligger der et dokument, hvor det hedder, at der bør være forskningsetiske retningslinjer i Grønland – der er bare ikke sket noget siden da. Josephine Nymand siger:
”Det ligger i tiden, at der skal være en form for tilbagelevering af resultater og vidensdeling med de mennesker, forskerne har involveret. De skal formidle deres resultater tilbage til samfundet, og det er noget, vi længe har ønsket skulle formaliseres.”
Josephine Nymand understreger, at det er ikke en enkelt hændelse, der har været årsag til projektet, men mere en voksende erkendelse af, at der er et behov. Men én ting er at have nogle intentioner om bl.a. vidensdeling, der er nedfældet i et officielt papir. En anden ting er at få eksempelvis fangeren i Qaanaaq til at se fordelene i overhovedet at bruge tid på at samarbejde med tilrejsende forskere.
