Steven Arnfjord har et mål med sin forskning i hjemløshed: Den skal bidrage til at forbedre socialpolitikken i Grønland.
Af Signe Ravn-Højgaard
Klokken er fire om natten og temperaturen er langt under frysepunktet uden for Radiofjeldets store boligblokke i Nuuk. Steven Arnfjord, der er lektor i sociale forhold på Ilisimatusarfik, lister op ad blok 17’s mange slidte trapper. Han har taget sko på, der ikke larmer, for han skulle nødigt vække de mennesker, der sover i opgangene. Han og resten af forskerholdet fra Ilisimatusarfik skal nemlig finde ud af, hvor mange, der er ramt af hjemløshed i Grønland.
Hvad er hjemløshed overhovedet?
Men før man kan tælle mennesker ramt af hjemløshed, er man nødt til at finde ud af, hvad det overhovedet vil sige at leve i hjemløshed. For mens det er let at se, at folk, der kun har en trappeopgang at sove i, er ramt af hjemløshed, hvad så med folk, der er nødsaget til at sove på sofaen hos familie eller venner, fordi de ikke har andre steder?
”I et lille samfund som vores grønlandske har forskerne et stort ansvar,” Steven Arnfjord
Steven forklarer: ”Ved vi ikke hvor mange mennesker, der er i denne livssituation eller hvordan de er endt der, kan det være svært at sætte ind med de rigtige tiltag. Og først når vi har fundet ud af, hvornår man kan siges at være ramt af hjemløshed, kan vi finde ud af, hvor mange mennesker der lever i hjemløshed herhjemme.”