Julius har fundet ud af, at grønlandshajen får unger i 100 år

Dette fund har givet anledning til bekymring i de internationale fiskeriorganisationer, for grønlandshajen er en hyppig bifangst i trawler- og langlinefiskeriet i Grønland og andre steder i Nordatlanten. Det tyder nemlig på, at hajen er sårbar – for dør de fødedygtige hajer, når de fanges som bifangst, tager det mange år, før vi får en ny generation af hajer. Derfor kan nogle typer af fiskeri risikere at miste sine bæredygtighedscertifikater, hvis der utilsigtet fanges for mange grønlandshajer.

”Selvom den er 100 år før den er kønsmoden, så er den til gengæld også kønsmoden over 100 år.” Julius Nielsen

Mere viden

Selvom det umiddelbart giver mening, at et dyr, som er 100 år om at blive kønsmoden, må være sårbart overfor stor bifangst, kan bekymringen ifølge Julius Nielsen meget vel bygge på forkerte antagelser.

Han tror nemlig, at mere viden om grønlandshajen kan forbedre myndighedernes regulering af fangsten. Det kan forhåbentlig bidrage til, at man ikke er så bekymret og begrænser bifangsten for meget på steder, hvor der ingen grund er til det. Omvendt kan forskningen også pege på områder, hvor man skal være særlig påpasselig, for eksempel fordi store, gamle og kønsmodne hajer opholder sig der. Og fiskerne skal lære at håndtere hajer i bifangsten rigtigt.

”Hvis man er skånsom er en fanget grønlandshaj ikke nødvendigvis det samme som en død grønlandshaj. Det kan blive et vigtigt argument, når man skal vurdere hvor stor betydningen af en bifangst er for bestanden,” siger han.

”Jeg tror, at hvis man vidste alt om grønlandshajens biologi og levevis, så ville man være mindre bekymret for den. Det er nærliggende at tænke, at grønlandshajen har svært ved at formere sig og derfor får få unger, men jeg tror, de får megamange unger!” siger Julius Nielsen og tilføjer ”Selvom den er 100 år før den er kønsmoden, så er den til gengæld også kønsmoden i over 100 år. Det faktum at der hvert år i mange år efterhånden fanges hundredvis, måske endda tusindvis af store hajer, tyder på, at de får mange unger. Der er noget i grønlandshajen biologi, der gør at man ikke skal være lige så bekymret, som hvis det havde været en almindelig fisk. Og hvad det er, skal vi finde ud af,” siger Julius Nielsen.

Derfor forsker Julius Nielsen videre i grønlandshajen, for der er nemlig meget, vi ikke ved om grønlandshajen.

Hans forskning har igennem årene også omhandlet, hvad den spiser, hvor mange unger den får, eller hvor den får sine unger henne. Faktisk har man kun enkelte gange fanget nyfødte hajunger og det langt mod syd ved en undersøisk dybhavsbjergkæde ved Den Midtatlantiske Ryg. Sådanne områder fiskes sjældent af forskningsskibe og kommercielle fartøjer, og derfor ved man ikke særlig meget om, hvad der lever der.

Babyhajer med posten

Derfor var Julius Nielsen spændt, da en fisker fra en kommerciel grønlandsk trawler skrev en email om, at han havde fået to babyhajer, som blev fanget i trawl sammen med en stor grønlandshaj. Fiskeren mente, at babyhajerne muligvis var den store grønlandshajs nyfødte unger. Så hajerne blev frosset ned og sendt til Julius Nielsen og Zoologisk Museum i København. Da de ankom til laboratoriet, viste det sig desværre ikke at være grønlandshajer, men en anden art, der lignede.

”Det var ærgerligt, for det havde virkelig været en sensation, hvis det var nyfødte grønlandshajer. Det har man aldrig set før i Grønland. Vi ved slet ikke, om grønlandshajen yngler i Grønland – ja, vi ved faktisk slet ikke, hvor den yngler,” forklarer Julius og fortæller, at han alligevel var glad for at fiskeren sendte hajerne.

Hans forskning er nemlig meget afhængig af et godt samarbejde fiskerne. Fordi mere viden om grønlandshajen kræver nemlig mange undersøgelser af hajer i forskellige størrelser fra forskellige steder. Derfor har han tit været ude og tale med dem for at høre om, hvad de observerer i deres trawl på havet og for at få dem til at rapportere deres bifangst og sende ham hajer.