Forskere gør overraskende fund på bunden af Indlandsisen

Tag med Arctic Hub ud på forskningsstationen på den 75. breddegrad, hvor man for nyligt skrev forskningshistorie.

Af Sara Kirstine Hald

Is, is og mere is. Uanset hvor du drejer blikket hen, er der is så langt, øjet rækker. Vi befinder os nemlig midt på Indlandsisen. Midt i ingenting.

… og dog, for faktisk står der både en bunke røde telte, en række stænger med blafrende flag, en håndfuld snescootere og en stor, kantet kupel på ismassen. Tilsammen er det en mobil forskningsstation. Den danner rammer om det internationale forskningsprojekt EastGRIP – East Greenland Ice-Core Project, som netop har haft et gennembrud.

Siden år 2016, kun afbrudt af covid, har man ved EastGRIP arbejdet på at bore igennem de 2.670 meter is, der omgiver basen. Og dagen før vores besøg lykkedes det; Som de første nogensinde, formåede forskerne at nå bunden af isen i en såkaldt isstrøm. Deres fund kan give os ny viden om klimaet i fortiden – og i fremtiden.

Vi har lavet en lille behind the scenes-video fra vores besøg. Den kan du se her.

EastGRIP-forskningsbasen ligger på den 75. breddegrad.
Kilde: Google Maps

Indlandsisen er en journal over klodens klima

At bore igennem knap tre kilometer is må siges at være noget af en præstation, men hvorfor gør man det? Hvad får vi ud af det?

Svaret er viden.

Man kan nemlig blive klogere på alverdens ting og sager ved at kigge på kerner af indlandsis. For eksempel kan den konkrete iskerne fra EastGRIP gøre os klogere på jordens klima og udvikling i løbet af de seneste 120.000 år.

Informationerne findes blandt andet i urenheder i isen og i luftbobler, der ved analysering kan berette om atmosfærens sammensætning på et givent tidspunkt. Af sulfatindholdet i Indlandsisen kan man spore vulkanudbrud, ligesom forskerne kan se ændringer i isen i takt med den industrielle udvikling.

Iskernerne indeholder altså utallige informationer, der kan gøre os klogere på fortiden, og i særdeleshed fortidens klima. Samtidig peger fundene hos EastGRIP ind i fremtiden.

Iskerneboringerne finder sted i en underjordisk – eller ”undersneisk” – borehal.
Foto: Sara Kirstine Hald

Nyfunden viden om isstrømme

EastGRIP-iskernen på 2.670 meter er boret i en isstrøm. Det er is, der flyder hurtigere end den omkringliggende indlandsis, og som kælver ud i fjordene, hvor den bliver til isbjerge. Isstrømmene står på den måde for en stor del af det istab, der finder sted i Grønland. Faktisk lige omkring halvdelen. Alligevel har man ikke vidst alverden om dem – før nu.

Dagen før vores besøg nåede forskerne nemlig hele vejen igennem isen og ramte… mudder.

”Vi kunne se, at hele isstrømmen flyder på et lag af mudder nede i bunden, og det er noget, man ikke har vidst før,” siger professor Dorthe Dahl-Jensen, som leder forskningen ved EastGRIP.

Det våde mudder har ligget under 120.000 år gammel indlandsis.
Foto: Sara Kirstine Hald

Teorien er, at det våde mudder fungerer som kviksand, der gør det muligt for den store isblok at glide gnindningsløst hen over grundfjeldet. Du skal altså forestille dig en stor blok af is, der løsriver sig fra resten af Indlandsisen og glider mod fjordene på mudderlaget.

”Hidtil har man troet, at istrømme havde forskydninger ned gennem isen, men ved EastGRIP ser vi, at hele massen af 2.670 meter is flyder som en blok med en hastighed på 58 meter om året,” siger Dorthe Dahl-Jensen.

Hun kalder fundet ’exceptionelt’ og er ikke i tvivl om dets betydning:

”Det vil ændre klimamodellerne, fordi det ændrer vores grundlæggende forståelse af, hvordan isen bevæger sig,” siger Dorthe Dahl-Jensen.

Iskernen gør os klogere på fremtidige havvandsstigninger

Det globale havniveau stiger, hvilket blandt andet skyldes menneskeskabte klimaforandringer. Istabet fra den grønlandske indlandsis, herunder fra isstrømmene, bidrager væsentligt til disse stigninger.

Fundet fra EastGRIP giver os altså ikke blot ny viden om isstrømmenes gøren og laden. Det giver os også ny viden om kilden til halvdelen af det grønlandske istab, som fører til havniveaustigninger overalt i verden.

Konkret kan den nye viden bidrage til mere præcise prognoser for fremtidige havniveaustigninger:

”Det faktum, at isen ikke forskyder sig, men glider som en blok på mudder, kommer til at forbedre forudsigelserne af havniveauet i fremtiden ved hjælp af ændrede modeller,” siger Dorthe Dahl-Jensen.

”Hidtil har man troet, at istrømme havde forskydninger ned gennem isen, men ved EastGRIP ser vi, at hele massen af 2.670 meter is flyder som en blok med en hastighed på 58 meter om året.”
– Dorthe Dahl-Jensen

Vi kan fremtidssikre byer som Venedig, København og Miami

Selvom ny viden om istrømme ikke gør det muligt at stoppe havniveaustigningerne, gør de det muligt at forberede sig på dem. For eksempel kan man have vandstigningerne in mente, når man bygger nyt, og der kan igangsætte initiativer, der skal beskytte udsatte byer og kyster.

Pointen med at forudsige havniveaustigningerne er altså, at det gør det muligt at forberede sig på dem. Hvis vi nogenlunde ved, hvordan havniveauet vil stige de kommende årtier, er det muligt at fremtidssikre de byer, områder og lande, som påvirkes af de øgede vandmængder. Og det er der en hel del, der gør.

For blot at nævne nogle få, rammer havniveaustigningerne blandt andet byer som Venedig, København og Miami, ligesom en række asiatiske lande såsom Vietnam, Bangladesh og Indien er stærkt udsatte. Med mere præcise prognoser for stigningerne, er der bedre chance for at beskytte disse områder.

Isstrømmene har direkte betydning for Grønlands fiskeri

Den nye viden fra EastGRIP er vigtig i et globalt perspektiv. Lokalt i Grønland kan den dog også få stor betydning. Isstrømmene forsyner nemlig havet omkring Grønland med nærigsstoffer, der er essentielle for fiskeriet.

Ved at blive klogere på isstrømmene og deres fremtid, kan man derfor også blive klogere på, hvordan fremtiden ser ud for fiskeriet omkring Grønland. Samtidig påvirker istabet fra Indlandsisen naturligvis de grønlandske farvande, som isen fra isstrømmene havner i. Forskernes fund kan altså få betydning både lokalt i Grønland og for hele resten af verden.

Analyserne af iskerne starter i efteråret 2023, og det anslås, at resultaterne ligger klar om et års tid. ■

Kom med behind the scenes på vores tur i videoen nedenfor: