Vi skal bruge mere viden om børneeksem: Få 7 råd til at minimere generne

 

 

Af Sara Kirstine Hald

 

 

I Grønland lider hvert tredje barn i alderen 0-7 år af atopisk eksem – ofte kaldet ”børneeksem”. Til sammenligning rammer det hvert femte barn i Danmark. Samtidig er forekomsten af svære tilfælde høj her i landet, og nogle af de ramte følges af hudproblemer hele livet.

 

Forekomsten af atopisk eksem skyldes primært genetik, og har begge ens forældre haft børneeksem, er der op imod 80 procent risiko for, at man også selv får det. Undersøgelser tyder desuden på, at børn af Inuit-herkomst har en øget risiko for at udvikle atopisk eksem.

 

Eftersom genetik er udslagsgivende, kan man ikke bare lige gøre noget ved den høje forekomst af eksem i Grønland. Til gengæld kan man minimere generne fra eksemen, som forværres af klimaet.

 

I bunden af artiklen kan du læse lægens syv bedste råd til behandling og lindring af eksem.

 

Vind og vejr påvirker huden

 

I de kolde vintermåneder er vi ofte pakket ind i mange lag tøj, og det påvirker hudens bakterieflora og evne til at genopbygge sig selv. Samtidig påvirkes huden af, at den ikke får sollys.

 

Den tørre, grønlandske luft får desuden huden til at tørre ud og i værste fald sprække. Når huden sprækker, kan der komme bakterier i de små sår, og det kan være med til at forværre atopisk eksem.

 

”Vi ser meget svære tilfælde af børneeksem i Grønland, fordi vi har udfordringer med vind og vejr, som forværrer tilstanden,” siger Lone Storgaard Hove, som er speciallæge ved Dronning Ingrids Sundhedscenter og områdeansvarlig for dermatologien i Grønland.

 

Hun understreger, at klimaet ikke er årsagen til eksemen, men at kulde, tør luft og mørke vintre kan forværre tilstanden.

 

Lone Storgaard Hove er speciallæge i almen medicin og arbejder blandt andet med hudlidelser.

 

Foto: Privat

Hold huden ren og fugtet

 

For at begrænse generne ved eksem, er det vigtigt at holde huden ren og for eksempel skifte sengetøj jævnligt for at undgå bakteriedannelse.

 

Derudover er det essentielt at holde huden fugtet. Når huden er fugtet og velplejet, er den langt mere modstandsdygtig, og der er mindre risiko for sprækker og irritation, som øger risikoen for slemme eksemtilfælde.

 

Langt hen ad vejen handler forebyggelse og lindring altså om basal hygiejne og hudpleje. I mange tilfælde er der ikke brug for medicinske produkter, hvis blot den sarte barnehud plejes korrekt, men desværre mangler der viden om børneeksem i store dele af landet. Dette skal der nu rettes op på.

 

 

Snart åbner ny eksemskole

 

Faste speciallæger og børnelæger i Nuuk behandler jævnligt atopisk eksem. Det kan imidlertid være svært at få relevant viden spredt ud til sundhedspersonalet i mindre byer og bygder, som ikke nødvendigvis arbejder fast med problematikken.

 

”Sundhedspersonalet på kysterne bliver ofte skiftet ud, og det er svært at få formidlet til både dem og børneforældrene i områderne, hvordan man bedst behandler eksem,” siger Lone Storgaard Hove.

 

For at sprede viden om behandling og forebyggelse af eksem, igangsætter Dronning Ingrids Sundhedscenter et pilotprojekt med en eksemskole. Skolen skal lære forældre, personale i daginstitutioner og sundhedspersonale i hele Grønland om atopisk eksem.

 

Eksemskolen er ikke et ”lånt” koncept fra et andet sundhedssystem, men er forankret her i landet. Den skal tage udgangspunkt i grønlandske forhold og ledes af sundhedspersonale med base i Grønland.

 

 

Forsker skal evaluere eksemskolen

 

For at sikre, at man får mest muligt ud af eksemskolen, skal pilotprojektet evalueres. Derfor var der 1. september ansøgningsfrist på et særligt ph.d.-opslag.

 

Som noget nyt tog opslaget udgangspunkt i en konkret, grønlandsk udfordring. Man søgte specifikt en forsker, der ville arbejde med børneeksem og være med til at forbedre det grønlandske sundhedsvæsen ved at optimere eksemskolen.

 

Denne måde at udbyde en ph.d.-stilling på er ny, for hidtil har det typisk været forskere, der har igangsat ph.d.-projekter. Det har de gjort med udgangspunkt i, hvad der ville være spændende ud fra et forskningsmæssigt perspektiv, men uden nødvendigvis at have fokus på, hvad sundhedspersonalet har brug for at vide.

 

Den nye tilgang med evalueringen af eksemskolen skal sikre, at forskningen er til gavn for Grønland. Noget, som Grønlands nye forskningsstrategi understreger, at al forskning skal være. 

 

 

Forskning på grønlandske præmisser

 

Sundhedsforskningen i Grønland er længe blevet foretaget af udefrakommende, der ikke nødvendigvis har indgående kendskab til de grønlandske vilkår og udfordringer. Det har bidraget med viden til sundhedsvæsnet i Grønland, men ikke altid med den mest relevante viden.

 

”De spørgsmål, der danner grundlag for forskning, bliver ofte stillet af fagpersoner, som har en interesse i Grønland, men sidder i Danmark. De stiller spørgsmål, der er interessante ud fra en faglig synsvinkel, men det er ikke de spørgsmål, vi som sundhedspersonale i landet stiller os,” siger Gert Mulvad, som har været læge ved Dronning Ingrids Sundhedscenter i 35 år.

 

Foruden at være læge, er Gert Mulvad formand for det rådgivende udvalg for Grønlands Center for Sundhedsforskning ved Ilisimatusarfik, medlem af Grønlands Forskningsråd samt formand for Det Videnskabsetiske Udvalg, som vurderer alle sundhedsprojekter, der gennemføres i Grønland. Han er en af initiativtagerne bag den nye tilgang til ph.d.-projekter.

 

”I mange år har der ikke været særlig mange forskere her i landet. Størstedelen af sundhedspersonalet har været ansat til at levere et stykke arbejde for at skabe en bedre sundhed, men i takt med, at der opbygges en større forskningskapacitet her i landet, opstår der nye muligheder for at foretage sundhedsforskning med et grønlandsk udgangspunkt,” siger Gert Mulvad.

 

Ifølge Gert Mulvad har man været godt tilfreds med, at der er kommet sundhedsforskere udefra, fordi det har givet viden uden at kræve en masse ressourcer. Men nu er tiden moden til, at forskningen skal være forankret i Grønland.

 

Foto: Sara Kirstine Hald

Sundhedspersonalet skal inddrages

 

Den forsker, der ender med at skulle beskæftige sig med børneeksem, skal tilbringe tid med sundhedspersonalet i Grønland for at finde ud af, hvad de har brug for at vide. Ud fra deres spørgsmål og udfordringer, skal projektplanen for ph.d.-projektet udarbejdes.

 

”Der er formentlig ret stor forskel på, om man sidder i et universitetsmiljø og tænker tanker, eller man sidder i vores miljø og oplever konkrete udfordringer og problemstillinger,” siger Gert Mulvad.

 

I stedet for at arbejde ud fra forskernes viden og erfaringer, som man har gjort før, vil man altså inddrage dem, der arbejder med eksemskolen og er i kontakt med borgerne. På den måde sikrer man, at forskningen kan bruges i praksis i det grønlandske sundhedssystem.

 

”Der er rigtig mange vilkår i vores dagligdag, der ikke tages højde for, når man laver en ph.d.-projektplan på et universitet i Danmark. Med denne nye ph.d.-form, skal projektplanen udarbejdes, så behovene i Grønland bliver tilgodeset,” siger Gert Mulvad.

 

Allerede nu er der udbudt flere ph.d.-stillinger med afsæt i problemstillinger, der – ligesom børneeksem – er fremtrædende i Grønland.

 

Dreng fra Ilulissat, som lider af børneeksem. Barnet har været indlagt i Nuuk for at blive udredt og behandlet på hudklinikken, hvor billederne er taget i oktober 2023.

Sådan minimerer du eksemgener

 

Måske får din by også besøg af eksemskolen, men indtil da får du her Lone Storgaard Hoves syv bedste tips til at behandle og forebygge børneeksem.

 

 

1) Hold barnets hud ren og tør – men fugtet

 

Sørg for at bade barnet og holde huden ren for at minimere risikoen for bakteriedannelse. Efter badet bør barnet tørres med et håndklæde og smøres ind i en fed creme. Huden skal altså holdes ren og tør, men skal fugtes med creme.

 

 

2) Undgå parfume og lange, varme bade

 

For ikke at irritere huden, skal du bruge mild sæbe og fugtighedscreme uden parfume på barnets hud. Undgå lange bade og for varmt vand, da det fjerner det naturlige fedt fra huden og dermed er med til at udtørre den.

 

 

3) Afhjælp kløe ved hjælp af creme

 

Børneeksem klør, og det irriterer naturligt nok barnet. Ved at holde huden fugtet med fugtighedscreme, minimeres kløen, og jo mindre der bliver kløet i eksemen, des mindre risiko er der for bakterieinfektioner.

 

 

4) Sørg for, at barnets inderste tøjlag er bomuld

 

Om vinteren har vi mange lag tøj på, men det er vigtigt, at huden kan ånde. Iklæd derfor gerne dit barn naturlige materialer og sørg for, at det ikke sidder for stramt. Er der udbrud af eksem, skal det inderste lag tøj være af bomuld.

 

Forskellige former for uld er også gode valg til tøj, men bør ikke være i direkte kontakt med hud, der allerede er ødelagt.

 

 

5) Undgå tobaksrøg i hjemmet

 

Tobaksrøg har en forværrende effekt på børneeksem, da det påvirker beskadiget hud. Samtidig har børn, der lider af eksem, en øget risiko for at udvikle astma, og det kan tobaksrøg fremprovokere yderligere.

 

 

6) Vær vedholdende med hudplejen

 

Noget af det vigtigste er, at du plejer dit barns hud kontinuerligt. Hvis barnet har eksem, der klør, kan det være en kamp at skulle smøre huden ind i creme, men det er vigtigt, at du bliver ved. Ellers kan eksemen forværres.

 

Kommer du et eksemudbrud til livs, bør du fortsætte den daglige pleje af barnets hud for at forebygge nye eksemtilfælde. Det er nemlig altid bedre at forebygge end at behandle.

 

 

7) Følg sundhedspersonalets anbefalinger

 

Eksem kan behandles på flere forskellige måder med blandt andet medicinske cremer. Dette er dog langt fra altid nødvendigt, og jo skrappere midler man bruger, des større risiko er der for bivirkninger. Det vigtigste er, at du altid følger sundhedspersonalets vejledninger, så barnet får den mest hensigtsmæssige behandling.