Nukannguaq besøgte de første mennesker i Grønland

Tydelige tegn på, at der har levet mennesker her. Foto: Nukannguaq Mathiesen

Arktisk ørken

På studiet blev hun meget interesseret i arkæologi og indvandring. Og da afdelingslederen meddelte de studerende, at der var mulighed for at komme med på et videnskabeligt feltarbejde til en af landets nordligste afkroge, ansøgte hun med det samme – og blev valgt.

Nu befinder hun sig i Wandel Dal i Peary Land, som altså ligger mindre end 1000 kilometer syd for Nordpolen. Området er i dag en arktisk ørken. Det er svært at tro det, men engang boede der faktisk mennesker her.

Mennesker, der boede i telte året rundt, vel at mærke. Og det er resterne af deres bopladser, som forskerne blandt andet skal undersøge.

Menneskerne tilhørte den forhistoriske Independencekultur, Dorset og Thule, som vandrede ind i Grønland fra Alaska og Canada. De var det første folk i Grønland, og da de vandrede ind for 4.500 år siden, bosatte de sig blandt andet her ved Jørgen Brønlund Fjorden og Indepence Fjorden. De levede af moskusokser, harer, fugle og havpattedyr.

Så hvorfor forsvandt de? Skyldtes det klimaforandringer? Det vil forskerne også undersøge ved at tage sedimentprøver – altså prøver af aflejringer – fra bunden af søen.

Ser sten, der engang holdt telte fast

Så i slutningen af juli rejste de afsted. I alt fire uger skal de være på farten. Turen går fra Nuuk til Kangerlussuaq, til København, over Oslo til Svalbard og Station Nord. Sidste stop er campen ved Wandel Dal, hvor de nu er landet.

Telte bliver rejst, og i gummibåd sejler forskerne længere ind i fjorden om morgenen.

Arkæologernes opgave er at dokumentere ruiner, køddepoter og alle de øvrige steder, hvor der har været menneskelig aktivitet. De samler også prøver og tager billeder. Og sporene fra de mennesker, der boede her for flere tusinde år siden, er tydelige. Faktisk leder de ikke længe, før de ser sten, der ligger, hvor telte engang stod. Teltene er væk – men stenene i formationer på jorden fortæller, at her levede for mange generationer siden mennesker, som overlevede i kraft af deres evne som jægere. Mennesker, der levede og var hundrede procent afhængige af at kunne læse naturen og forstå den.

Bag om Wandel Dal Project

Wandel Dal-projektet er ikke helt nyt.

For to år siden, var der også forskere i området, og stedet er også blevet kortlagt tidligere. Men vi mangler stadig svar på, hvorfor det måske nordligst levende folk i verden forsvandt.

Derfor skal det nuværende forskerhold re-dokumentere området med nye øjne.

En arkæolog kigger på spor fra mennesker, og en paleoklimatolog, skal undersøge fortidens klima.

Ved at inddrage forskere med forskellige faglige baggrunde, håber man på langt om længe at kunne stykke puslespillet i Peary Land sammen.

Trækul og moskusknogler

Trækul fra deres ildsteder og moskusknogler fandt forskerne også og sendte til datering. Og da Nukannguaq Mathiesen satte sig udenfor teltet med udsigt til en sø, kiggede hun ned – og der lå der et såkaldt afslag ved hendes vandrestøvler. Det er et afslag, som er slået af en sten af et andet menneske for mange år siden – og så eksploderede tankerne:

“Jeg kan slet ikke beskrive med ord, hvor vildt det var,” siger hun og ser frem for sig med et lille smil.

“Hvordan kommunikerede de? Hvordan var deres syn på verden? Vi var langt væk fra alt, og der skete en masse ting på kort tid. Så selvfølgelig begyndte jeg at reflektere over, hvordan tanker forstyrrer vi moderne mennesker. Vi har store forventninger, vi er stressede. Naturen er det, vi trænger til, når vi har brugt lang tid i en stor by.”

“Men jeg siger ikke, at det var et simpelt liv, de levede dengang. Men det var et liv.”

Erfaring bliver delt mellem generationer

“Jeg tror på, at erfaring bliver delt mellem generationer. Det er viden bag alt. Da jeg var barn, sad jeg hjemme hos min mormor i Ilulissat og iagttog, at hun syede i skind og pelse. Jeg observerede. Det var med til at starte min egen interesse i at sy, og da jeg var i starten af 20’erne startede jeg på nationaldragtskolen, Kalaallisuuliornermik Ilinniarfik, i Sisimiut.”

“Men jeg begyndte at tænke over, hvorfor og hvad der lå bag mønstrene, stingene, farverne, materialerne? Hvorfor så de ud, som de gjorde, og hvilken kultur havde formet dem?,” fortæller hun.

Derfor startede hun på universitetet – og derfor prøver hun nu at forstå de første mennesker i Grønland, imens hun står mellem stenene, der engang holdt deres telte.

De første mennesker i Grønland er borte for altid. Alligevel kan de formentlig lære os noget mange generationer senere – om klimaet og om at leve og overleve i samklang med naturen.

Lige nu venter Nukannguaq på, at prøverne de indsamlede, bliver analyseret.

Vil du tage af sted igen en anden gang?

“Helt sikkert! Selvfølgelig vil jeg det. “