Mysteriet i Wandel Dal
Af Sara Kirstine Hald
Wandel Dal i Peary Land ligger blot 800 km fra Nordpolen. Området er i dag en arktisk ørken og de seneste 700 år har ingen boet der. Men sådan har det ikke altid været.
For 4.500 år siden blev området beboet af Grønlands allerførste folk. Et folk, der boede i telte året rundt. Et folk, der levede af moskusokser, harer, fugle og havpattedyr. Et folk, der pludselig forsvandt.
Måske rejste de grundet klimaforandringer eller døde af sygdomme. Eller måske gjorde indavl dem for svage til at klare sig. Igennem et tværfagligt forskningsprojekt forsøger man nu at sætte brikkerne sammen for at blive klogere på de mennesker, der engang boede i Wandel Dal.
En fingerspids ville være sensationel
Frederik Fuuja Larsen er arkæolog og museumsleder af Grønlands Nationalmuseum. Han er en af forskerne bag Wandel Dal-projektet, hvor han især håber på at finde én særlig ting: En menneskeknogle.
”Vi har aldrig nogensinde fundet knogler fra de første folk, der boede i Grønland, så det ville være en sensation, hvis vi blot fandt en fingerspids fra et menneske deroppe,” siger han.
Man har fundet masser af knogler fra andre folk, der har boet i Grønland gennem tiden. Derfor er de manglende knogler i Wandel Dal omgærdet af mystik. Hvorfor har dette folk ikke efterladt sig spor i form af menneskeknogler? Hvad gjorde de ved deres døde?
Ifølge Frederik Fuuja Larsen er teorien, at de tidligste folk i området smed deres døde i havet eller i søerne som offergaver.
”I den her slags kultur skal man jo give noget tilbage til havet, som man får mad fra,” siger han. Dette kan altså forklare, hvorfor der aldrig er blevet fundet menneskegrave i området.
Wandel Dal ligger i det nordøstlige Grønland, nord for Independence Fjord og blot 800 km fra Nordpolen.
Screenshots: Greenland Portal, GEUS
Flere måder at forstå fortiden på
Bianca Perren er paleoklimatolog ved British Antarctic Survey og kortlægger tidligere tiders klima ud fra prøver og modeller. Hun er ligeledes en del af Wandel Dal-projektet og fortæller, at klimaet i området sandsynligvis var markant anderledes, da området var beboet, end det er i dag.
”Vi er stadig i gang med at sætte brikkerne sammen, men der kan have været et lille sweet spot i historien, hvor der har været varmere og mere vådt i området, og hvor Indlandsisen muligvis har ligget længere tilbage,” siger hun.
”Området ligger tæt på Nordpolen, så hvordan kunne folk bo i telte året rundt?”
– Frederik Fuuja Larsen
Denne historiske viden om klimaet er en hjælp i forhold til det arkæologiske arbejde.
”Området ligger tæt på Nordpolen, så hvordan kunne folk bo i telte året rundt? Det har vi længe undret os over og haft teorier omkring, men nu har vi fået bekræftet, at klimaet var anderledes dengang,” siger Frederik Fuuja Larsen.
16 forskellige perspektiver
Frederik Fuuja Larsen og Bianca Perren er to af de 16 forskere, der arbejder på Wandel Dal-projektet. Men hvordan er de endt med at arbejde sammen; En arkæolog, som kigger på spor fra mennesker, og en paleoklimatolog, der undersøger fortidens klima?
Ved at inddrage forskere med forskellige faglige baggrunde, håber man på langt om længe at kunne stykke puslespillet i Peary Land sammen. Forhåbentlig er de forskellige perspektiver på fortiden dét, der skal til, for at løse mysteriet.
”Vi prøver begge to at forstå historien i et bestemt område. Ham i forhold til mennesker og jeg i forhold til landskab,” siger Bianca Perren og nikker imod Frederik Fuuja Larsen.
Projektet handler imidlertid ikke blot om forskellige perspektiver, men også om nye perspektiver. Det arkæologiske område blev nemlig kortlagt allerede i 60’erne.
”Vores opgave er at re-dokumentere området med nye øjne. Og selvfølgelig har vi også meget bedre metoder til at indsamle prøver og datere i dag, end man havde i 60’erne,” siger Frederik Fuuja Larsen. ”Og for eksempel gør vi også brug af droner til at indsamle data.”
Til sommer drager forskerholdet igen på feltarbejde i Wandel Dal. De forventer at være færdige med projektet om halvandet år.