Astrofysikeren fra Aasiaat

 

Af Sara Kirstine Hald

 

 

Kim, Kourtney, Kendall og co. er klar med underholdning fra øverste reality-hylde. Foran skærmen sidder to unge kvinder. De hygger sig, snakker og lader sig opsluge af livet hos den famøse familie. Det ene afsnit afløser det andet – natten lang.

 

Nogenlunde sådan gik det til, da Ivalu Barlach Christensens lærte at bruge et radioteleskop.

 

”Min veninde skulle lære mig at bruge teleskopet. Hver time skulle vi sende en kommando til teleskopet og sørge for, at der kom brugbar data ind, men vi skulle ikke selv analysere på det. Så når vi havde sendt en kommando, skulle vi vente en time på at kunne sende en ny. Så sad vi bare og så The Kardashians. Og sådan gjorde vi hele natten,” fortæller hun.

 

 

Grønlands første astrofysiker

 

Ivalu Barlach Christensen er 28 år gammel og Grønlands første astrofysiker. Det kan hun dog ikke lide selv at sige, da det gør hende forlegen. Til gengæld kan hun godt lide at fortælle, at hun er videnskabskvinde. Det har hun nemlig drømt om at blive, siden hun var barn.

 

At hun specifikt skulle være astrofysiker, tog noget tid at finde ud af, men interessen for verdensrummet har altid været der.

 

“Da jeg var omkring ti år, så jeg astronomen Anja Cetti Andersen fortælle om sorte huller i fjernsynet og var sådan… Puf!” siger hun og illustrerer med hænderne, at hendes hjerne eksploderer.

 

”Jeg vidste ikke engang, hvordan jeg skulle forestille mig det, og der gik det op for mig, at rummet er meget større end det solsystem, jeg kunne udenad,” siger hun.

 

 

“Teleskoper er one of the biggest perks of being an astronomer.”
– Ivalu Barlach Christensen

 

 

Arbejde i Atacama-ørkenen

 

I dag ved Ivalu mere om solsystemet end de fleste, kan i detaljer forklare dig, hvordan nordlys opstår og arbejder jævnligt med avancerede radioteleskoper. Hun har blandt andet været praktikant på Greenland Telescope, som står på Pituffik Space Base.

 

”Jeg elsker at arbejde med teleskoper. At have nattevagter på teleskoperne er noget af det hyggeligste, jeg nogensinde har prøvet,” siger hun. “Teleskoper er one of the biggest perks of being an astronomer.” Derudover fremhæver hun rejserne.

 

”Jeg oplever nogle steder af verdenen, som jeg aldrig havde troet, jeg ville få at se. Jeg har for eksempel været i Atacama-ørkenen i Chile,” siger Ivalu.

 

Her arbejdede hun med et af verdens største teleskoper på projektet Atacama Pathfinder EXperiment (APEX) – det samme teleskop, som hun styrede på Kardashian-aftenen med veninden. Selvom teleskopet befinder sig i Chile, kan det nemlig betjenes fra Bonn i Tyskland, hvor Ivalu Barlach Christensen er i gang med sin ph.d.

 

Teleskoperne til APEX-projektet er placeret 5.100 meter over havets overflade i Atacama-ørkenen.

 

Kilde: Flickr

Har altid haft udlængsel

 

I Bonn studerer Ivalu ved Max Planck Institute for Radio Astronomy. Hendes kandidat tog hun i Lund i Sverige, og før dét læste hun i Aalborg.

 

”Jeg flyttede fra Grønland i 2014, så jeg har snart boet i udlandet et årti. Og jeg har affundet mig med, at jeg ikke kommer til at flytte tilbage til Grønland. Eller… Jeg vil aldrig sige aldrig, men det bliver ikke i den nærmeste fremtid,” siger Ivalu.

 

Lige nu overvejer hun blandt andet Canada, Holland eller et sted i Asien som næste stop.

 

”Jeg ved ikke, hvor jeg ender, men jeg tror ikke, jeg kommer til at falde til ét sted inden for de næste ti år,” siger hun.

 

 

“Når vi fiskede, brugte vi lodder til at lære matematik på en sjovere måde.”
– Ivalu Barlach Christensen

 

 

 

Ivalu er vokset op i Aasiaat og mener, at opvæksten i den lille by har været med til at forstærke hendes udlængsel.

 

”Jeg ville gerne se verden, og det gjorde, at jeg følte mig kvalt i Aasiaat,” siger hun.

 

 

Lærte matematik med lodder

 

”Aasiaat er en lille by, og vi kan jo ikke bare forlade byen, når vi har lyst. Hver uge var det samme, så jeg kunne godt få lyst til at prøve noget andet,” siger hun.

 

Selvom hun indimellem kedede sig, er hun glad for at være vokset op i Grønland. Med en livslang interesse for naturfag var det optimalt at have naturen helt tæt på.

 

”Når mine forældre skar en sæl op, forklarede de mig, hvad de forskellige ting indeni var, så jeg lærte om sælens biologi. Og når vi fiskede, brugte vi lodder til at lære matematik på en sjovere måde. Det var for eksempel sådan, jeg lærte 5-tabellen,” siger Ivalu.

 

Ivalu fortæller, at hendes forældre har en stor andel i, hvor hun er i dag, fordi de altid har opfordret hende til at udforske sine interesser.

 

”Da jeg var omkring 5-6 år, bemærkede mine forældre, at jeg kiggede op på himlen og virkede interesseret. Derfor begyndte de selv at lære om stjernerne, så de kunne fortælle mig om dem,” siger Ivalu.

Manglede grønlandske rollemodeller som barn

 

Som barn sad Ivalu klistret til skærmen, når den danske astronom Anja Cetti Andersen var i tv. Det var det nærmeste, hun kom på en rollemodel, for der var ingen astrofysikere, der besøgte eller boede i Aasiaat.

 

”Jeg kunne godt have brugt nogle rollemodeller, jeg kunne spejle mig i. Selvom jeg havde Anja over tv’et, tænkte jeg stadig, at det var sådan noget, danskerne gjorde, og at grønlænderne gjorde noget andet. Jeg har altid syntes, at hun var megafascinerende og megasej, men jeg kunne ikke se mig selv i hende,” siger Ivalu.

 

Hun beskriver, hvordan ’det i fjernsynet’ føltes meget anderledes end hendes eget liv.

 

”Dét, jeg har set på tv, er ikke noget vi gør, det er noget, de gør,” siger hun.

 

Som eksempel fremhæver hun amerikanere, der starter på universitetet; I film og serier bliver de typisk kørt dertil af deres forældre, og de kan ofte komme hjem på besøg.

 

”Vi er måske heldige, at vi har et gymnasie i vores by, og ellers flytter vi, og så kan vi jo ikke komme hjem, når vi lige får lyst til det. Jeg flyttede for eksempel til Sisimiut, da jeg var 15 for at gå på gymnasiet. Det er sådan nogle forskelle, der gør det svært at spejle sig i dét, man ser i fjernsynet,” siger Ivalu Barlach Christensen.

 

 

”Dét, jeg har set på tv, er ikke noget vi gør, det er noget, de gør.”
– Ivalu Barlach Christensen

 

 

Fik et kulturchok i Danmark

 

Forskellene mærkede Ivalu også, da hun flyttede til Danmark for at studere miljøteknologi på Aalborg Universitet.

 

”Jeg tænkte, at det ville blive easy-peasy at flytte til Danmark, for jeg kendte det jo og havde også gået på efterskole der. Men hverdagene var så anderledes, at jeg fik et lille kulturchok,” siger hun.

 

I starten ville Ivalu helst ikke indrømme, at det var svært. Da hun endelig erkendte det, blev det bedre, selvom det nye liv fortsat var ensomt og udfordrende.

 

”Der var rigtig mange ting, der var anderledes. Studiemiljøet var anderledes, jeg skulle pludselig tage bussen, når jeg skulle nogen steder hen, og jeg skulle planlægge at se mine venner,” siger Ivalu.

 

”Når jeg gik ud, mødte jeg ikke nødvendigvis nogen, jeg kendte,” siger hun. I samme sekund hilser hun på en forbipasserende gæst i caféen i Nuuk, hvor vi sidder.

 

”Her er der altid nogen at hilse på. Det er det, jeg har været vant til hele mit liv, og jeg tænkte, at det ville være copy-paste i Danmark. Uden at ville sige det højt, havde jeg en forventning om, at jeg ville falde til lige med det samme, og at alting ville være, som jeg er vant til hjemmefra, og det var det så ikke,” siger hun.

Da vi møder Ivalu Barlach Christensen, er hun i Nuuk til Greenland Science Week, hvor hun blandt andet afholder et event for befolkningen.

 

Foto: Emil Nørgaard Stach

Sundt at “faile”

 

Det gik ud over Ivalus selvtillid, at flytningen til Danmark ikke var gnidningsfri. Det samme gjorde det at droppe ud af miljøteknologi efter første semester. Samtidig lærte hun noget vigtigt af det.

 

”Jeg har altid været den dygtige pige, der bare sejlede igennem skolen. Jeg tror, det har været godt for mit ego, at jeg droppede ud af miljøteknologi. Det gjorde mig meget mere ydmyg. Siden da har jeg tænkt, at jeg ville tage det ét semester – et skridt – ad gangen,” siger hun.

 

 

“Jeg tror, det har været godt for mit ego, at jeg droppede ud af miljøteknologi.”
– Ivalu Barlach Christensen

 

 

 

Efter at have ’failet lidt’ på miljøteknologi, gik Ivalu tilbage til sin grundinteresser og startede på fysik.

 

“Ved siden af studiet så jeg dokumentarer om astronomi og tænkte, at jeg ville dyrke det som hobby, når jeg blev færdig, men jeg havde aldrig forestillet mig, at det var en karrieremulighed,” siger hun.

 

Først i løbet af andet studieår fandt hun ud af, at hun kunne læse astrofysik som kandidat og besluttede sig for at “se, hvor det tog hende hen”.

 

 

Dropper ud, når de smider mig ud

 

Selvom Ivalu elsker astronomi, har studiet været svært.

 

“Fysik er et svært fag, og da jeg dumpede en eksamen, troede jeg, at det var jordens undergang,” siger hun. “Men så huskede jeg lige på, at man jo faktisk har tre forsøg og derefter endda kan søge dispensation, inden man kan blive smidt ud.”

 

Hun klarede eksamenen i anden omgang og besluttede sig i den forbindelse for, at hun ville blive på studiet lige så længe, de ville have hende.

 

“Jeg dropper ud, når de smider mig ud,” siger hun. “Og sådan er jeg jo så kommet hertil.”

 

 

Svært at være kvinde i faget

 

I dag er den største udfordring at være kvinde i et mandsdomineret felt. På fysikstudiet var de to kvinder, og på astrofysik var Ivalu den eneste kvinde på hele årgangen.

 

”Det kan være udfordrende at være kvinde i det her felt – for at sige det mildt,” siger Ivalu, som særligt beklager sig over at blive afbrudt af sine mandlige kollegaer, når hun taler.

 

”Det sker all the time. Mindst 2-3 gange om ugen,” siger hun.

 

Når det sker, brokker hun sig til sin veninde, men hun har endnu ikke knækket koden til, hvad hun skal gøre i selve situationen.

 

 

”Det kan være udfordrende at være kvinde i det her felt – for at sige det mildt.”
– Ivalu Barlach Christensen

 

 

 

”Jeg tænker meget over, hvordan jeg skal håndtere det og prøver at finde inspiration på TikTok,” siger hun. ”Nogle gange tænker jeg: ”Okay, det der kan jeg sige, næste gang jeg bliver afbrudt”, men det sker altid så hurtigt, at jeg glemmer de svar, jeg har øvet.”

 

”Nogle gange bliver jeg også bare irriteret og går uden at sige noget. Eller bliver helt paf og ved ikke, hvad jeg skal svare. Jeg står bare og tænker: ”Mener han virkelig det? Er det en joke?” siger hun.

Ivalu forsker i generel astrokemi og kender til alle stadierne i, at en stjerne bliver skabt.

 

Foto: Emil Nørgaard Stach

Jeg skal nok lige forklare dig det

 

Ivalu Barlach Christensen har desuden flere gange oplevet, at mænd vil forklare hende, hvad hun forsker i. Eller at de antager, at hun ikke ved lige så meget som dem.

 

”Der var på et tidspunkt én, der ville forklare mig om de forskellige stadier af stjernedannelse. Det har jeg beskæftiget mig med i tre… Fire… Nej, fem år nu. Men nej nej, ”Jeg skal nok lige forklare dig det, det kender du jo ikke til,” siger hun og vrænger stemmen.

 

 

“Jeg elsker astronomi, og det vil jeg altid gøre, men selve miljøet… Det bliver grunden, hvis jeg nogensinde vælger at lave noget andet.”
– Ivalu Barlach Christensen

 

 

 

Heldigvis føler Ivalu Barlach Christensen ikke, at det har påvirket hendes karriere eller muligheder at være kvinde, men hun er tydeligt frustreret over, hvordan det påvirker hendes hverdag.

 

”Det er det hårde ved forskning. Jeg har også overvejet at skifte karriere af den grund, fordi det fylder så meget og sker så ofte. Så nogle gange kan jeg godt tænke, om jeg virkelig gider at blive afbrudt og få min egen videnskab forklaret resten af mit liv. Jeg elsker astronomi, og det vil jeg altid gøre, men selve miljøet… Det bliver grunden, hvis jeg nogensinde vælger at lave noget andet,” siger hun.

 

Omvendt peger Ivalu på selvstændigheden og medbestemmelsen som noget af det bedste ved faget.

 

”Jeg opsøger selv de mennesker, jeg gerne vil arbejde sammen med, og jeg kan virkelig godt lide, hvor meget jeg selv former min forskning,” siger hun. ”Og selve forskningen, selvfølgelig!”

 

Tanker op på nordlys

 

Selvom Ivalu ikke ser sig selv flytte tilbage til Grønland foreløbigt, synes hun altid, det er dejligt at komme tilbage hertil.

 

”Jeg savner Grønland, når jeg ikke er her. Jeg savner det der med, at jeg kan gå ud – uden noget formål – og møde nogle, jeg kender. Og så savner jeg at være i nærheden af havet. Jeg elsker at sejle og være ved vandet, og lige nu bor jeg i Tyskland lige midt i Europa, hvor havet ikke ligefrem er tæt på,” siger hun.

 

Når Grønland føles lidt for langt væk, sætter hun grønlandsk musik på, og så føler hun sig en smule hjemme igen. Og så sørger hun for at tanke op på nordlys, når hun er her.

 

”Efter alle disse år bliver jeg stadig fascineret af nordlys og går stadig ud for at kigge på det. Især nu, hvor jeg sjældnere er i Grønland,” siger hun. “Jeg føler, at jeg er nødt til at samle sammen, så jeg har nordlys nok i hukommelsen til at klare mig, indtil jeg kommer tilbage igen.”

Nordlyset var noget af det, der fik Ivalu til at kigge op på himlen som barn, og selvom hun er vokset op med det, fascinerer det hende stadig.

 

Foto: Emil Nørgaard Stach

Vil gerne inspirere børn og unge

 

Ivalu Barlach Christensen håber, at hun kan være med til at inspirere børn og unge i Grønland. Når hun er her, besøger hun derfor folkeskoler og gymnasier for at holde fremlæggelser om astronomi og opfordre andre til at læse naturvidenskab.

 

”Jeg prøver at få dem til at afsøge anderledes muligheder og vise, at man godt kan have en tilknytning til Grønland, selvom man læser noget atypisk i udlandet,” siger Ivalu.

 

Hendes øjne glimter, imens hun fortæller, og entusiasmen i stemmen er ikke til at tage fejl af.

 

”Der er én, der har stillet mig spørgsmål om astronomi over Instagram, og sidste gang, jeg var her i Nuuk, mødte jeg hende endelig for første gang. Hun siger, at hun har tanker om at blive astrofysiker, så det håber jeg virkelig,” siger Ivalu entusiastisk.