Najaaraq undersøger vores tillid til de offentlige institutioner i Grønland

Af Ole Ellekrog

“Man kan stole på de fleste mennesker.”

Hvis du sagde den sætning til en kaffemik et tilfældigt sted i Grønland, ville du sandsynligvis kunne dele deltagerne i to cirka lige store grupper. Dem, der er enige, og dem, der ikke er. I en undersøgelse fra 2018 svarede 43 til 57 procent af grønlænderne således, at de var enige i udsagnet.

Holdningen til det varierer enormt, afhængigt af hvilket land, man undersøger. Nogle er meget uenige. I Zimbabwe er kun 2,1 procent enige, i Peru er tallet 4,2 og selv i et europæisk land som Grækenland er tallet kun 8,4. Globalt set er Grønlands tillidsniveau faktisk relativt højt.

Det spændende er, at Danmark, som Grønland har arvet sit politiske system fra, ligger helt i top på listerne. I en undersøgelse fra 2017 var 77 procent af danskerne således enige i udsagnet.

“Jeg opdagede ret tidligt, at spørgsmålet om tillid var helt centralt”
– Najaaraq Demant-Poort

Her er der en væsentlig forskel mellem Grønland og Danmark. Najaaraq Demant-Poort, adjunkt ved Ilisimatusarfik, Grønlands Universitet, vil gerne forstå, om den type forskelle betyder, at den måde vi driver de grønlandske institutioner (regering, parlament, kommuner, politi, ombudsmand, rigsombud, fagforeninger, forsvar, osv.) måske ikke passer så godt til vores tillidsværdier.

Det dilemma er hun i gang med at undersøge i sin ph.d.

Skal stole på, at lovgivningen vil virke

Inden Najaaraq Demant-Poort blev forsker, arbejdede hun i 10 år i Grønlands Selvstyre. Det var her, hun bemærkede, hvordan nogle elementer af forvaltningens praksis ikke altid passede til det grønlandske samfund.

Tillidsniveauet er lavere i Grønland end i Danmark. 

Grafik: Najaaraq Demant-Poort

“Jeg opdagede ret tidligt, at spørgsmålet om tillid var helt centralt. Når vi skulle implementere noget lovgivning, vi havde arvet fra Danmark, krævede det ofte, at borgerne stolede på, at reguleringen var den rigtige og ville virke,” siger Najaaraq Demant-Poort.

“Lovgivningen inden for det område jeg arbejdede med, indebar for eksempel en masse naturvidenskabelig ekspertise. Når sådan noget skal implementeres med vores nuværende system, kræver det tillid i mange af relationerne. For eksempel mellem borgerne og politikerne, politikerne og embedsmændene, embedsmændene og eksperterne,” siger hun.

Skabte det selv

I sin tid i Selvstyret blev Najaaraq mere og mere overbevist om, at sådan nogle tillidsdilemmaer er helt afgørende for nogle af de udfordringer, som Grønlands institutioner møder.

Inden hun blev embedsmand, havde hun taget en kandidatgrad i Statskundskab ved Københavns Universitet. Hun havde derfor også en viden om forskningen på området og kunne se, at spørgsmålet om tillid var underbelyst i Grønland.

“Meget peger på, at der kunne være behov for at ændre nogle af vores institutioner, så de passer bedre til grønlandske forhold”
– Najaaraq Demant-Poort

“Det var en lang proces at finde ud af, om jeg var på rette spor, og om jeg kunne gøre min fornemmelse til et godt projekt. Men jeg mødte meget opbakning hos alle, jeg snakkede med, og besluttede derfor at gå videre med det” siger Najaaraq Demant-Poort.

Da hun var blevet overbevist om, at hendes idé var værd at undersøge, søgte og fik hun en bevilling til et pilotprojekt fra Grønlands Forskningsråd. Siden da blev hun ansat som adjunkt på Ilisimatusarfik, hvor hun arbejder og forsker i dag.

Hvorfor er det vigtigt for Grønland?

Og hvad var det så, der gjorde, at alle fortalte Najaaraq, at hendes undren var værd at undersøge. Hvorfor bør Grønland gå op i, om befolkningen har andre værdier for tillid til hinanden – og til institutionerne – end i Danmark?

Det bør Grønland, fordi det kan være roden til nogle af de ting, der ikke fungerer i det offentlige, forklarer Najaaraq.

“Den skandinaviske model er et forbillede i andre dele af verden, og er berømt for rigtigt mange ting: for eksempel høj velfærd, høj livskvalitet, og en stabil økonomi. Mange kobler de ting til den høje tillid. Men her i Grønland har vi bare en helt anden situation,” siger hun, og fortsætter:

“Her har vi arvet institutionerne gennem en kolonialiseringsproces, men vi driver dem, som om de skulle fungere på samme måde som i andre skandinaviske lande.”

Her illustreres det, hvordan centrale institutioner i det grønlandske samfund er arvet efter en skandinavisk model.

Grafik: Najaaraq Demant-Poort

Hun peger på tre konkrete eksempler, hvor der er tegn på uoverensstemmelse mellem vores tillidsværdier og de tillidsidealer, der ligger i systemet kræver:

     – 1. Manglende reformer

For det første peger hun på, at den offentlige sektor bliver ved med at vokse, selvom ingen ønsker det. Den tillid, der er blevet beskrevet som en ”olie i maskineriet”, der gør den offentlige sektor i de nordiske lande effektiv, virker tilsyneladende ikke på samme måde her.

“Vores politikere har gentagne gange sagt, at vi har brug for en reform af den offentlige sektor, og at vi skal have mindre bureaukrati. Men det er det modsatte, der sker.

    – 2. Manglende betaling af gæld

Et andet punkt, som Najaaraq nævner, er, at mange ikke betaler de penge, de skylder, til tiden.

“Vi har en kæmpe skatterestance (manglende betaling til tiden). Mange betaler ikke skat eller anden gæld, som de skal,” siger hun.

    – 3. Flere kontrolmekanismer

Og tredje punkt, som hun påpeger, er, at man bliver nødt til at indføre kontrolinstanser på mange områder, da alle ikke overholder reglerne af sig selv.

“For eksempel bliver reglerne om indberetninger af fangst ikke altid efterlevet, og man er derfor nødt til at oprette dyre kontroller for at sørge for, at folk overholder reglerne,” siger hun.

“Det er blandt andet disse ting, jeg tror, kan bunde i at nogle af idealerne i det skandinaviske system ikke passer til Grønland,” siger Najaaraq Demant-Poort.

Grønland skal finde sin egen vej

Men Najaaraq bruger ikke kun tid på at identificere et problem, hun forsøger også at finde løsninger på det. Hun vil dog ikke helt selv komme med forslag til omfattende ændringer i det grønlandske system.

 Spørgsmålet om tillid er helt centralt i Najaaraqs forskning.

Foto: Lars Demant-Poort

“Meget peger på, at der kunne være behov for at ændre nogle af vores institutioner, så de passer bedre til grønlandske forhold. Men helt præcist hvordan det skal gøres, ved jeg ikke endnu. Det kræver, at vi som samfund starter en dialog om, hvad det egentlig er, vi ønsker os af de offentlige institutioner,” siger hun.

For at finde løsninger kigger hun også på forskning fra andre lande. Blandt andet forskning i Sverige, Finland og Norge, hvor lignende studier har undersøgt tillid hos den oprindelige samebefolkning. Men også lande langt fra Grønland og fra Arktis er relevante.

“Det hele handler om at være tryg og have tillid til systemet, og det er det, min forskning sætter fokus på”
– Najaaraq Demant-Poort

“Det interessante er, at når man kigger på andre koloniserede lande over hele kloden, kan man se rigtigt mange fællestræk til Grønland. Forskellen i tillidsværdier opstår måske også i den ulige magtstruktur, der er et resultat af, at landene arver deres institutioner andre steder fra,” siger hun.

Vandt konkurrence i Island

Najaaraqs resultater skriver sig derfor ind i en omfattende international diskussion, og er vigtige at sprede, også uden for Grønland. Og lige netop det, gjorde hun, da hun præsenterede sin forskning til en konkurrence under den arktiske konference Arctic Circle Assembly i Island. Her vandt hendes projekt foran 12 andre arktiske forskningsprojekter.

Selv tror hun, det var fordi, at hun gjorde forskningen relaterbar. Hun brugte nemlig et billede, som alle kendte til.

“Jeg fortalte om den følelse, der dukker op i én, når man får et brev fra kommunen og pludselig bliver rigtig nervøs. Det billede illustrerer nemlig rigtig godt, at vi alle sammen har nogle bestemte forventninger, når vi skal interagere med en offentlig institution,” siger hun, og fortsætter:

“Den følelse er dannet af rigtigt mange ting: af vores tidligere oplevelser med institutionen, af vores opvækst eller af vores kendskab til systemet. Det hele handler om at være tryg og have tillid til systemet, og det er det, min forskning sætter fokus på,” siger hun.