Kun halvdelen af grønlændere ved, at klimaforandringerne er forårsaget af mennesker

Af Ole Ellekrog

 

 

For et par år siden befandt den amerikanske ph.d.-studerende Kelton Minor og hans hold af grønlandske forskningsassistenter sig på Artisk Station i udkanten af Qeqertarsuaq på Diskoøen. De var kommet for at interviewe lokale om deres opfattelse af klimaforandringer i Grønland.

 

På deres første dag, da gruppen forlod forskningsstationen for at tage til byen, bemærkede stationsforvalteren, at der var noget galt. Hans gæster opførte sig ikke, som de plejede. “Hmm, det er interessant. Normalt går alle forskerne den vej,” sagde han og pegede på en sti, der førte den modsatte vej, ud til Diskoøens store bagland.

 

“Dette var et betydningsfuldt øjeblik for mig,” husker Kelton Minor: “Det viste mig, at det hul, jeg havde bemærket i den videnskabelige litteratur, var korrekt.”

 

Det, Kelton havde bemærket, var, at en masse internationale forskere kommer til Grønland for at studere klimaforandringerne og deres effekt på det miljøet. Men de færreste forskere taler med de lokale om deres oplevelser med det skiftende klima.

 

Faktisk, og det havde Kelton også bemærket, var Grønland et af de eneste lande i verden, der ikke var inkluderet i nationale undersøgelser af opfattelsen af klimaforandringer mellem 2010-2021 (efter at Selvstyreloven blev vedtaget i Grønland).

 

Nogle detaljer fra Kelton Minors ph.d.: Kortet (a) viser, hvor mange gange et land har fået gennemført nationale undersøgelser om klimaændringer. (b), (c) og (d) viser opfattelsen af klimaændringer i udvalgte lande.

 

Kilde: Kelton Minor

Kontraintuitive resultater

 

Kelton Minor, der på det tidspunkt studerede på Københavns Universitet under vejledning af Minik Rosing, besluttede at gøre denne nationale undersøgelse til genstand for sin ph.d. Så gennem opslag på sociale medier og plakater på Ilisimatusarfiks vægge rekrutterede han og den svenske ph.d.-studerende Gustav Agneman en gruppe lokale forskningsassistenter.

 

Sammen rejste de rundt i byer og bygder i hver af Grønlands regioner, herunder Qeqertarsuaq på Diskoøen, hvor de interviewede beboere, der var blevet tilfældigt udvalgt af Grønlands Statistik. Senere blev de personlige interviews suppleret med telefoninterviews, der nåede ud til 1585 personer i alt, 4 procent af landets voksne befolkning.

 

Kortet til venstre viser bopælene for alle de personer, der blev interviewet til Kelton Minors projekt. De gule firkanter viser personlige interviews, og de lilla cirkler viser placeringen af personer, der er interviewet via telefon.

 

I figurerne til højre er resultaterne vist på tværs af de forskellige Grønlandske kommuner. Du kan for eksempel se, at folk fra Nordvestgrønland (Avannaata og Qeqertalik) og Østgrønland (Øst Sermersooq) både er dem, der har oplevet klimaforandringer mest, og dem, der er mindst klar over, at de er forårsaget af mennesker.

 

Kilde: Kelton Minor

Kelton vidste derfor, at hans data var repræsentativ for Grønlands befolkning. Nu var der kun tilbage at analysere dem og for første gang se, hvad befolkningen i Grønland egentlig tænkte om klimaforandringerne.

 

Denne analyse førte til flere overraskende og vigtige resultater – så vigtige, at de for nylig blev offentliggjort i Nature Climate Change, verdens mest prestigefyldte videnskabelige tidsskrift om klimaforandringer.

 

“Nogle af resultaterne er virkelig interessante og ret kontraintuitive,” siger Kelton Minor.

 

 

Viden skal deles i Grønland

 

Og hvad var det så, der var overraskende?

 

Kelton Minor fremhæver tre centrale resultater:

 

1. 8 ud af 10 mennesker i Grønland har selv oplevet effekterne af klimaforandringerne – dobbelt så mange som i noget andet arktisk land, der er undersøgt.
2. Kun halvdelen af Grønlands befolkning er klar over, at klimaforandringerne er forårsaget af mennesker.
3. Inden for Grønlands befolkning er de mennesker, der oplever virkningerne af klimaændringer mest, mindst bevidste om, at klimaforandringerne er forårsaget af mennesker.

 

Disse tre resultater viser Kelton Minor, at der er plads til forbedringer. At der kunne gøres mere for at dele den viden, som alle de klimaforskere, der kommer til Grønland, har indsamlet.

 

»99 procent af klimaforskere er enige om, at klimaforandringerne er forårsagede af mennesker. Så det er slående, at et af de vigtigste fund i klimavidenskaben, delvist udledt fra Grønlands indlandsis, ikke bliver delt bredt nok med den grønlandske offentlighed,” siger han.

 

 

Mere viden, flere muligheder

 

Mere bevidsthed ville ikke kun hjælpe befolkningen i Grønland til bedre at forstå forandringerne omkring dem. Ifølge Kelton Minor kan det også føre til nye muligheder.

 

”Mere opmærksomhed om menneskeskabte klimaforandringer kan ændre den måde, som folk ser deres egne muligheder i Grønland. Kender man mere til fakta, er man også mere tilbøjelig til at støtte politiske initiativer, der tilpasser sig forandringerne,” siger Kelton Minor.

 

Som eksempel nævner han et nyligt forslag om at udvinde og eksportere gletsjermel, der transporteres væk fra Grønlands smeltende indlandsis. Dette initiativ bliver støttet mere af dem, der er klar over, at klimaforandringerne er forårsaget af mennesker end af dem, der ikke er.

 

“Opfattelserne af klimaforandringernes årsager og konsekvenser har stor betydning for samfundets klimatilpasning.”
– Minik Rosing 

 

 

Og Keltons ph.d.-vejleder, den verdenskendte grønlandske geolog Minik Rosing, som står bag gletsjermelsprojektet, er enig.

 

“Opfattelserne af klimaforandringernes årsager og konsekvenser har stor betydning for samfundets klimatilpasning. Derfor er det også vigtigt at vide, hvordan disse opfattelser opstår,” siger Minik Rosing.

 

 

De unge er mindst opmærksomme

 

Et andet overraskende fund i Kelton Minors projekt var, at unge mennesker er mindre bevidste end ældre om, at klimaforandringerne er forårsaget af mennesker. Dette mønster, som er modsat det, man finder i de fleste andre lande, indikerer til Kelton Minor, at undervisning i klimaforandringer i Grønland burde udvides og introduceres på tidliger klassetrin.

 

På disse grafer kan du se, hvordan viden og erfaringer om klimaforandringer er spredt i befolkningen. For eksempel kan du se, at folk i bygder har oplevet klimaforandringerne mest, men også er mindst bevidste om deres menneskelige oprindelse.

 

Kilde: Kelton Minor

 

“Vi er nødt til at forbedre adgangen til klimavidenskab via engagement fra Grønlands institutioner, Kalaallit-ledede læreruddannelser og udvikling af læringsplaner, der integrerer både klimaforskernes indsigt og den lokale viden om klimaforandringer. Uddannelsesmulighederne bør også fremmes, da adgang til sekundær uddannelse øger bevidstheden om menneskeskabte klimaforandringer,” siger Kelton Minor.

 

Derudover mener han også, at nyhedsmedier og meteorologer kunne gøre mere. Han anbefaler, at de er opmærksomme på sammenhængen mellem menneskeskabte klimaændringer og vejrforholdene – herunder den stadigt forandrende havis. Dette vil hjælpe befolkningen med at sætte de ændringer, de observerer, ind i en større sammenhæng.

 

 

Ting at lære fra Grønland

 

Kelton Minor og hans medforfatter Manumina Lund Jensen har en sidste vigtig pointe. For den grønlandske befolkning er ikke de eneste, der kunne have gavn af mere kontakt med de klimaforskere, der besøger deres land. Meget læring kunne også bevæge sig i den modsatte retning.

 

”Mere opmærksomhed om menneskeskabte klimaforandringer kan ændre den måde, som folk ser deres egne muligheder i Grønland. Kender man mere til fakta, er man også mere tilbøjelig til at støtte politiske initiativer, der tilpasser sig forandringerne.”
– Kelton Minor 

 

 

I undersøgelsen fremhæver Manumina Lund Jensen, der er kulturhistoriker ved Ilisimatusarfik, begrebet ‘Sila’, som er det grønlandske ord for både “vejret” og “sindet”. Det har stor åndelig betydning i Grønland, og dets dobbelte betydning viser, hvor tæt klimaet er forbundet med grønlænderes liv, psyke og identitet.

 

”Jeg synes, det er lige så vigtigt, at oprindelig viden om ’sila’ bliver formidlet. Dette bør ikke være adskilt fra klimavidenskaben, men bør præsenteres på samme tid for at vise andre måder at tænke på klimaet og om verden. At bringe forskellige former for viden og erfaring sammen er centralt for idéen om ’konvergensforskning’, som kan understøtte klimatilpasnignen i Grønland,” siger Kelton Minor.

 

 

Klimaforskere genkender problematikken

 

I fremtiden håber Kelton Minor, at denne gensidige vidensudveksling mellem klimaforskere og befolkningen i Grønland vil vokse sig stærkere og starte flere samtaler. Han håber, at flere forskere, der besøger Grønland, ikke bare vil drage ud på feltarbejde, men også vil drage ind til byen, som Keltons team gjorde i Qeqertarsuaq. På den måde kan de engagere lokalsamfundene i den videnskabelige proces og dele deres forskning mere bredt med offentligheden.

 

Heldigvis ser det ud til, at hans budskab bliver hørt. Mindre end 24 timer efter at have offentliggjort deres resultater på Twitter, havde mere end 30.000 mennesker læst hans tweet, og onlineartikelen i Nature Climate Change er blevet tilgået over 6.000 gange i løbet af de første par måneder, siden den blev offentliggjort.

 

”Der har været en kæmpe reaktion på nettet fra klimaforskere, der arbejder i Grønland. Folk er enige i, at klimavidenskab skal deles bedre med de befolkningsgrupper, der er mest påvirket af klimaforandringerne,” siger Kelton Minor.

 

Kelton Minor, der nu arbejder som post-doc ved Columbia University i USA, håber at kunne fortsætte sit arbejde med klimaopfattelser i Grønland. Snart satser han og Manumina på at kombinere de dybdegående interviews med nationale undersøgelser for bedre at forstå, hvad folk oplever.

 

”Jeg betragter alle, der bor i Grønland som videnskabsmænd, selvom de måske ikke tænker på sig selv på den måde. Alle er eksperter i deres egne liv og deres egen viden,” siger han.