En del af de mange grønlandske børn på børnehjem rundt om i landet trives ikke. Det peger en ny ph.d.-afhandling på. Forskeren bag anbefaler, at man lytter mere til børnene.
Af Laura Philbert, Polarfronten
Hvert år bliver der anbragt over fire gange så mange børn i plejefamilier og på børnehjem i Grønland som i Danmark – men der mangler viden om, hvad børnene egentlig selv tænker om at bo på børnehjem. Det siger Adjunkt ved Ilisimatusarfik – Grønlands Universitet, Bonnie Jensen. I forbindelse med hendes ph.d.-afhandling har hun talt med 38 børnehjemsbørn fordelt over hele landet. Samtalerne viser blandt andet, at nogle børn lever i det, hun kalder en konstant tilstand af usikkerhed. Bonnie Jensen, der har arbejdet med udsatte børn og unge hele sit arbejdsliv og blandt andet har siddet med ansvaret for alle børnehjem i Grønland, siger:
”Noget af det, som har gjort allerstørst indtryk, er, hvor lidt børnene ved om deres eget liv. Mange af dem ved ikke, hvorfor de er anbragt, eller hvor længe de kan få lov til at blive boende der, hvor de er nu. Nogle af dem er bange for, at der kan komme én om en halv time, i morgen eller i næste uge og sige, at de skal flytte til et andet sted. Og tænk at skulle leve med den uvished.”
Hun fortæller, at omkring halvdelen af de børn, hun har talt med, ikke er tilfredse med at bo, hvor de bor.
”Vi anbringer jo børn, for at de skal få det bedre end der, hvor de var før. Det er udgangspunktet. Og hvordan kan vi sikre, at det sted, de bor, er bedre end det, som de kom fra? Det kan vi kun ved at spørge, om børnene har det godt der, hvor de bor,” lyder opfordringen fra Bonnie Jensen.
Hendes primære kritik går på, at de initiativer, der er sat i værk for at hjælpe børnene, skyder forbi, fordi de tager udgangspunkt i, hvordan de voksne tror, børnene har det.
”Vi mangler helt grundlæggende viden om området, og vi mangler et bedre indblik i, hvordan børn har det med at være anbragt. Jo mere man ved, jo lettere er det at finde løsninger,” siger Bonnie Jensen.
Ønsker tættere bånd til de voksne
Med udgangspunkt i hendes samtaler med de 38 børnehjemsbørn peger hun på, at der ligger en vigtig opgave forude i forhold til det pædagogiske arbejde. Mange af børnene fortæller nemlig, at de savner tættere bånd til de voksne på børnehjemmet.
”Børnene ønsker sig flere gode voksne. Gode voksne er ifølge børnene dem, der har tid til at gå en tur og tid til at lytte og være, og som ikke skælder for meget ud. Ligesom alle andre børn,” siger Bonnie Jensen.
Men skal børnene føle sig trygge nok til at danne gode relationer til de voksne, er der brug for at få bugt med den usikkerhed, mange af børnene lever med, forklarer hun.
”Det pædagogiske arbejde på døgninstitutioner bygger på relationer, og det er enormt vanskeligt at få en relation til nogen, hvis man ikke ved, om man er der i morgen.”
I Bonnie Jensens samtaler viste det sig, at de steder, hvor børnene var glade for at bo, handlede det netop om de gode relationer til de voksne. Og der, hvor børnene ikke var glade for at bo, skyldtes det savnet af familien og manglende relationer til de voksne.
”Og det går jo hånd i hånd, for hvis du er et sted, hvor du virkelig er glad for de voksne, så er savnet til mor måske lettere at bære,” siger Bonnie Jensen.
