EXPLAINER: Sådan opstår research fatigue – og sådan undgår vi det

Nogle dele af befolkningen oplever, at rigtigt mange forskere gerne vil tale med dem. Se denne video og hør, hvordan vi kan sørge for, at deltagelse i forskning bliver en god oplevelse for alle. 

 

Af Ole Ellekrog

 

Udtrykket ’Research Fatigue’ høres ofte i den grønlandske forskningsverden. Det beskriver de situationer, hvor nogle dele af en befolkning bliver bedt om at deltage i mange forskellige forskningsprojekter – så mange at de til sidst bliver trætte af det.

 

’Research Fatigue’ opleves for det meste på steder, hvor befolkningen er lille, men interessen for landet er stor. Sådan et sted er Grønland.

 

Et andet sted, hvor det har gjort sig gældende, er i små samfund i det nordvestlige USA, hvor fundet af dybtliggende olie har gjort mange interessede i dem – blandt andet forskere.  Det har fået University of Montana til at producere undervisningsmateriale, som denne video blandt andet er baseret på.

 

Sådan bekæmper vi ‘Research Fatigue’

 

Arctic Hub’s explainer har flere anbefalinger til, hvordan man kan undgå ’Research Fatigue’. Blandt andet anbefales det at forskere:

  • Sikrer sig, at folk er ordenligt informede om forskningen, inden de siger ja til at deltage.
  • Forklarer hvorfor deres forskning er vigtig for deltagerne.
  • Altid informerer deltagerne om resultaterne af de studier, de var med i.
  • Koordinerer med andre forskere, som arbejder i samme område eller med samme emne.

Sidstnævnte kan blandt andet gøres i Arctic Hub Connect workshoppen, som finder sted én gang om året.

 

Se videoen ovenfor for at lære mere om ’Research Fatigue’ – hvad det er, hvordan det opstår, og hvad vi kan gøre for at bekæmpe det.