”En ting som kaffemik er jo definerende for grønlænderne og deres måde at være sammen på. Det er en helt speciel social omgangsform, som alle turister og besøgende forskere stifter bekendtskab med” siger Kirstine Eiby Møller. ”Samtidigt er det også noget, som de fleste tilflyttere hurtigt tager til sig for at blive en del af det grønlandske samfund. Så kaffemikken bliver faktisk en måde at integrere sig på, og måske kan den immaterielle kulturarv netop fungere som en slags integration. En måde at lære mennesker og hinandens kultur at kende.”
Genoplivede tatoveringer
Den immaterielle kulturarv er på ingen måde glemt, og mange oprindelige traditioner træder faktisk mere og mere tydeligt frem i det grønlandske samfund i dag. Et iøjnefaldende eksempel er de mange tatoveringer med oprindelige mønstre udført i ansigtet og på hænder, som man ser på den yngre generation især i de større byer som Nuuk og Sisimiut.
Skikken med tatoveringer har været udbredt blandt inuit til alle tider, og den blev udført ved at lade en sodfarvet senetråd trække ind under huden med en nål, hvorved den sorte sodfarve blev afsat. Det var primært kvinderne, som blev tatoveret som en del af overgangsritualet fra pige til kvinde, og det var især i ansigtet, på ben, arme og brystet.
”Man ser flere og flere inuit-tatoveringer i gadebilledet i dag, og jeg har selv tatoveringer, inspireret af sy-mønstre fra genstande i Grønlands Nationalmuseums udstillinger, på mine underarme og håndled. Der er også fokus på andre dele af den immaterielle kulturarv. Aktive trommedansere på tværs af Arktis har eksempelvis søgt sammen for at lære af hinanden og holde denne særlige tradition i hævd med festivaler og lignende. Det samme med kajakmesterskaberne og konkurrencer i hundeslæde, der også skal sikre bevarelsen af denne vigtige, grønlandske kulturarv. Så det her vedrører og involverer altså både museumsfolk, aktive udøvere og den brede befolkning i Grønland. Senest så vi jo trommedans ved indsættelsen af det nye Naalakkersuisut med Múte B. Egede i spidsen, og jeg blev faktisk lidt rørt, selvom man her spænder kulturarven for en politisk vogn”,
konstaterer Kirstine Eiby Møller.
Kontakt: Kirstine Eiby Møller og Asta Mønsted
–
Denne artikel er en del af et temanummer af Polarfronten om Arctic Hub. Udgivelsen er lavet som et samarbejde mellem Arctic Hub og Polarfronten.
