Skoleelever tegner steder i Sisimiut, de holder af

Forskere afholdt for nylig en tegneworkshop på GUX i Sisimiut. Her underviste Nuka K. Godtfredsen eleverne i, hvordan de kan fortælle deres historie gennem tegning.

Af Nicoline Larsen 

Tegn et sted her i området, som du holder af. Sådan lød opgaven til en række elever på GUX i Sisimiut.

Foran tavlen stod tegneren Nuka K. Godtfredsen sammen med de to forskere, Frederik Fuuja Larsen fra Grønlands Nationalmuseum og Anne Mette Randrup Jørgensen fra Nationalmuseet i Danmark.

Tegneworkshoppen er en del af forskningsprojektet Activating Arctic Heritage, der er et samarbejde mellem de to landes nationalmuseer. Som noget nyt eksperimenterer de nemlig med tegninger i deres forskningformidling.

Arctic Hub tog med for at se, hvordan de i projektet afprøver nye kreative metoder til at inddrage lokale i deres forskning.

Forskningsprojekt undersøger kulturarv

Forskningsprojektet Activating Arctic Heritage undersøger den levende kulturarv, der findes i de to UNESCO-områder Aasivissuit-Nipisat i Vestgrønland og Kujataa i Sydgrønland.

Her indsamler forskerne blandt andet fortællinger fra de mennesker, som kender området allerbedst – dem, der har levet her gennem de sidste 4.500 år. Herunder også dem, der lever i området i dag.

”Vi er meget optagede af fortællinger om landskabet. Derfor indhenter vi fortællinger og ser på de fortællinger, der allerede er indsamlet,” fortæller Anne Mette Randrup Jørgensen, der er projektseniorforsker ved Nationalmuseet i Danmark.

Eksperimentere med tegninger

Indtil nu har forskerne i Activating Arctic Heritage lavet interviews med lokale og set på tidligere nedskrevne beretninger. Det er derfor nyt for dem at bruge tegninger som en måde at få indblik i folks oplevelser med området, fortæller seniorforskeren:

”Når vi nu går over til tegninger, er det for at eksperimentere med, hvordan man kan bruge et andet sprog, end det skrevne ord. Tegninger er jo fantastiske til at lave fortællinger med. Til vores workshop i Sisimiut var der for eksempel en, der tegnede Kællingehætten i nordlys. Det var et utrolig flot billede af noget, som hun holdt af, der satte tanker i gang om, hvad det er for nogle steder, man bruger i landskabet.”

“Det er vigtigt, at vi som forskere ikke bare kommer, indsamler data og går igen,” Frederik Fuuja Larsen

Nuka K. Godtfredsen mener også, at tegninger er en god måde at få folk til at tænke over, hvordan de egentlig bruger området, og måske få nogle andre ”i tale” end dem, man normalt hører:

”Gennem tegningerne kan folk fortælle om deres liv og deres oplevelser. For eksempel om deres sejlture eller deres hjem. De kan fortælle om deres hverdagsliv som alle andre.”

Lokalinddragelse er vigtigt i forskning

Der er ikke nogen, som kommer til at forske i GUX-elevernes tegninger. Tegneworkshoppen er nemlig først og fremmst et led i forskningsprojektets arbejde med at inddrage de lokale, forklarer Frederik Fuuja Larsen, der er museumsinspektør ved Grønlands Nationalmuseum.

”Det er vigtigt, at vi som forskere ikke bare kommer, indsamler data og går igen. Sådan skal det ikke være. Vi skal have lokalbefolkningen med og inkludere de lokales egne historier. For det er dem, der kender deres områdes historie bedst,” siger Frederik Fuuja Larsen.