Rosannguaq forsker i den grønlandske nationaldragt

Rosannguaq forsker i den grønlandske nationaldragt: “Folk glemmer at dragten ikke altid har set sådan her ud.”

Af Nicoline Larsen

Rosannguaq Rossen mente selv, at hun kendte sin egen nationaldragt ret godt. Men der var alligevel mange ting, der kom bag på hende, da hun gik i gang med at undersøge dragtens historie og betydning. Det gjorde hun i sit ph.d. projekt “Branding gennem moden – den vestgrønlandske kvindedragt som symbol”, som hun skrev på Ilisimatusarfik.

Under sit arbejde opdagede Rosannguaq Rossen eksempelvis, at “reglerne” for, hvilken farve anorak man skal bære, kan spores tilbage til den tyske brødremenighed herrnhut. Så når gifte grønlandske kvinder i dag bærer blå anorakker, stammer det i virkeligheden fra en gammel tysk tradition.

I følge Rosannguaq Rossen er det ikke kun hende, der ikke kender den vestgrønlandske kvindedragts historie. For eksempel påpeger hun, at der jo i virkeligheden slet ikke er nogle regler for, hvem der må gå med dragten, og hvordan den skal bruges.

“Det grønlandske samfund glemmer, at de grønlandske forfædre løbende ændrede på dragten, fordi moden konstant ændrede sig,” skriver Rosannguaq Rossen i sin afhandling.

Den broderede perlekrave, der er så karakteristisk for den vestgrønlandske kvindedragt, er for eksempel “kun” cirka 150 år gammel. Og den ser markant anderledes ud i dag, end den gjorde i starten. I begyndelsen var perlekraven nemlig helt kort, mens den i dag når helt ned til albuen.

Ifølge Rosanguaq Rossen er perlekraven også et godt eksempel på, at den vestgrønlandske nationaldragt er et produkt af de mange kulturmøder, der har været mellem grønlændere og europæere. For perlerne i kraven var oprindeligt nogle, som grønlænderne handlede sig til med de hollandske hvalfangere.

Derfor mener hun også, at det er misvisende, hvis man anskuer nationaldragten som en “hellig” genstand, der skal bevares i sin nuværende form. For ifølge Rosannguaq Rossen har den aldrig haft en fast form. Tværtimod har den forandret sig mange gange gennem historien som følge af interaktion og påvirkning fra omverden

Rosannguaq Rossen er afdelingsleder på Afdeling for Sprog, Litteratur & Medier på Institut for Kultur, Sprog & Historie. Hør hende fortælle om sin forskning i den vestgrønlandske nationaldragt i videoen øverst på siden.

Læs hele Rosannguaq Rossens ph.d. afhandling “Branding gennem moden – den vestgrønlandske kvindedragt som symbol”