Emma bygger traditionel hundeslæde i Sisimiut
Den danske Ph.d.-studerende Emma Vitale tilbragte seks uger i Sisimiut, hvor hun byggede en hundeslæde efter gamle inuittradtioner. Da hun var færdig, overtog en lokal hundeejer den.
Af Ole Ellekrog og Aannguaq Reimer-Johansen
I Februar i år tog forskeren Emma Vitale til Sisimiut. Hun havde et klart mål: På en måned, skulle hun bygge en køreklar hundeslæde. Og ikke bare en hvilken som helst hundeslæde. Den skulle nemlig bygges efter de gamle grønlandske traditioner.
Emma havde aldrig før bygget en hundeslæde. I det hele taget havde hun ikke megen snedkererfaring. Emma Vitale forsøgte derfor i første omgang at få hjælp fra en lokal slædebygger, men endte til sidst med at klare opgaven selv.
”Formålet med, at jeg er her, er at rekonstruere en historisk hundeslæde fra 1930’erne,” sagde Emma Vitale til Arctic Hub tilbage i februar. Den oprindelige hundeslæde, som hun ville rekonstruere, er fra Upernavik.
I videoen ovenfor kan du se, hvordan det gik, da Emma skulle teste sin hjemmebyggede hundeslæde i Sisimiuts bagland.
”Jeg håber bare, at der fortsat kommer til at være hundeslæder. Det er en vigtig del af den grønlandske kultur,” Emma Vitale
Slidspor og knudevalg
Men du spørger måske: Hvorfor bruger en forsker tid på at en bygge gammeldags hundeslæde? Hvilken ny viden kan man vinde ved det?
Det spørgsmål har Emma Vitale et klart svar på. Hun er i gang med et Ph.d.-projekt ved Globe Institute hos Københavns Universitet og Ilisimatusarfik, hvor hun anvender en metode, der kaldes eksperimentel arkæologi. I projektet er hun derfor på jagt efter erfaringer om hundeslædernes konstruktionsdetaljer. Den viden kan nemlig blandt andet bruges til at bestemme potentielle hundeslædedele i de ofte meget fragmenterede arkæologiske fund i Grønland.
”Når man undersøger hundeslæder etnografisk og arkæologisk, så giver det et bedre udgangspunkt for at analysere de forskellige slæder og slædedele,” siger Emma Vitale.
Hun undersøger for eksempel konstruktionsdetaljerne, og hvordan de har indflydelse på slidsporene på selve slæden og de knuder, som slæden bindes sammen med. Hendes tese er, at det kun er, når man selv har prøvet at bygge en slæde, at man har nok praktisk viden til at forstå og fortolke de arkæologiske fund.
Forskel på øst, vest og nord
Hundeslæder bliver bygget på vidt forskellige måder i forskellige dele af Grønland. Det skyldes både en forskel på tilgængelige materialer og på de steder, som slæderne skal køre.
”Der er stor forskel på slæder, som skal køre ude på havisen, eller om den skal køre inde på land. Det er derfor, at det er interessant at kigge på de forskellige typer hundeslæder i Vest-, Nord- og Østgrønland. Det kan også fortælle, hvorfor man stort set bygger de samme slæder i dag i de forskellige regioner,” siger Emma Vitale.
Hendes projekt udspringer af et større forskningsprojekt kaldet Qimmeq, som blandt andre Grønlands Nationalmuseum og Ilisimatusarfik er en del af. Dets formål er, at opnå mere viden om den grønlandske slædehundekultur. I det projekt bidrager Emma’s Ph.d. til viden om hundeslædens materielle historie.
Overdrog slæden til lokal
Emma Vitale bor ikke til dagligt i Sisimiut, så da hendes projekt var færdigt, havde hun ikke det store, at bruge sin nye slæde til. Heldigvis fandt hun den helt rette løsning på det lille problem.
’’Den lokale sisimiormiut Julia Lings, oplærte mig i at køre hundeslæde og testede den sammen med mig. Det er hende, der har hundeslæden nu,’ siger Emma Vitale.
Hvordan turen gik, kan du se i videoen ovenfor. Det kan dog afsløres, at Emma Vitale var godt tilfreds, da den var overstået.
”Jeg håber bare, at der fortsat kommer til at være hundeslæder. Det er en vigtig del af den grønlandske kultur,” sagde Emma Vitale med en slædehund på skødet, da turen var gennemført.
