Forskeren Arnârak lærer efterladte i hele Grønland at bekæmpe selvmord

Kornelia Rungholm fra Qaqortoq er et af de mere end 500 mennesker, der har deltaget i Arnârak Patricia Blochs kurser i selvmordsforebyggelse. Nu hjælper hun lokale gennem chatrum og samtaler, når det bliver mørkt og sent.

 

Af Ole Ellekrog

 

Tasiilaq, Qaqortoq, Aapilattoq, Tasiusaq og Ilulissat. Arnârak Patricia Bloch kan vise billeder af stolte kursister fra adskillige byer og bygder i Grønland. I løbet af de seneste år har hun nemlig rejst op og ned langs Grønlands kyster for at undervise i, hvordan man forebygger selvmord. Mere end 500 mennesker har deltaget i hendes kurser.

 

Normalt bruger forskere ikke så meget energi på at rejse rundt og fortælle om deres forskning. Men for Arnârak, der forsker i selvmordsforebyggelse ved Center for Folkesundhed i Grønland, er det mere end almindelig vigtigt, at den viden, hun finder i sin forskning, også bliver delt i befolkningen.

 

For Arnâraks forskning kan nemlig redde menneskeliv.

 

”Jeg forsker i hvordan personer, der tidligere har forsøgt selvmord og har haft selvmordstanker, har genfundet livsmodet, og hvad der gjorde, at de valgte livet,” siger Arnârak.

 

Swipe til højre nedenfor for at se nogle af alle de stolte kursister fra hele Grønland, som har gennemført Arnâraks selvmordsforebyggelseskurser. 

I sin forskning i selvmordsforebyggelse har Arnârak fokuseret specielt på grønlændere og andre arktiske folk. En af konklusionerne har derfor været, at det der virker i Danmark og andre europæiske lande, ikke nødvendigvist virker i Grønland. Blandt andet det budskab er vigtigt at få spredt i Grønland.

 

Kornelia bruger kurset som forebyggelseskonsulent

Én af dem, som har deltaget i Arnâraks kurser, er Kornelia Rungholm fra Qaqortoq i Sydgrønland. Hun har selv flere nære pårørende, som har begået selvmord, så kurset har hjulpet hende meget. Før havde hun nemlig ikke megen viden om, hvordan man skulle håndtere selvmordstruede.

 

”Det her arbejde er meget vigtigt for mig, fordi jeg har følt mig magtesløs. Når jeg tænker på dem, der har forladt os, så føler jeg, at jeg gerne vil have værktøjer til at hjælpe. Især fordi, jeg har følt ærgerelse og savn i mange år,” siger hun.

 

I dag arbejder Kornelia Rungholm som forebyggelseskonsulent i Kommune Kujalleq. Her bruger hun den viden, hun fik fra Arnâraks kursus.

 

Se videoen ovenfor, og hør mere om Arnâraks besøg i Qaqortoq. Læs også mere om hendes forskningsprojekt her.

 

Hjælpen er nær – også efter lukketid

”Når vores medmennesker føler, at de ikke har det godt i deres dagligdag, eller er konstant triste i længere tid, så føler de sig utilstrækkelige. De føler, at ingenting lykkes, og at de ikke engang kan snakke om de ting, de skammer sig over. Og samtidig føler de ikke, at de har andet valg end at se ud som om, de har det godt udadtil,” siger Kornelia Rungholm.

 

Ifølge Kornelia Rungholm – og Arnârak Patricia Bloch – er det vigtigt, at man har nogen at snakke med, når de dystre tanker melder sig. Man skal kunne tale om dem på en tryg måde uden at føle skam.

 

Se Arnâraks råd til alle, som har haft selvmord inde på livet nedenfor. 

Det kan du, når du bruger det chatrum, Kornelia har startet. Her kan borgere med selvmordstanker søge hjælp. Også om natten, hvor mørket kan få livet til at føles lidt sværere end ellers.

 

Hvis du har selvmordstanker, kan du også kontakte din læge eller hospitalet. Derudover kan du ringe til Tussannga på 80 11 80. Det er anonymt og gratis, og du kan endda ringe, selvom du ikke har mere taletid på dit mobilabonnement.