Eske Willerslev vil løse fødevarekrisen med urgamle, grønlandske træer

Træer, der voksede i Grønland for to millioner år siden, kan måske sikre, at vi har mad nok i fremtiden. Det siger Eske Willerslev, en af verdens førende DNA-forskere.

 

Af Sara Kirstine Hald

 

 

 

Klimakrisen giver mere og mere ustabilt vejr, og det påvirker vores fødevareproduktion.

 

”Lige nu er problemet, at klimaforandringerne sker så hurtigt, at man er bange for, at naturen ikke kan følge med og nå at tilpasse sig. Og på fødevaresiden er det et kæmpestort problem,” siger Eske Willerslev, som er professor ved Københavns Universitet og director for Centre of Excellence in GeoGenetics.

 

”Vores fødevareproduktion er gået nedad på verdensplan, og hvis ikke vi gør noget ved det, kommer vi til at sulte inden for nogle få årtier.”

 

Men den verdenskendte forsker har en ide. Han har nemlig fundet nye egenskaber i gammelt DNA fra Grønland, og ifølge ham selv har det ”kæmpepotentiale” i forhold til den forestående fødevarekrise.

 

 

Grønland var 15 grader varmere

 

For to millioner år siden var der 15 grader varmere i Grønland, end der er i dag. Landet lå dog præcis samme sted, så lysforholdene er uændrede; Der er meget mørkt halvdelen af året og meget lyst den anden halvdel. Og solen står lavt på himlen.

 

”Her i Arktis har man en meget lav solvinkel. Det betyder, at planterne skal være bedre til at optage sollys, fordi der er mindre af det,” siger Eske Willerslev.

 

Det har poppeltræer, der for to millioner år siden voksede i området omkring Kap København-formationen i Nordøstgrønland, tilsyneladende været gode til. I DNA-prøver fra træerne har Eske Willerslev og hans forskerteam i hvert fald fundet en helt speciel genmutation – altså en variant af et gen.

 

 

”Vores fødevareproduktion er gået nedad på verdensplan, og hvis ikke vi gør noget ved det, kommer vi til at sulte inden for nogle få årtier.”
– Eske Willerslev

 

 

 

Genet har været med til at tilpasse fortidens træer til de særlige betingelser i Nordøstgrønland, og det findes – så vidt Eske Willerslev ved – ikke i nogen planter i dag.

 

”Den her mutation er jo interessant, for kan det betyde, at man kan få afgrøder til at vokse andre steder – under andre lysforhold – end de gør i dag?” siger Eske Willerslev.

 

Se Eske Willerslev fortælle mere i denne video.

 

 

Et genetisk roadmap

 

Sammen med Carlsberg Laboratoriet i København arbejder Eske Willerslev på at gøre nutidige planter mere modstandsdygtige ved hjælp af det grønlandske gen. Ved at overføre fortidens planters ekstraordinære evne til at optage sollys til nutidige afgrøder, tror han på, at man kan afhjælpe fødevarekrisen.

 

”Lige nu laver vi eksperimenter med bygplanter med og uden mutationen, som bliver udsat for forskellige lysforhold. Det er stadig early days, så der er ikke nogen konklusion endnu, men det ser ud til, at genet gør en forskel for planternes vækst,” siger Eske Willerslev.

 

 

Det er stadig early days, så der er ikke nogen konklusion endnu, men det ser ud til, at genet gør en forskel for planternes vækst.”
– Eske Willerslev 

 

 

 

Ifølge Ekse Willerslev, handler eksperimentet om at udnytte naturens egne løsninger til at løse nutidens problemer. De løsninger, den selv har fundet frem til for at tilpasse sig klimaforandringer igennem tiden.

 

”Når du trækker DNA ud af jorden, får du et genetisk roadmap. Du kan se, hvordan planter og dyr har tilpasset sig under forskellige klimabetingelser. Prøverne fra Grønland kan altså fortælle os noget om, hvordan naturen tilpassede sig, da der var varmere – ligesom der er ved at blive nu,” siger Eske Willerslev.

 

 

Ustabilt vejr stiller nye krav

 

Ifølge Ekse Willerslev, er det problematisk, at man i dag har helt ensartede afgrøder – såkaldte ”monokulturer” – på markerne, fordi de ikke er særligt modstandsdygtige.

 

”I løbet af de sidste århundreder har man fremavlet afgrøder, der giver et godt udbytte på bekostning af alt andet. Og så har man klaret resten med kvælstof og pesticider og en masse vand. Det har fungeret – om man vil – fordi klimaet har været stabilt, men det er det ikke længere,” siger Eske Willerslev.

 

 

”Når du trækker DNA ud af jorden, får du et genetisk roadmap.”
– Eske Willerslev

 

 

 

Det ustabile vejr stiller nye krav til vores afgrøder. Og det er her, generne fra Grønland kommer ind i billedet.

 

Ved at ’gå tilbage i tiden’ både i Grønland og andre steder i verden, håber DNA-forskeren, at man kan finde gener, der kan gøre vores landbrug mere resistent overfor klimaforandringer.

 

 

Det har kæmpepotentiale 

 

Eksperimentet i Carlsberg Laboratoriet er småt og stadig meget nyt. Hvis man skal lave statistik på det, skal der igangsættes et større forsøg, fortæller Eske Willerslev. Han mener dog, at det har kæmpestort potentiale.

 

”Det med planternes evne til at optage sollys er jo slet ikke det eneste. Der er alle mulige andre mutationer, der blandt andet påvirker spirringshastighed, vi kan arbejde med,” siger Ekse Willerslev.

 

Han forventer, at det første forsøg med bygplanterne i Carlsberg Laboratoriet er færdigt om cirka et halvt år og arbejder i øjeblikket på at rejse penge til videre forskning på området.