Parnuna: Lokale har værdifuld viden om klimaforandringer

”Forskere kan med satellitter se, at isen dannes senere og bryder op tidligere. Det sker også ofte at isen bryder op og gendannes i løbet af vinteren. Hvad man dog ikke kan se med satellitbilleder er, hvor tyk isen er, og dermed hvor brugbar den er for de lokale. Det er det, vi er ved at undersøge.”

Lokal forankring

Et sådant forskningsprojekt kræver lokal forankring, mener Parnuna Egede Dahl. Derfor har hun allieret sig med feltassistenten Paninnguaq Korneliussen, der kommer fra Uummannaq-området og har et stort lokalt netværk. Og så er hun taknemmelig for at børnehjemmet kan se værdien i forskningsprojektet. Derfor må de også afsted ud på havisen nu, når det passer børnene.

Ude på isen lærer Parnuna Egede Dahl og kollegaerne børnene, hvordan man måler isens tykkelse ved at bore huller gennem isen med et isbor. Børnene skal nemlig kunne fortsætte med at lave målinger af isen, når forskerne er rejst hjem.

“Vi tænker meget over, hvordan vores forskning kan gavne lokalsamfundene ved Uummannaq fjord,” Parnuna Egede Dahl

Dermed bidrager de med data til forskerne, og de lærer samtidigt om klimaforandringer og forskning. Derfor har forskerne skrevet en manual og optaget en video sammen med børnene. Manualen og videoen skal forklare andre børn i Uummannaq, hvordan man måler isens tykkelse, så flere børn  forhåbentligt kan være med til at lave målinger.

”Vi tænker meget over, hvordan vores forskning kan gavne lokalsamfundene ved Uummannaq fjord. Og vi tænker over, hvordan lokalbefolkningerne kan være med til at forbedre forskningen. Derfor vil vi blandt andet oversætte vores forskningsresultater og dele dem med de lokale, der ønsker at komme med inputs til det, inden det bliver udgivet”.

Det har ikke været nok blot at måle havisens tykkelse og interviewe brugere af havisen omkring Uummannaq-fjorden. For at inddrage befolkningen i Uummannaq har Parnuna Egede Dahl og kollegaer også brugt tiden i byen på at afholde og tage til kaffemikker og hundeslædevædeløb for at snakke med de lokale.

“En af de pointer, vi fik med os fra lokalbefolkningen, er, at klimaforandringerne giver stærkere vind og strøm,” Parnuna Egede Dahl

Forskerne har også inviteret til en såkaldt sharing circle. Her delte unge og gamle viden om havisen med hinanden og med forskerne. De talte om myter og sagn, der gemmer på viden om isen, gode råd til færdsel på isen og genopfriskede gamle sange og lege forbundet med isen.

Forskerne må lytte til lokale

”En af de pointer, vi fik med os fra lokalbefolkningen, er, at klimaforandringerne giver stærkere vind og strøm. De fortæller, at vind- og strømhvirvler er blevet hyppigere. Det svækker havisen betydeligt. Lokale vind- og strømforhold er ofte svære at medtage i forskernes klimamodeller, men det skal vi forskere blive bedre til, for det har stor betydning for havisen siger de lokale.”

Parnuna Egede Dahl kan se, at de lokales fortælling om forandringerne ved Uummmanaq fjord passer ind i den globale fortælling om klimaforandring. Og på sigt vil klimaforandringer betyde store ændringer i det daglige liv i Uummannaq, fortæller Parnuna Egede Dahl.

”De lokale er vant til at tilpasse sig ændringer og deler den gamle viden om cyklusser i klimaet. De observerer dog nye fænomener, som ikke passer sammen med den gamle viden. De må nemlig vænne sig til at klimaforandringer forstyrrer cyklusserne og medfører mere usikker havis fremover. På grund af den længere periode, hvor isen er for tynd til at køre på, men for tyk til at sejle igennem, kan det presse frysekapaciteten på fiskefabrikkerne og mindske fødevaresikkerheden og dermed øge behovet for isbrydning.”

Læs Ilisimatusarfiks håndbog til forskningsmetoden sharing circle her.