Grønlands nye bygninger er ofte fyldt med fejl

House building in Nuuk, Arctic Hub, Greenland research

Tove Lading, der forsker i arktisk byggeri, peger på, at byggefejl gør bygninger mindre bæredygtige. Det er et særligt problem i Grønland, for i et lille samfund kan være svært at påpege andres fejl og dermed lære af og undgå fejlene i fremtiden.

Af Signe Ravn-Højgaard

Nuuks skyline er præget af høje kraner, for mange steder bygges nye boliger. Det er dyrt at bygge. Men det kan hurtigt blive meget dyrere, hvis der laves fejl undervejs i byggeprocessen – særligt i Grønland, hvor bygningerne udsættes hårdt arktisk vejr. Det straffer nemlig fejl hårdt.

Der findes dog ikke ret meget forskning i, hvad der er den bedste måde at bygge på under disse forhold. Derfor forsker Tove Lading, lektor på Danmarks Tekniske Universitet, og hendes kollegaer fra danske og norske universiteter i byggeri i Arktis.

”Oprindeligt havde vi troet, at vi ville kunne måle os frem til, at en given bygningskonstruktion ville være bedre end alle andre under arktiske forhold. Men problemet ligger ikke her. De fleste bygningskonstruktioner fungerer under arktiske forhold, hvis de er korrekt udført – altså hvis man bare ikke laver fejl. Det er nemlig fejlene, der er problemet” siger Tove Lading.

Buildings in Nuuk in wintertime, Arctic Hub, Greenland research

Der bygges mange steder i Nuuk. Da byggeteknikkerne skifter hurtigt, får man ikke altid evalueret og lært af de problemer, der kan være ved hver enkelt teknik.

Hun forklarer, at fejl i denne sammenhæng både kan ske i projekteringen og i byggeprocessen, og de kan opstå på grund problemer med at skaffe kvalificerede håndværkere eller de rigtige byggematerialer. Det kan for eksempel resultere i kuldebroer og træk i bygningerne, der øger varmeregningen eller i fugt og dårligt indeklima.

”Det kan gå så stærkt med at tage nye konstruktionstyper i brug, at man ikke når at finde ud af, hvad der kunne være af problemer med én konstruktionstype, før en ny introduceres. Man når ikke i tilstrækkelig grad at få opsamlet erfaringer, minimeret fejl og får lært af dem,” siger Tove Lading og fortsætter ”Det ville være godt, hvis man fik en mere systematisk erfaringsopsamling i byggesektoren, fordi fejl har så stor betydning”.

Manglende evaluering

I Grønland er derfor ikke tradition for faglig evaluering af byggeprojekter. Og det er et problem, at man dermed går glip af værdifuld viden, der kan forbedre byggerierne, minimere fejl og spare penge.

Det kan til dels hænge sammen med, at det er et lille samfund, og man gør meget for at undgå konflikter. Når der er få aktører, og alle kender alle, er man ofte tilbageholdende med at være kritisk, vurderer Tove Lading.

”Som forsker skal man være påpasselig, når man udtaler sig kritisk om for eksempel byggeprojekter. Kritikken kan hurtigt blive taget personligt.” Tove Lading

Det er normalt, at rådgivere og bygherrer fører tilsyn med byggeprojekter ved at besøge byggepladserne og kontrollere, at arbejdet udføres, som det skal.

Tilsyn kan være særligt svært uden for de store byer, påpeger Tove Lading. Man kommer ikke bare lige på uanmeldt tilsyn på en byggeplads i en by langt væk fra hovedkontoret. Så når bygherren eller hans rådgivere endelig kommer er det ikke uanmeldt, for fordi alle ved, hvornår der ankommer et fly.

Blandt andet af disse grunde mener Tove Lading, at det vigtigt, at uafhængige forskere som hende selv bidrager med viden til at forbedre byggeriet og minimere fejlene.