Lise vil sikre, at forskning gavner Narsaq

Lise Autogena er professor og leder af Forskningscentret for kunst, design og medier ved Sheffield Hallam University i Storbritannien. Hun har etableret nonprofit organisationen Narsaq International Research Station, efter at hun på flere besøg i Sydgrønland har set, hvordan mange forskere rejste igen og offentliggjorde deres forskningsresultater i internationale fora langt fra lokalsamfundet i Narsaq.

Forskere og lokalsamfundet forbindes

I mange år har udsigten til miner tæt på Narsaq, fået forskere til at rejse fra nær og fjern til den lille by med ca. 1300 indbyggere.

”Narsaq International Research Station skal forbinde udefrakommende forskere med lokalbefolkningen i Narsaq,” Lise Autogena

”Meget af den forskning har ikke gavnet lokalsamfundet særlig meget,” forklarer hun.

”Visionen er derfor, at Narsaq International Research Station skal forbinde udefrakommende forskere med lokalbefolkningen i Narsaq og sikre, at den viden, der bliver genereret her, også kommer lokalbefolkningen til gode.”

For at det kan lade sig gøre, må denne viden være tilgængelig i Narsaq, mener Lise Autogena. Derfor ønsker hun at oprette et lokalt arkiv for forskningen. Så kan lokale komme og læse forskningsartikler eller se film om deres samfund lavet af forskere.

Ved at styrke samarbejdet og dialogen mellem lokale borgere, skolen, virksomhederne og forskerne, håber hun, at forskningsstationen kan være med til at gøre forskningsprojekterne i Narsaq mere relevante for befolkningen. Dette vil blive gjort ved at holde møder med lokalbefolkningen, gøre brug af lokale rådgivere og udpege lokale til forskningsstationens bestyrelse.

Travl forskningsstation

Selvom covid-19 har udskudt åbningen af forskningsstationen til denne sommer, så har stationen allerede huset adskillige forskere. Zane Cooper blandt andet. Han boede på stationen i en måned i efteråret 2021. Han er Ph.D-studerende på University of Pennsylvania i USA, hvor han forsker i det affald, der bliver skabt i produktionen og forbruget af elektronik.

”Opholdet på forskningsstationen gav mig en god fornemmelse af samfundet i Narsaq, af hvordan folks liv er der. Og så hjalp det mig med at formulere mange af mine forskningsideer,” siger han.

En af de ting, han lærte under opholdet i Narsaq, var, at den dominerende form for affald er ventetid. Folk venter på, at mineprojektet går i gang – eller ikke går i gang. De venter på vished om fremtiden for deres by, så beslutninger kan blive truffet og projekter igangsat.

”Opholdet på forskningsstationen gav mig en god fornemmelse af samfundet i Narsaq,” Zane Cooper

Under sit ophold i Narsaq interviewede Zane Cooper folk i byen og gik op til den potentielle mine ved Kuannersuit. Forskningsstationen arrangerede desuden workshops på Campus Kujalleq, gymnasiet i Qaqortoq. Her holdte Zane Cooper foredrag om sammenhængen mellem teknologi, internet og minedrift i Sydgrønland. På den måde kunne han give noget af sin viden tilbage til samfundet.

Til sommer kommer der til at foregå mange aktiviteter, når forskere fra forskellige lande vil besøge forskningsstationen. For eksempel vil en gruppe designforskere fra Storbritannien lave et samarbejde med lokale virksomheder og beboere om at designe bæredygtige løsninger inden for sundhed, affaldshåndtering samt forbedring af levevilkårene i Sydgrønland.