Inuits traditionelle levevis kan rumme nøglen til et godt imunforsvar

Forskere undersøger, om det er sundt at spise narhvalstarm og vaske hår i urin.

 

Af Uffe Wilken, Polarfronten

 

Mens vi har haft travlt med at industrialisere vores fødevarer og gøre vores hjem mere hygiejniske, har vi mistet nogle gode, gamle venner. Nemlig parasitterne og mikroberne. I videnskabelige kredse er der nogle forskere, der har en antagelse om, at den stærkt stigende forekomst af allergi, astma og eksem delvis skyldes, at vi i vores moderne livsstil har mistet kontakten til disse gamle venner.

 

Det vil to forskere nu efterprøve i en grønlandsk kontekst. For har den oprindelige inuit-livsstil været kilde til mikrobielle venner, som har styrket vores immunforsvar, og kan den være en potentiel kilde til forståelsen af den stigende forekomst af astma og allergi?

 

Jagt på Old Friends

Lad det være sagt med et samme: mikrobiologen Aviaja Lyberth Hauptmann og historikeren Inge Seiding fra Ilisimatusarfik – Grønlands Universitet, som står bag projektet Forgotten Friends (Glemte Venner), er ikke ude på, at grønlænderne i stor stil skal vende tilbage til udelukkende at gå i skindtøj eller vaske hår i urin. Som Aviaja L. Hauptmann præciserer:

 

”Nej, vores mission med dette forprojekt er, at vi vil identificere potentielle kilder til Old Friends, altså gavnlige mikroorganismer og parasitter i den oprindelige inuitiske livsstil. Inuit har ikke haft den langsomme udvikling gennem et landbrug, så der er en interessant mulighed for at identificere kilder til de ”gamle venner” fra en meget oprindelig og ikke-industrialiseret livsstil. I Grønland er der f.eks. stadig mennesker, der lever i tæt kontakt med slædehunde i deres hverdag. Man ved, at børn, der vokser op med hunde, er mindre udsat for allergier sammenlignet med børn, der vokser op uden hunde pga. de mikroorganismer, som hunde udsætter os for.”

De håber, at finde nogle historiske kilder i arkiverne, som kan fortælle om fortidens levevis ud fra inuits egen synsvinkel:

 

”Er der nogen, der har fortalt, at det her er sundt og vigtigt, eller at vi gør sådan her, fordi det er klogt? Det kan fx være at vaske håret i urin. Der var et andet forhold til renlighed, og vi vil gå ind og se om forholdet til renlighed – eller mangel på samme – er koblet til en idé om sundhed.”

 

Inge Seiding siger:

 

”Vi vil stille spørgsmål til, hvad den oprindelige kost og livsstil kan have haft af helbredsmæssige fordele, og for en stund tale om de gode ting, der kan være ved en livsstil, der ikke kun er hypermoderne. Kan vi måske identificere noget, der har værdi i en livsstil, man har haft tidligere?”

 

Gamle venner kan være nyttige venner

Den her antagelse, om at der kan have været nogle have været nogle gavnlige mikrober og parasitter i fortidens levevis, er en såkald hypotese, som man kalder Old Friends. Den kom frem på et tidspunkt, hvor man opdagede, at forekomsten af allergi steg rigtig meget i veludviklede lande. Studier af børn, der bor på landet, er i tæt kontakt med dyr og i øvrigt får jord under neglene sammenlignet med børn, der bor i byen, viser, at børnene på landet har en lavere forekomst af allergi, astma og eksem. Lidelser der er almindelige i dag – også i Grønland. Det førte til studier, hvor man opbyggede idéen om, at mennesker har brug for mikrober for at have et balanceret immunforsvar. I dag er der en større forståelse for, at vi har brug for mikroorganismerne, fordi de er en stor del af menneskets sundhed og sygdom.

 

Parasitter er Old Friends, fordi de har en stærk påvirkning af immunforsvaret. Når vi bliver udsat for visse parasitter, lærer immunforsvaret at regulere sig selv. Allergier kendetegnes ved et hyperaktivt immunforsvar, hvor vores krop angriber noget, som er ufarligt. De ”gamle venner” regulerer immunforsvaret, så det ikke bliver hyperaktivt og ikke reagerer på ting, det ikke bør reagere på – og man derfor undgår fx allergi.

 

Det ligner karamel, men…

En del af den traditionelle grønlandske kost som f.eks. narhvaltarm og rensdyrmaver med indhold har helt klart været kilder til store mængder mikroorganismer. Ifølge Aviaja L. Hauptmann og Inge Seiding er narhvaltarm stadig ret almindeligt i Nordgrønland, rensdyrmave knap så almindeligt. Mikrobiologen siger:

 

”I dag går folk på jagt for kødets skyld. Førhen vidste du godt, at hvis du kun spiste muskler, blev du syg. Du var nødt til at spise alt det andet for at få dækket dit næringsbehov.”

 

Er narhvaltarm og rensdyrmave så oversete delikatesser? Aviaja L. Hauptmann fortæller om sin egen oplevelse:

 

”Især narhvaltarm synes jeg er svær at beskrive. Når man skærer tarmen op, ligner indersiden klistret karamel – men det er ikke karamel! Det har en meget stærk og dyb smag med noget havdyr, blod og jern over det. Noget, jeg ikke kan sammenligne med noget andet. Det er ikke en smag, jeg personligt bryder mig om – den er helt klart for voldsom til min udprægede vestlige smag for mad.”

 

Kosten afkoloniseres

Begge forskere ser en kulturhistorisk vinkel på projektet, der taler direkte ind i dagens debat i Grønland om sundhed og kost. Aviaja Lyberth Hauptmann siger:

 

”Vi risikerer at overse vigtige styrker i den grønlandske madkultur, når vi altid tager udgangspunkt i et vestligt syn på mad og sundhed. Som eksempel har forskningens fokus på oprindelig grønlandsk mad i høj grad været på kontaminanter i maden, fremfor kostens vigtighed for fysisk, psykisk og samfundsmæssig sundhed. Og dette selvom samfundets sundhedsproblemer som f.eks. diabetes er forårsaget af dårlig importeret mad, og ikke vores oprindelige kost.”

 

Inge Seiding konkluderer afsluttende:

 

”Projektet skriver sig ind i en tid, hvor man i Grønland får lov til at vende tilbage til noget, man har tabt. Det kan tilføje noget værdifuldt til den måde, man ser på sig selv i fremtidens Grønland, som meget mere end en tidligere dansk koloni. Vi tror, at vi kan være med til at vise, at den sundhedsforståelse skal kombineres med noget, som vi har tabt – og at det kan genfindes.”

 

Kontakt: Inge Seiding og Aviaja Lyberth Hauptmann

 

Denne artikel er en del af et temanummer af Polarfronten om Arctic Hub. Udgivelsen er lavet som et samarbejde mellem Arctic Hub og Polarfronten.

Illustrationer
Top banner I et mikrobiologisk studie af maveindhold fra friskfangede rensdyr i 2019, fandt Aviaja L. Hauptmann og en gruppe forskere ud af, at det er en potentiel kilde til sund ernæring pga. planteindholdet og de mikrober, der bidrager til nedbrydningen af planterne i rensdyrets mave (foto: Inge Høst Seiding, rensdyrjagt, Nuup Kangerlua, august 2021).
2. Billede I 1950´erne forberedte Grønlands Tekniske Organisation (GTO) en gennemgribende modernisering af infrastruktur og boliger. Billederne fra GTO’s arkiv ved Nunatta Katersugaasivia Allagaateqarfialu (NKA) viser eksempler på datidens vandforsyning fra overfladevand i terrænet og smeltning af isskosser (Inge Høst Seiding).