ICC hjælper forskere til at opføre sig mere etisk forsvarligt

Derfor har ICC for nyligt udgivet rapporten “Circumpolar Inuit Protocols for Equitable and Ethical Engagement”, hvor de kommer med en række anbefalinger, der blandt andet er tiltænkt forskere. Sådan at de ved, hvordan de bør bærer sig ad, når de kommer til lande, der er beboet af Inuit, for at bedrive forskning.

De 8 bud:

Der er i alt 8 ”bud”, som ICC råder forskerne til at følge. De er som følger:

• ‘Intet om os uden os’ – Engager dig altid med Inuit
• Anerkend Oprindelig Viden (Indigenous Knowledge) i dens egen ret
• Udøv god ledelse/ Forvalt fornuftigt
• Kommuniker med hensigt
• Udvis ansvarlighed – Opbyg tillid
• Opbyg meningsfulde partnerskaber
• Information, datadeling, ejerskab og tilladelser
• Finansier Inuit repræsentation og viden retfærdigt

ICC skriver i deres raport, at de ”invitere særligt videnskabsmænd, forskere, finansiører og beslutningstagere til at fordøje og i sidste ende implementere disse protokoller med Inuit.”

Drop PowerPoint

I rapporten gennemgår ICC hver af de otte punkter og forklarer, hvordan forskerne kan sikre sig de her ting i praksis. Der er blandt andet konkrete råd til, hvordan man kommunikerer på en god måde, såsom:

”PowerPoint-præsentationer og store forsamlinger med en scene og en mikrofon er ikke vores måde at kommunikere på. Mange af os foretrækker mindre, uformelle sammenkomster, hvor naturlige samtaler forekommer, og privatliv respekteres.”

Lyt mere end du taler

Et andet godt råd lyder: ”Lyt mere, end du taler”. For som ICC skriver: ”Forskere, beslutningstagere og internationale fora antager ofte, at de ved mere end os. De fokuserer ofte på at undervise og forklare, hvad problemerne og løsninger er. Vores stemmer rummer viden og ekspertise, som skal respekteres i vores kommunikation.”

De kommer også med anbefalinger om at give en rimelig kompensation til dem, der medvirker i ens forskning, prioritere at ansætte lokale og respektere jagtsæsonerne.

Endelig skriver ICC, at forskere bør sikre sig, at deres forskningsresultater ikke kun ender i et videnskabeligt magasin. I stedet opfordrer de forskere til at dele deres forskningsresultater i et ”passende og tilgængeligt sprog”.

Mange gode initiativer

‘ICC’s protokoller er ikke specifikke for Grønland, men gælder for hele Arktis. Der findes indtil videre ikke nogle overordnede grønlandske retningslinjer for, hvordan man som forsker bedriver etisk forsvarlig, kulturelt funderet og samfundscentreret forskning i Grønland.

Arctic Hub er et knudepunkt for forskning i Grønland, og her byder man alt dette arbejde velkomment, siger Anna-Sofie Skjervedal, der er sekretatiatsleder i hubben. Det sker nemlig ofte, at udefrakommende forskere henvender sig til Arctic Hub for at høre, om der findes nogle generelle etiske guidelines, de skal rette sig efter, når de kommer til Grønland for at forske.

”Derfor er vi glade for, at vi nu også kan henvise forskerne til ICC’s protokoller, når de henvender sig til os. Vores oplevelse er, at forskerne gerne vil gøre det så godt som muligt i forhold til at inddrage borgere og opføre sig etisk forsvarligt. Samtidig med at de etiske aspekter kan være med til at højne kvaliteten af deres forskning, får de også her nogle helt konkrete råd til, hvordan de kan give noget tilbage til samfundet,” siger Anna-Sofie Skjervedal.

Udover ICC’s arbejde, er der også initiativer i gang, der arbejder i retning af at udvikle retningslinjer, der er mere specifikke for Grønland. Det arbejde understøtter og bidrager Arctic Hub og en række andre lokale forskningsinstitutioner til.

Der findes dog allerede en række reporter, råd og best practice cases fra det lokale grønlandske forskningsmiljø, som Arctic Hub henviser udefrakommende forskere til.

Hvis du er nysgerrig kan du se mere her.