Man kan med fordel begynde at forbrede sig på, hvad man gør, hvis et krydstogtskib fyldt med turister forulykker ved Nordpolen.
Af Laura Philbert , Polarfronten
Klimaforandringerne har medført, at havisen i Arktis smelter og skaber større områder med åbent hav. Det betyder bedre muligheder for sejlads, eksempelvis krydstogtturisme og nye ruter for transport af varer mellem Europa og Asien. Større aktivitet i de arktiske farvande kan skabe økonomiske muligheder for Grønland, men vil samtidig også øge risikoen for alvorlige ulykker til havs, advarer professor ved Ilisimatusarfik – Grønlands Universitet, Uffe Jakobsen.
”Hvis man ser på, hvor mange redningsaktioner der har været, kan man se, at langt de fleste, der forulykker til søs, bliver reddet. Man håndterer altså de dagligdags ulykker fint, men det store spørgsmål er, hvad vil der ske den dag, hvor f.eks. et stort turistskib med tusinder ombord forulykker et øde, ufremkommeligt sted i de grønlandske farvande,” siger han.
Uffe Jakobsen har deltaget i forskningsprojektet MARPART, hvor en række forskere blandt andet har undersøgt aktiviteten i de arktiske farvande, risikoen for ulykker og mulighederne for internationalt samarbejde om beredskab.
Grønlands store problem
Med en redningsprocent på tæt ved 100 har Grønland i dag godt styr på håndteringen af ulykker til søs. Og den maritime aktivitet er kun steget svagt i perioden 2005 til 2015. Derfor udgør skibstrafikken ikke en stigende sikkerhedsrisiko i sig selv, forklarer Uffe Jakobsen.
Men når klimaforandringerne åbner op for helt nye sejlruter langt fra beboede kyststrækninger, skaber det en ny række udfordringer, som kan gøre fremtidige redningsaktioner vanskelige – særligt hvis Grønland skal håndtere større ulykker, og hjælpen ikke umiddelbart er i nærheden.
Den problematik dykker Uffe Jakobsen og resten af forskerne ned i med forskningsprojektet MAREC, hvor man ser nærmere på beredskab og internationalt samarbejde i tilfælde af større ulykker til søs i Arktis. Et forskningsprojekt, der er affødt af MARPART-projektet.
”Det store problem i Grønland er afstande og manglende infrastruktur og derfor også en lang responstid. Sker der en ulykke på et afsides sted, er det helt tilfældigt, om der er ressourcer i nærheden, man kan trække på. Det kan være andre civile skibe eller militærskibe, der er i området, men ellers må man jo vente,” siger Uffe Jakobsen.
Det samme fortæller kommandørkaptajn Michael Hjorth, der er chef for operationscenter og redningscentral i Arktisk Kommando, som varetager Forsvarets opgaver i og omkring Grønland og blandt andet står for eftersøgnings- og redningstjeneste i de grønlandske farvande.
”De fleste ulykker sker i befolkede områder ved syd- og vestkysten af Grønland, men når der sker ulykker i mere øde områder, kan det godt tage noget tid, før vi når frem. Grønland er jo enormt stort, og afstandene er en af de helt store udfordringer.”