Af Sara Kirstine Hald
De blævrer som gele, når du trykker på dem. De er glatte og fyldt med væske, der kan presses ud. De skinner og er nogle gange så gennemsigtige, at du kan se igennem dem.
Der er tale om fileter fra jelly-fisk; Hellefisk, der af uvisse årsager er unormalt bløde, og som kan være af så lav kvalitet, at de er uspiselige. Dem forsker Natacha Severin i.
”Fileterne fra de her fisk er svære at holde i hånden – det er som at forsøge at holde fast i en klump gele. Jeg har selv kravlet rundt på alle fire på fabriksgulvet, fordi jeg har fedtet rundt med dem,” siger hun.
Uspiselige hellefisk
”Jelly-fisk er en slags fiske-slang for et syndrom, man blandt andet ser ved hellefisk,” siger Natacha Severin, som er dyrlæge og ph.d.-studerende ved sektion for Parasitologi og Akvatisk Patobiologi på Københavns Universitet.
Begrebet dækker over, at nogle fisk bliver mærkelige i kødet. Det er egentlig helt almindelige hellefisk, men af ukendte årsager bliver de geleagtige og vandede, så der kan presses væske ud af fileterne, og de falder fra hinanden ved tilberedning. Da fileterne fra disse fisk samtidig mangler både smag og bid, er de mindre egnede til spisning – og i nogle tilfælde helt uspiselige.
”Jelly-fisk er en slags fiske-slang for et syndrom, man blandt andet ser ved hellefisk.”
– Natacha Severin
Fænomenet forekommer i flere forskellige fiskearter og flere steder i verden. Man ved dog ikke, hvad tilstanden i de grønlandske hellefisk skyldes. Det er her, Natacha Severin kommer ind i billedet. Igennem sit ph.d.-projekt ønsker hun nemlig at blive klogere på, hvad der kendetegner jelly-hellefisk.
Dette billeder kalder Natacha Severin for ”4 shades of jelly”. Til venstre ses en normal hellefisk-filet i god kvalitet. Mod højre bliver de gradvist mere geleagtige.
Foto: Natacha Severin
Emnet er under-undersøgt
Jelly-fisk-fænomenet er blevet beskrevet i diverse kilder siden starten af 1900-tallet, og ifølge Natacha Severin, er det et velkendt problem i fiskeribranchen. Hun fortæller dog, at emnet er ”under-undersøgt”.
”Jeg vil ikke sige, at man ikke ved en skid om det, for man ved da nogle ting, men man ved hverken, hvad årsagen er, eller hvilken betydning det har for fisken, fiskens omgivelser eller fiskebestanden,” siger hun.
Hun fortæller, at der er flere teorier om, hvad der forårsager tilstanden. For eksempel, at den opstår i forbindelse med gydning, hvor fiskene bruger af deres energireserver til at formere sig. Syndromet kunne også hænge sammen med tryk, temperaturer eller forurening i havet. Eller simpelthen skyldes genetik.
”Man har ingen metoder til at sortere jelly-fiskene fra ved fangst, for vi ved ikke, hvad vi skal kigge efter.”
– Natacha Severin.
Der kan forekomme lignende tilstande i andre fiskearter grundet parasitter, og selvom sådanne endnu ikke er blevet fundet i de grønlandske hellefisk, er denne teori heller ikke udelukket. Derudover kan tilstanden potentielt hænge sammen med fiskens diæt og for eksempel skyldes mangel på foder eller specifikke næringsstoffer. Erfarne fiskere peger desuden på, at geografi og tidspunktet for fangsten kan have indflydelse på forekomsten.
Jelly-fisk fører til spild
I få tilfælde kan man genkende jelly-tilstanden på nyfangede fisk, men som regel vil den først vise sig under bearbejdningen. Det vil sige, at en grønlandsk hellefisk med jelly-syndromet kan være nået langt, før den opdages.
Lad os tage et scenarie: En hel, frossen hellefisk er blevet eksporteret til Asien, hvor den bliver tøet op, og aftageren begynder at rense og filetere den. Først her opdager man, at der er tale om en jelly-fisk, som muligvis ikke kan bruges.
I et sådant tilfælde er der blandt andet brugt ressourcer på at fange fisken, fragte den til fabrikken, pakke den, sende den tværs over verden og levere den til aftager. Herefter bruger aftageren ressourcer på at opbevare og rense fisken for derefter i værste fald at måtte kassere den.
Der bliver altså spildt ressourcer i form af blandt andet arbejdstid, materialer og fragtning. Det er ikke bæredygtigt – hverken i forhold til økonomi, udnyttelse af fiskekvoter eller bevaring af fiskebestanden.
På videoen ses en hellefisk, der er så geleagtig, at jelly-tilstanden allerede kan genkendes, inden fisken er blevet fileteret.
Video: Natacha Severin
Hvor stort er problemet?
Natacha Severin samarbejder med Royal Greenland på sit ph.d.-projekt. De har været med til at pege på jelly-fiskene som en udfordring. Problemet er altså kendt i fiskeribranchen, men hvor omfattende er det?
”Det er svært at sige, hvor stort problemet er. Der er ikke nogen kolde tal på det, men jelly-fiskene fanges regelmæssigt – det er ikke noget, der sker en gang hver andet skudår. Og problemet er jo i hvert fald stort nok til, at man fra Royal Greenlands side gerne vil have det undersøgt,” siger Natacha Severin.
Man ved ikke, hvad man skal kigge efter
For nu kan man kun gætte på, hvad jelly-syndromet hos hellefisk skyldes. Og eftersom man næsten ingenting ved om jelly-fiskene, er de svære at komme udenom.
”Man har ingen metoder til at sortere jelly-fiskene fra ved fangst, for vi ved ikke, hvad vi skal kigge efter,” siger Natacha Severin.
I sit projekt vil hun derfor undersøge, hvad der kendetegner de fisk, jelly-tilstanden rammer. Hvis jelly-tilstanden for eksempel ofte ses ved yngre fisk eller gydemodne hunner, kan denne viden bruges ved sortering.
Udnyttelse af jelly-fisk
Natacha Severin håber, at mere viden på området kan gøre det muligt at udnytte de jelly-fisk, der bliver fanget. På den måde vil både naturens og fiskeribranchens ressourcer blive udnyttet mere hensigtsmæssigt – og det samme vil fiskekvoterne.
“Uden at være stensikker, så tror jeg ikke, at vi kan fjerne udfordringen med jelly-fisk helt. Og når de nu findes, må vi forholde os til dem. Spørgsmålet er så, hvordan vi kan håndtere dem og sikre, at de her fisk af lavere kvalitet opdages tidligt, så de måske kan udnyttes og få en eller anden værdi fremfor bare at ende i skraldespanden,” siger hun.
Natacha Severin er cirka et år inde i sit ph.d.-projekt og er færdig med projektet om jelly-fisk om to år. Bevillingen til projektet er givet af den danske stats midler til arktisk forskning, GrønlandBankens Erhvervsfond og Royal Greenland. Har du erfaringer med jelly-fisk, der kan være relevante for projektet, kan du tage kontakt til Natacha Severin på nls@sund.ku.dk.