Forskere undersøger den seksuelle sundhed i Paamiut
Af Sara Kirstine Hald
Kondomer, p-piller og andre former for prævention er gratis i Grønland. Alligevel er abortraten en af de højeste i hele verden.
”Aborterne er symptom på noget større,” siger Augustine Rosing, som har en bachelor i Kultur- og Samfundshistorie. Hun er en del af en forsker-duo, der undersøger reproduktion og seksuel sundhed i Paamiut, hvor hun også selv bor.
Hendes forskningspartner Malory Peterson, følger op:
”Vi kan se, at abortraten er høj, men vi er nødt til at acceptere, at vi ikke ved hvorfor, den er høj. Og det er netop det, vi skal forstå.”
Malory Peterson forsker i seksualitet og fertilitet og er i gang med en ph.d. ved Montana State University. Hun fokuserer særligt på samfundsspecifikke udfordringer og at finde løsninger, der passer til konkrete kulturers værdier og ressourcerne i samfundet.
”Aborterne er symptom på noget større.”
– Augustine Rosing
Graviditeterne er planlagte
Malory Peterson og Augustine Rosing har interviewet mænd og kvinder i Paamiut og hørt deres personlige tanker om og erfaringer med reproduktion.
Forskningsprojektet er endnu ikke færdigt, men en af de ting, forskerne har bidt mærke i er, at befolkningen i Paamiut ikke peger på manglende seksualundervisning som et problem.
”Det er en udbredt misforståelse, at graviditeterne i Grønland ikke er planlagte, eller at folk er ligeglade. Det er slet ikke det, vi hører fra vores deltagere,” siger Malory Peterson. ”Folk tænker over deres familieforøgelse og snakker med deres partnere om det. Det var overraskende.”
”Det er en udbredt misforståelse, at graviditeterne i Grønland ikke er planlagte, eller at folk er ligeglade.”
– Malory Peterson
”Jeg synes ikke, det var overraskende. Jeg ved, at vi allerede begynder at forberede os på at få børnebørn, når vi får børn. Min søn på fem år er begyndt at snakke om ‘når han får børn’,” siger Augustine Rosing.
I stedet for manglende information, peger flere af interviewpersonerne på udvikling af lokalsamfundet som den virkelige udfordring. Det var ikke forskernes oprindelige fokus, men det er det input, de har fået.
Efterspørger huse og legepladser
”Forskere kigger ofte på, hvordan man kan understøtte folks fertilitetsbeslutninger ud fra et medicinsk synspunkt. Men i virkeligheden er det samfundsudvikling, befolkningen efterspørger. De vil have ordentlige huse og legepladser til deres børn,” siger Malory Peterson.
Ifølge Augustine Rosing, kan det være svært at finde et sted at bo til at starte en familie i Paamiut. ”De unge kan ikke bare lige flytte hjemmefra, for de kan ikke få en lejlighed,” siger hun.
Malory Peterson forklarer, at dette kan have direkte indflydelse på, om man får en abort. Flere interviewpersoner fortæller, at de bor i overfyldte huse og derfor ikke ønsker at få et barn.
”Når man har svært ved at forestille sig en fremtid der, hvor man bor, understøtter det ikke sunde, velovervejede graviditeter,” siger Malory Peterson.
Derudover er det vigtigt for mange, at de er i et følelsesmæssigt stabilt forhold, at de har opnået deres uddannelsesmæssige mål, og at de har en god relation til deres familie, før de får børn. I forhold til manglende brug af prævention, nævner hun mistillid til sundhedsvæsenet, frygt for at få opsat en spiral af en ukendt læge og fysisk eller psykisk ubehag ved brug af hormonel prævention.
”Når man har svært ved at forestille sig en fremtid der, hvor man bor, understøtter det ikke sunde, velovervejede graviditeter.”
– Malory Peterson
- I år 2022 blev der udført 870 aborter i Grønland.
- Abortkvotienten – antallet af aborter udført pr. 1.000 kvinder – er cirka fem gange så høj i Grønland som i andre nordiske lande.
- I mange år er der blevet foretaget flere aborter, end der er blevet født børn i Grønland.
- I gennemsnit får grønlandske kvinder to aborter i løbet af deres liv.
- Paamiut er ikke godkendt som fødested, så gravide fra Paamiut skal til Nuuk for at føde.
- I 2021 blev der udført 21 provokerede aborter i Paamiut.
- I 2021 blev der født ti børn af indbyggere i Paamiut. I 2022 var antallet 14.
Analysen er en dialog
Alle interviews i forskningsprojektet er foregået på grønlandsk, imens Augustine Rosing har oversat i realtid, så både hun og Malory Peterson har haft mulighed for at stille opfølgende spørgsmål.
Efterfølgende har de to forskere snakket hvert enkelt interview igennem.
”Lige efter hvert interview, analyserer vi hovedpointerne og sørger for at respektere vores egne følelser i det. For det ér emotionelt – både for os og deltagerne,” siger Malory Peterson.
”Vores analyse er i virkeligheden en dialog. Augustine kommer med sit perspektiv, og jeg kommer med mit. Vi kigger på, hvor vi har forstået vores data på samme måde, og hvor vi har forstået det forskelligt, og så forsøger vi at indfange begge disse perspektiver,” siger hun.
Deltagerne bliver inddraget
Udover at de to forskere deltager i analysearbejdet, bliver interviewpersonerne også inddraget.
”Vi præsenterer vores resultater for deltagerne og har en dialog om, hvorvidt vi har forstået dem korrekt,” siger Augustine Rosing.
”Af respekt for lokalsamfundet og for at sikre, at deltagerne bevarer ejerskabet over deres egne historier, kommer vi ikke med nogle endelige anbefalinger, før de har gennemgået vores resultater,” siger Malory Peterson. ”Vi beder dem om at give os feedback. ”Hvad synes du? Matcher det din oplevelse? Er der andet, du ville tilføje?”
Forskning i sit eget lokalsamfund
Augustine Rosing er en del af lokalsamfundet i Paamiut. Dét stiller krav til hendes evner til at holde tingene adskilt.
”Når man bedriver forskning i små lokalsamfund, hvor man også selv bor, er man nødt til at lære at distancere sig,” siger Augustine Rosing.
Hun har forsket siden år 2009 og fortæller, at hun gradvist har lært at være objektiv.
”Jeg forstår slet ikke, hvordan du trækker den grænse,” siger Malory til Augustine. “Jeg kan slet ikke forestille mig, hvordan det er at bære rundt på alle disse historier i min egen hjemby, men folk har tillid til hende, og det kan de også roligt have.”
Det er ikke kun forskning
Tillid har spillet en central rolle i projektet, og forskerne har arbejdet hårdt på at få Malory Peterson accepteret i lokalsamfundet. De fortæller blandt andet, at de i starten af deres samarbejde brugte tid på at gå rundt i byen og ”vise”, at Malory var ankommet.
”Vi var nødt til at præsentere befolkningen for hende, før vi overhovedet kunne begynde at finde interviewpersoner,” siger Augustine Rosing.
”Ja, og meget af det, vi har lavet i Paamiut, har slet ikke været forskning. Det har for eksempel været at besøge det lokale ungdomscenter og fortælle dem om, hvad vi laver,” siger Malory Peterson.
”Det her handler ikke om os og vores egoer. Det handler om at give noget tilbage, og det er ikke min og Malorys forskning, men vores alle sammens forskning.”
– Augustine Rosing.
Begge forskerne er bevidste om, at der ikke ville være noget forskningsprojekt uden de lokale interviewpersoner.
”Det her handler ikke om os og vores egoer. Det handler om at give noget tilbage, og det er ikke min og Malorys forskning, men vores alle sammens forskning,” siger Augustine Rosing.
Og hvad så nu?
Det er vigtigt for forsker-duoen, at lokalsamfundet får gavn af deres projekt.
”Vi giver selvfølgelig tilbage til lokalsamfundet i form af resultaterne, som vi vil præsentere til et event i Paamiut, hvor alle kan deltage. Og så vil vi give folk den samlede rapport, hvis de vil vide mere,” siger Augustine Rosing.
”Derudover skal vi mødes med institutioner i Paamiut og fortælle dem om vores fund og naturligvis også præsentere det for beslutningstagere,” siger Malory Peterson.
De håber ikke, at arbejdet stopper, når dette specifikke forskningsprojekt er færdigt.
”Vi skal snakke med lokalsamfundet igen og spørge, ”okay, hvad nu?” Og vi håber, at flere projekter vil følge det her – baseret på, hvad befolkningen har brug for,” siger Malory Peterson.