»Enorm interesse for at forske her«

Som supertankere

Inge Høst Seiding har observeret det samme som mange; at der ofte er begrænset interaktion mellem tilrejsende forskerteams og det samfund, som de gør deres videnskabelige opdagelser i.

– Generelt er indtrykket, at der foregår utroligt megen forskning i og om Grønland, og meget lidt af den bliver skabt og brugt i dialog med samfundet, bemærker hun.

Spørgsmålet er, hvorfor det er sådan?

– Forskningstraditioner er store og tunge som supertankere. Det er svært at lave hurtige kursændringer. Ikke kun på grund af den måde, forskere er uddannet på, men også et udtryk for den hårde konkurrence, der er om forskningsmidler, svarer Inge Høst Seiding og medgiver, at det er en indviklet proces at ændre på tingenes tilstand:

– Det handler både om den måde, forskere uddannes på, og de krav som universiteter og forskningsfonde stiller til god forskning. Hertil kommer spørgsmålet om, hvordan man som samfund definerer god og relevant forskningspraksis. Det er altså strukturelle forhold, der rækker langt ud over den enkelte forsker, et samfundsansvar så at sige. Det kan hub’ en være med til at synliggøre og skabe debat om og gerne i dens første leveår.

Ifølge Inge Høst Seiding kan et muligt fokusområde være at medvirke til at skabe et bedre overblik over forskningen i Grønland, og hvilken betydning den har for samfundet og det enkelte menneske.

– Det er emner, vi som samfund er nødt til at forholde os til, for vi er genstand for enorm forskningsinteresse, og det skal vi forsøge at få så megen gavn ud af som muligt.

– I mit daglige arbejde ser jeg gerne, at de mange erfarne forskere både leverer tilbage til samfundet i form af forskningsbaseret undervisning og konkret inddragelse af vores studerende. På sigt skal vores »egne« forskere gerne udgøre en større del af de forskere, der forsker her i landet. En positiv udvikling, der allerede er i gang, uddyber Inge Høst Seiding.

Knudepunkt

– Helt konkret kan hub’ en blive det knudepunkt, som forskere henvender sig til, når de planlægger at forske i Grønland. Blot det at få kontakt til forskningsmiljøet i Grønland, inden man går i gang, kan betyde, at man som forsker får nemmere ved at leve op til gode intentioner, der ofte er om at involvere lokale forskere og borgere i sin forskning. Og her kan hub’en være stedet, man kan hente informationer om, hvad man i Grønland betragter som god forskningspraksis, hvilke relevante myndigheder og lokale forskere man bør kontakte og relevant lovgivning.

– Selv en overskuelig og velskrevet hjemmeside med relevante dokumenter og kontaktinformationer, kan være et skridt i den rigtige retning, konkretiserer Inge Høsts Seiding.

Hub´en har fået sæde i Nuuk. Men hvordan ser du for dig, at hub´en også rækker ud i mere fjerne egne af landet og spiller en rolle der?

– Hub’ ens arbejde bliver i høj grad at skabe rammer og samle information, og der er den fysiske placering ikke så vigtig.

– Helt personligt glæder jeg mig meget til at være med til at forme hub’ ens arbejdsopgaver de kommende år, fastslår Inge Høst Seiding.