Ansøgningsfristen for Paasisavut er lige om hjørnet

Så er det frem med pen og papir, hvis du gerne vil være en del af ph.d. konkurrencen Paasisavut. Deadline er nemlig 1. december.

 

Af Nicoline Larsen

 

Et personligt tilrettelagt coaching-forløb, hvor formidlingen af lige netop din forskning er i fokus. Bred eksonering af dit ph.d. projekt. Netværk. Erfaring med at præsentere på en stor scene. Og så selvfølgelig muligheden for at vinde 25.000 kroner.

 

Det er nogle af fordelene ved at deltage i ph.d. konkurrencen Paasisavut.

Forskning, der brænder igennem

Som deltager i Paasisavut kommer du til at præsentere din forkning på en scene foran et live publikum og et mega sejt dommerpanel. Showet bliver vist på KNR, så alle i Grønland har mulighed for at blive klogere på din forskning.

 

Du har kun fem minutter, og det gælder om at være bedst til at formidle sin forskning på en måde, så alle kan forstå det. Den ph.d., som brænder bedst igennem, vinder Paasisavut og modtager 25.000 kroner.

 

Alle, der skriver eller har skevet ph.d. om et emne, der vedrører Grønland, og er indskrevet på et grønlandsk eller nordisk universitet, kan ansøge.

 

Hvis du ikke er bosat i Grønland, betaler vi rejseomkostninger og logi. Vær dog super opmærksom på, at ansøgningsfristen er lige rundt om hjørnet, nemlig 1. december 2022.

 

Du finder mere information om Paasisavut, og hvordan du ansøger på www.paasisavut.gl

Vindere fortæller, hvorfor man skal ansøge

Paasisavut er inspireret af det danske format Ph.d. Cup, som gennem 10 år har haft succes med at gøre forskning relevant for folk udenfor den akademiske verden.

 

Derfor har vi bedt en række af de tidligere deltagere i den danske Ph.d. Cup om at fortælle, hvad man som ph.d. får ud af at deltage i en konkurrence som Paasisavut.

 

Øverst i artiklen kan du se en kort film med Andreas Sommerfeldt, der vandt Ph.d. Cup 2021. Her fortæller han, hvad han fik ud af deltage, og hvorfor alle, der kan, bør melde sig til Paasisavut.

 

Se flere film, hvor tidligere finalister fortæller om, hvad man får ud af at deltage, på vores YouTube-side.

 

Paasiaavut er arrangeret af Arctic Hub og Ilisimatusarfik – Grønlands Universitet. Hvis du er i Nuuk d. 17. november, kan du komme forbi Pikialaarfik kl. 14-16. Her står vi klar til at hjælpe alle, der gerne vil ansøge, med at optage deres ansøgningsvideo og skrive deres pitch.

 

Læs mere om arrangementet lige her.