I rapporten Et sammenhængende og fleksibelt uddannelsessystem fra 2020 fremhæves den manglende kvalitet af folkeskolen: Alt for mange elever forlader folkeskolen uden de nødvendige kompetencer for efterfølgende at kunne påbegynde og gennemføre en ungdomsuddannelse.
Kun ca. 40% af folkeskoleeleverne påbegynder en ungdomsuddannelse senest et år efter afslutningen af 10. klassetrin. Og gennemførselsprocenten på både gymnasie- og erhvervsuddannelsesområdet er relativt lav.
“Systemet fungerer ikke. Der er ingen hjælp at hente,” Lars Demant-Poort
Kogt sammen kan man vel sige, at der dels er et problem med at fastholde de unge i uddannelsessystemet, dels at kvaliteten af de unges kompetencer er for ringe. Hvorfor det forholder sig sådan, giver adjunkt Lars Demant-Poort og adjunkt Mitdlarak Lennert (begge fra Ilisimatusarfik – Grønlands Universitet) nogle bud på. Lars Demant-Poort siger:
”Der er mange forklaringer. Afstand er en af dem. Der er kun fire gymnasiale uddannelsessteder i Grønland, så vælger man gymnasiet, skal man måske rejse langt væk fra sin hjemby, hvor man har sin familie og venner. En anden udfordring er sproget. Langt de fleste undervisere i gymnasiet kommer med en ikke-grønlandsk sprogbaggrund.”
Mitdlarak Lennert uddyber:
”Undervisningssproget i folkeskolen er primært grønlandsk. I Nuuk taler flertallet både dansk og grønlandsk, men så snart man kommer uden for Nuuk, er det minimalt, hvor meget dansk bruges i hverdagen. I folkeskolen har eleverne ca. fem timer dansk om ugen, og ude på kysten er underviseren oftest en person, der ikke har dansk som modersmål.
Det betyder, at meget af den undervisning, der skulle foregå på dansk, i stedet foregår på grønlandsk. Og da uddannelserne efter folkeskolen primært foregår på dansk, giver det nogle udfordringer på ungdomsuddannelserne.”
Kompetencer udnyttes ikke
Problemerne med den grønlandske folkeskole ligger ikke kun i lærernes manglende kompetencer, men i lige så høj grad med den måde, lærerkræfterne bruges af uddannelsessystemet. Lars Demant-Poort siger:
”Kigger man på det nationale niveau, så opdeler man læreres kompetencer i, om du er uddannet eller ikke-uddannet, og om du kan undervise på grønlandsk. Vi ved ikke, om det fx er en matematiklærer, der underviser i matematik. Vi har masser af statistik over, hvad folk bliver uddannet til, men det betyder ikke nødvendigvis, at det er det, de underviser i. Ude på skolerne er der måske 10 lærere, der skal dække alle fag fra 1. til 10. klasse.
“Systemet kører, men ikke med udgangspunkt i, at det skal køre godt og skal udvikles, men med udgangspunkt i, at sådan har vi altid gjort,” Mitdlarak Lennert
Så er man nødt til at undervise i noget, man måske ikke er kompetent til, for ellers bliver timerne ikke dækket ind. Det giver faglige udfordringer, hvis du har en ikke-kompetent lærer til at undervise i fx engelsk. Hvorfor er systemet ikke interesseret i, hvilke faglige kompetencer lærerne har? Det eneste systemet tilsyneladende vil vide er, om lærerne kan undervise på grønlandsk – ikke om de kvalificeret kan undervise i matematik eller samfundsfag.”
Mitdlarak Lennert supplerer:
”Det har været et politisk mål, at så mange som muligt skal kunne undervise på grønlandsk i folkeskolen. Man fører ikke statistik over lærernes linjefag eller undervisningskundskaber, men kun over hvilke sprog de kan undervise i.
Det er de lokale skoleledere, der har det overordnede pædagogiske ansvar for deres skoler. Mitdlarak Lennert siger:
”I min egen forskning har jeg kigget på den måde, det overordnede grønlandske uddannelses- og forvaltningssystem kører på. Og det er ”sådan har vi altid gjort det…”. Det kører på traditioner og drift, og ikke så meget på, hvad behovet er. Systemet kører, men ikke med udgangspunkt i, at det skal køre godt og skal udvikles, men med udgangspunkt i, at sådan har vi altid gjort det.”
På mit spørgsmål til forskerne om de kunne grave en positiv historie frem til denne artikel, svarede Mitdlarak Lennert grinende, at ”… jeg fik den samme kritik til mit ph.d.-forsvar – jeg havde alt for mange kritiske ting og ikke nok positive.” Så der er nok at tage fat på for forskerne.
Kontakt: Lars Demant-Poort og Mitdlarak Lennert.
–
Denne artikel er en del af et temanummer af Polarfronten om Arctic Hub. Udgivelsen er lavet som et samarbejde mellem Arctic Hub og Polarfronten.
