For den undrende bybo, der flyver til Narsarsuaq, kan de store, hvide ruller på markerne være et mysterium. Men rullerne rummer Grønlands drøm om at blive mere selvforsynende.
Af Uffe Wilken, Polarfronten
Hvorfor skal den grønlandske forbruger spises af med importerede fødevarer, som kan være både dyre og af knap så appetitlige? Det skal de heller ikke om nogle få år, hvis det står til de grønlandske politikere. Politikerne har nemlig en vision om at øge den grønlandske egenforsyning af visse fødevarer.
At spise et stykke af sig selv
I løbet af de seneste år er der kommet et stærkt fokus på madvarer og det grønlandske køkkens brug af lokale råvarer med initiativer som FoodLab Greenland og NERISA – an Arctic Food Cluster. Mad har naturligvis en central betydning for alle mennesker, men i Grønland er det ikke kun på tallerknerne, maden har betydning. Som den nyudnævnte forkvinde for Det Grønlandske Landbrugsråd Natuk Lund Olsen siger:
”Kalaalimernit betyder grønlandsk mad på grønlandsk. I overført betydning betyder det ’et stykke grønlænder’. Du spiser altså en del af dig selv. Det er virkelig en stærk, identitetsbærende faktor, især hvis man anskuer det på den måde, man anvender begreberne på her i Grønland.”