Uddannelse og forskning baner vejen for mere selvforsyning i Grønland

For den undrende bybo, der flyver til Narsarsuaq, kan de store, hvide ruller på markerne være et mysterium. Men rullerne rummer Grønlands drøm om at blive mere selvforsynende.

 

Af Uffe Wilken, Polarfronten  

 

Hvorfor skal den grønlandske forbruger spises af med importerede fødevarer, som kan være både dyre og af knap så appetitlige? Det skal de heller ikke om nogle få år, hvis det står til de grønlandske politikere. Politikerne har nemlig en vision om at øge den grønlandske egenforsyning af visse fødevarer. 

 

At spise et stykke af sig selv

I løbet af de seneste år er der kommet et stærkt fokus på madvarer og det grønlandske køkkens brug af lokale råvarer med initiativer som FoodLab Greenland og NERISA – an Arctic Food Cluster. Mad har naturligvis en central betydning for alle mennesker, men i Grønland er det ikke kun på tallerknerne, maden har betydning. Som den nyudnævnte forkvinde for Det Grønlandske Landbrugsråd Natuk Lund Olsen siger: 

 

Kalaalimernit betyder grønlandsk mad på grønlandsk. I overført betydning betyder det ’et stykke grønlænder’. Du spiser altså en del af dig selv. Det er virkelig en stærk, identitetsbærende faktor, især hvis man anskuer det på den måde, man anvender begreberne på her i Grønland.” 

For at få flere lokale råvarer, skal man have nogen, der producerer råvarerne. Her er fåreholderne i Sydgrønland leveringsdygtige med får, lam, kartofler og lidt grøntsager som majroer. Og i 2019 begyndte Greenlandic Greenhouse – en fødevare start-up-virksomhed – at levere frisk salat til de fleste af Nuuks restauranter og supermarkeder. Men landbruget skal udvikles for at sikre øget selvforsyning, så den daværende grønlandske regering vedtog i december 2020 en ’Strategi for Landbrug 2021-2030’. Strategien indeholder ni mål, som Det Grønlandske Landbrugsråd nu har kastet sig ud i at få sat i gang. 

 

Om prioriteringen af opgaverne siger Natuk Lund Olsen: 

 

”Generelt er der kommet et stort fokus på landbrug og selvforsyning fra både regeringen og befolkningen. Så vi i Rådet vil opfordre til, at man tager udgangspunkt i kernen, som er fåreholderuddannelsen. Vi er bevidste om, at det er et område, der vil tage tid, men uddannelsen bør gøres attraktiv, ellers er der ingen til at overtage landbrugene eller etablere nye landbrug.” 

Uddannelsen som fåreholder er en treårig erhvervsuddannelse, som udbydes af levnedsmiddelskolen Inuili i Narsaq, og som omfatter både dyre- og plantehold. En del af uddannelsen består af praktik i enten Nordnorge eller i Island, samt et års ophold på landbrugsskolen i Upernaviarsuk. Skolen ligger lidt isoleret ca. syv kilometer fra Qaqortoq og har plads til seks studerende. Men de seneste år har der kun været optaget tre studerende om året. Som del af nytænkningen af uddannelsen er det intentionen, at skolen skal opgraderes, da faciliteterne er ved at være slidte. Natuk Lund Olsen siger: 

 

”Vi vil opfordre regeringen til at evaluere, om Inuili fortsat skal have fåreholderuddannelsen under sig, da det virker som om, at der på forskellige niveauer er langt mellem skolen og institutionen.”  

Salaten i containeren 

Får og lam skal jo have noget at æde. Og nu er vi fremme ved det, som gemmer sig i de store, hvide ruller i Narsarsuaq og andre steder i Sydgrønland. Hø. Der importeres mellem 30% og op til 66% af foderet afhængig af det pågældende års lokale høst. Så at øge mængden af selvproduceret hø vil bidrage væsentligt . Det kunne fx være ved at slå græs to gange årligt, som kun få landbrugere gør i dag. Gennem de seneste tre år har Aarhus Universitet, Pinngortitaleriffik (Grønlands Naturinstitut) og landbrugsskolen eksperimenteret med forskellige sorter af græs og anvendelse af gletsjermel som supplement til kunstgødning og kalk på Upernaviarsuks marker. Ligeledes forsøges der også med tang som gødning, alle for at finde en alternativ metode til at øge udbyttet.

 

Det er ikke kun i Upernaviarsuk, der eksperimenteres. I september 2021 blev Greenlandic Greenhouse nomineret til Nordisk Råds Miljøpris med begrundelsen ”… Greenlandic Greenhouse producerer på miljø- og klimavenlig vis lokale fødevarer, og dermed støtter de et mere bæredygtigt fødevaresystem i Grønland.”

 

Vinder virksomheden miljøprisen, siger medejer af virksomheden Niclas Birkely til KNR, at de vil satse på at dyrke endnu flere grøntsager – tomater, jordbær, agurker og svampe. Men indtil da er det salat og krydderurter, og som Natuk Lund Olsen siger:

 

”Vi kan købe frisk salat til halvdelen af prisen af importeret salat i supermarkedet – som desuden smager af meget mere”.

 

Kontakt Natuk Lund Olsen

 

Kilde: Landbrugsrådet (tilgået 20. august 2021). 

   

Kilde:  Strategi for Landbrug 2021-2030 (tilgået 20. august 2021). 

 

Links: FoodLab Greenland 

 

Savaateqarneq pitsaasumik ineriartorfiusoq Sermitsiaq, 21. juli 2021 

 

Greenlandic Greenhouse 

 

 

Denne artikel er en del af et temanummer af Polarfronten om Arctic Hub. Udgivelsen er lavet som et samarbejde mellem Arctic Hub og Polarfronten.

Fakta
Om Landbrugsrådet: Landbrugsrådet er et rådgivende organ for Naalakkersuisut i spørgsmål knyttet til landbrug
Landbrugsrådet varetager konkrete opgaver, der uddelegeres af Naalakkersuisut og kan afgive udtalelser til Naalakkersuisut om nye tiltag indenfor reguleringen af landbrug i Grønland. Derudover kan Landbrugsrådet tage spørgsmål op vedrørende landbrug, der ikke forudsætter en viderebehandling i Naalakkersuisut.
Kilde: Landbrugrådet (tilgået 20. august 2021)
Illustration
Upernaviarsuk, winter 2021 photo: Natuk Lund Olsen
Greenhouse tunnel, Upernaviarsuk, 2014 archive: Uffe Wilken
Upernaviarsuk, 2014 archive: Uffe Wilken
Greenhouse, Upernaviarsuk archive: Uffe Wilken
NERISA – an Arctic food cluster screenshot: Uffe Wilken
Sheep, Upernaviarsuk video: Natuk Lund Olsen