Som socialforskningens svar på Indiana Jones begiver Steven Arnfjord sig ud i velfærdssamfundets jungle – på jagt efter nye indsigter.

 

Af Niels Ole Qvist. Foto af Leif Josefsen.
Denne artikel er oprindelig bragt i informationsavisen “Forskning til alle” i samarbejde mellem Arctic Hub og Sermitsiaq.AG. 

 

Steven Arnfjord er i perioder her, dér og allevegne. Tilsyneladende fyldt med energi og et forskerhjerte, der banker varmt for socialt udsatte.

 

– Du virker i din tilgang nogle gange nærmest aktivistisk. Er det et problem som forsker?

 

Steven Arnfjord griner af spørgsmålet.

 

– Aktivistisk, joh. Det vil nok altid være sådan, at når man arbejder inden for det socialpolitiske område, vil omverdenen sommetider have lidt svært ved at skelne forskeren fra en »baggårdspolitiker«. I nogles ører kommer jeg måske til at lyde som en lobbyist. Det kan da også godt føles som en skizofren tilstand. Men jeg er hele tiden tæt på praksis i mit arbejde, og det giver metoden legitimitet, svarer Steven Arnfjord og uddyber:

 

– Den nære kobling til verden uden for universitetet er også betinget af, at Grønland nu engang er, hvad Grønland er. Vi er som forskere på et mindre universitet forpligtet til at gøre nytte. Vi kan ikke kun sidde i et elfenbenstårn og producere tekster, slet ikke inden for det sociale område, hvor vi af natur er meget tæt på praksis.

 

Direkte metode

Steven Arnfjord er leder af afdeling for socialt arbejde samt Ilisimatusarfiks Center for Arktisk Velfærd. I offentligheden er han mest kendt for sin forskning i hjemløses vilkår. Mennesker, han blandt andet er kommet tæt på som frivillig medhjælper i Nolnis suppekøkken.

 

Men hans udadvendte stil har blandt andet også omfattet faglig sparring med børnetalsmanden og et samarbejde med handicaptalsmanden om udarbejdelse af en undersøgelse, der belyser befolkningens forskellige holdninger til handicappede.

 

Et særkende ved hans arbejdsproces er, at han er i løbende dialog med de centrale aktører inden for det sociale område. Dermed sikres nytteværdien. I stedet for at stille alle forskningsspørgsmål selv og så håbe, at svaret er noget, som nogen kan bruge til noget, undersøger han også, hvilke svar systemet efterlyser.

 

– Det ville være tosset ikke at få afklaret, hvor der rent faktisk er et elementært behov for ny viden, så vi kan være behjælpelige med udredningen af et konkret område og dermed få løst nogle problemer, bemærker han.

»Ekstrem vigtig«

Som andre lokale og internationale forskere har han fulgt med fra sidelinjen i tilblivelsen af Arktisk Hub. Han glæder sig til at høre mere om planerne.

 

– Det er min opfattelse, at hub´en er kommet godt fra start. Nu er man i gang med at konkretisere opgaverne. Jeg er overbevist om, at det nok skal blive godt. Missionen er ekstrem vigtig, nemlig at udbrede viden om den arktiske forskning. Den indsats vil gøre, at blandt andet fondene får øjnene op for indsatserne; at der generelt lægges mere mærke til os, siger Steven Arnfjord.

 

Han deler tankerne om, at tilrejsende forskere skal bruge flere kræfter på at formidle deres resultater i Grønland, og at hub´en og de nyetablerede centre på universitetet i Nuuk kan være med til at bygge bro i den proces.

 

– Det er selvfølgelig ikke nok, at forskere får deres resultater publiceret i internationale tidsskrifter. Kun ganske få læser Science i Grønland. Det er vigtigt, at de data, som indsamles her, også bliver formidlet bredt ud, så befolkningen kan forstå, hvad der foregår, ja, hvad forskerne overhovedet laver her, siger Steven Arnfjord.

 

– En anden ting er, at der kan blive kastet mere lys på de lokale forskningsmiljøer. Viden siver ud af landet, hvis vi ikke får den forankret. Med styrkelsen af det lokale får samfundet også mere ud af skattekronerne.

 

På vid gab

Senest har Steven Arnfjord sammen med kollegaen, lektor Tenna Jensen, været drivkraften bag etableringen af Ilisimatusarfiks Center for Arktisk Velfærd, som skal styrke forskning i velfærdstemaer som fattigdom, sociale prioriteringer, handicappedes- og børns vilkår, selvmordsforebyggelse samt udsatte unge.

 

Hvad går det ud på?

– På sigt at sikre en forankring af et dynamisk, grønlandsk forskningsmiljø, hvor der koordineres og udføres konkret forskning og analyse inden for de centrale velfærdstemaer, svarer Steven Arnfjord.

 

Ambitionen er blandt andet, at centret kan styrke vidensdelingen mellem forskere, borgere og beslutningstagere. Døren til centret vil stå på vid gab ud mod samfundet.

 

– Normalt har man anvendt mange ressourcer på konsulenter udefra og på at benytte eksterne konsulent-huse. Der er der som sådan ikke noget galt med – med andre blikke på tingene. Men vores opgave i centret bliver at være en samlende enhed og understøtte bevaringen af viden her i landet. Vi håber også på, at der via fundraising kan igangsættes flere ph.d.-projekter. Det handler ikke om masser af millioner, men om penge til lønninger, siger Steven Arnfjord.

Det nye center
Ilisimatusarfiks Center for Arktisk Velfærd arbejder tværfagligt, men er forankret ved Afdeling for Socialt Arbejde. Centeret skal samle og promovere forskning i velfærdsrelaterede emner, blandt andet gennem oprettelse af et forskernetværk, et ph.d.-netværk, en specialebank og -klub. Samt ved at hjælpe til ved udgivelse af publikationer og formidling af forskning og specialer i velfærdsrelaterede emner foretaget på Ilisimatusarfik.
Fotos
Topfoto Hjemløse-demonstration på vej gennem Nuuk. Sympatisører og venner protesterede sammen med hjemløse over forholdene, mens tilfældigt forbipasserende fulgte optoget. Foto af Leif Josefsen.
Foto 1 Steven Arnfjord – leder af Center for Arktisk Velfærd.