Spændende forskning på vej

Der forskes på livet løs i Grønland. Her er et udsnit af aktuelle og planlagte, lokale projekter, som bidrager med værdifuld og spændende viden om Covid-19, hvalrosser og »Old friends« – gamle venner.

Af Niels Ole Qvist. Foto af Leif Josefsen.
Denne artikel er oprindelig bragt i informationsavisen “Forskning til alle” i samarbejde mellem Arctic Hub og Sermitsiaq.AG. 

Hvorfor gik det så godt?

(NOQ) Covid-19 er langt fra et overstået kapitel, og forskerne er i fuld gang med at vurdere udviklingen og følgerne af sygdommen. Også i Grønland. En ph.d.-studerende, indskrevet ved Ilisimatusarfik og Syddansk Universitet, har modtaget cirka 2,4 millioner kroner til at forskellige aspekter af aspekter epidemien.

– Grunden til det lave smittetal formodes at være den hurtige nedlukning af landets grænser med rejserestriktioner, testning samt andre folkesundhedsmæssige tiltag. Det er unikt, såvel i en arktisk som i en global sammenhæng. Grønland har haft langt den laveste hyppighed af smittede i forhold til alle andre arktiske områder, fremgår det af projektbeskrivelsen, som er publiceret på Grønlands Forskningsråds hjemmeside.

Der vil blive gennemført 4 studier. Blandt andet vil screeningsprogrammet af de rejsende komme under lup. Der vil også blive bestemt antistofniveauer over tid i en gruppe af vaccinerede personer i Grønland som udtryk for, hvor effektiv vaccinen vil være i den grønlandske befolkning. Desuden undersøges det, om indsatser mod Covid-19 har påvirket forekomsten af andre luftvejsinfektioner hos børn og voksne i 2020-22. Endelig vil det i et model-studie bliver indkredset, hvordan epidemien kunne have forløbet i Grønland, hvis man ikke havde indført nogen restriktioner eller færre/andre restriktioner som i øvrige arktiske lande.

– Det er håbet, at projektet kan bidrage med væsentlig viden om aspekter af Covid-19 i Grønland, som vil være af værdi for den grønlandske og lignende befolkninger i forhold til bekæmpelse ikke blot af Covid-19, men også af andre sygdomme, som pandemisk influenza, der kan have alvorlige konsekvenser for disse sårbare befolkninger, står der i projektbeskrivelsen.

Pædagogik i fortid og nutid

(NOQ) Ph.d.-studerende Ivalo Adolfsen Arnfjord fra Ilisimatusarfik vil indsamle og organisere ny historisk viden om »Børnenes børnehave i Grønland«.

– I Grønland er der er en lang pædagogisk tradition og en vigtig pædagogisk historie. Den er bare aldrig blevet fortalt, skriver hun i sin projektbeskrivelse.

Ud over det interessante blik på fortidens praksis, som indbefatter interviews med pensionerede pædagoger og tidligere undervisere på pædagoguddannelsen, vil hun fokusere på, hvordan man i dag arbejder med børneperspektiver. Det sker i samarbejde med kommunale daginstitutioner om deltagerobservationer, fokusgrupper, og en dialog med repræsentanter fra førskoleområdet.

Forventningen er, at ph.d.-projektet vil bidrage til, at der opnås en mere fyldestgørende forståelse for Grønlands pædagogiske historie. Det vil også bidrage med at styrke den faglige og almene debat omkring børn og demokrati, og at der sker faglig udvikling i børnenes daginstitutionsliv. (Kilde: Grønlands Forskningsråd).

Planlægger podcast-serie

(NOQ) Et interessant, tværfagligt projekt vil se nærmere på de såkaldte Old Friends i en grønlandsk sammenhæng. »Old Friends« er mikrober, der i gamle dage var tilstede i hverdagen, men som er forduftet med moderne livsstil i boligerne, ændret hygiejneforhold, nye madvaner og menneskets adfærd i naturen.

– Nogle af mikroberne kan have haft en gavnlig effekt mod sygdomsforekomst, allergier og andre ting, og projektet skal derfor undersøge hvilke friends, der kan være glemt, og om de bør genintroduceres, fremgår det af projektbeskrivelsen.

Projektet, som kan danne afsættet for et større projekt om potentialet i »Old Friends«, formidles gennem en podcast-serie med fokus på forskningsprocessen. Undervejs vil lytterne kunne byde ind med supplerende viden.

– Serien vil fortælle om emnet og emnets betydning, men i lige så høj grad om selve forskningsprocessen: Hvordan finder man oplysningerne og hvordan bruger man dem til at lære nyt? Og hvordan kan det, vi lærer, bruges? står der i projektbeskrivelsen.

De planlagte podcasts vil blive formidlet via KNR. Lytterne kan for eksempel bidrag med info om traditionel tilberedning af mad, beklædning og brug af naturen. Forskerne bag er specialkonsulent Inge Høst Seiding og postdoc Aviaja Lyberth Hauptmann. (Kilde: Grønlands Forskningsråd).

Hvalrosser ved Thule

(NOQ) I juni 2018 blev en ny landgangsplads for hvalroser opdaget på Edderfugleøerne i Wolstenholme fjord af arbejdere fra Thule basen. Det er første gang i 100 år, at hvalros er registreret på land i Vestgrønland og er udover landgangspladser på Svalbard den største dokumenterede landgangsplads i Arktis, oplyser to forskere fra Pinngortitaleriffik (Grønlands Naturinstitut) i deres projektbeskrivelse.

For at få et overblik over hvalrossernes anvendelse af øerne og deres adfærd, er der opsat wildlife-kameraer (sejlet ud til stederne med hjælpe fra lokale). Det er forskernes intention at holde en præstation for de lokale om resultaterne, og at som en del af formidlingen over for samfundet, er der overvejelser om at sætte billederne sammen til en film og vise den på Naturinstituttets hjemmeside, fremgår det af projektbeskrivelsen. (Kilde: Grønlands Forskningsråd).