Ung forsker drog i felten for at studere lomvierne (appa) på tæt hold og mødtes med lokale borgere for at opsamle vigtig viden om forholdene ved lomvie-kolonierne.
Af Niels Ole Qvist. Foto af Leif Josefsen.
Denne artikel er oprindelig bragt i informationsavisen “Forskning til alle” i samarbejde mellem Arctic Hub og Sermitsiaq.AG.
– Jeg håber, at Aili Lage Labansen som rollemodel vil inspirere flere unge i Grønland til at søge en naturvidenskabelig uddannelse.
Sådan lød det fra en glad og stolt direktør for Pinngortitaleriffik (Grønlands Naturinstitut), Klaus Nygaard, da biolog Aili Lage Labansen i juni i år ved en festlig ceremoni modtog beviset for sin ph.d.-afhandling om lomvier.
Aili Lage Labansen er et forbillede på mere end én måde. Hun inddrager lokalbefolkningens viden i sin forskning, og hun gør sig umage for at formidle sine resultater til offentligheden i Grønland. Blandt andet har hun deltaget på Science Week og i forbindelse med sin ph.d. om lomvier deltog hun på borgermøder, hvor hun og kollegerne fra Naturinstituttet berettede om deres observationer, metoder og forskning.
Hvilken betydning har det haft for din forskning, at du har inddraget lokal-viden?
– Mit mål var at indhente viden fra folk som færdes i lomviernes nærområder i større del af året, end vi selv har mulighed for. Ud over at projektet gjorde mig klogere på lokale perspektiver om lomvien, blev jeg også opmærksom på, at forvaltningen kunne gøre mere ud af at formidle om fangstregler og lovgivning, svarer Aili Lage Labansen.
– Men også, at vi selv fra Pinngortitaleriffiks side kan gøre mere ud af formidling af vores resultater, som ligger til grund for vores rådgivning til forvaltningen, tilføjer hun.
Har du andre eksempler på borgerinddragelse i din forskning?
– I forbindelse med Pinngortitaleriffiks moniteringsprogrammer af havfugle har vi flere steder i landet fået inddraget lokale folk til optællinger af edderfugle-reder og affotografering af lomvie-kolonier. Dette betyder at vi kan få data ind på årlig basis, hvor der potentielt kunne gå flere år imellem, hvis vi skulle gøre det hele selv, svarer Aili Lage Labansen.