Rollemodel for forskerspirer

Ung forsker drog i felten for at studere lomvierne (appa) på tæt hold og mødtes med lokale borgere for at opsamle vigtig viden om forholdene ved lomvie-kolonierne.

 

Af Niels Ole Qvist. Foto af Leif Josefsen.
Denne artikel er oprindelig bragt i informationsavisen “Forskning til alle” i samarbejde mellem Arctic Hub og Sermitsiaq.AG.

 

– Jeg håber, at Aili Lage Labansen som rollemodel vil inspirere flere unge i Grønland til at søge en naturvidenskabelig uddannelse.

 

Sådan lød det fra en glad og stolt direktør for Pinngortitaleriffik (Grønlands Naturinstitut), Klaus Nygaard, da biolog Aili Lage Labansen i juni i år ved en festlig ceremoni modtog beviset for sin ph.d.-afhandling om lomvier.

 

Aili Lage Labansen er et forbillede på mere end én måde. Hun inddrager lokalbefolkningens viden i sin forskning, og hun gør sig umage for at formidle sine resultater til offentligheden i Grønland. Blandt andet har hun deltaget på Science Week og i forbindelse med sin ph.d. om lomvier deltog hun på borgermøder, hvor hun og kollegerne fra Naturinstituttet berettede om deres observationer, metoder og forskning.

 

Hvilken betydning har det haft for din forskning, at du har inddraget lokal-viden?

– Mit mål var at indhente viden fra folk som færdes i lomviernes nærområder i større del af året, end vi selv har mulighed for. Ud over at projektet gjorde mig klogere på lokale perspektiver om lomvien, blev jeg også opmærksom på, at forvaltningen kunne gøre mere ud af at formidle om fangstregler og lovgivning, svarer Aili Lage Labansen.

 

– Men også, at vi selv fra Pinngortitaleriffiks side kan gøre mere ud af formidling af vores resultater, som ligger til grund for vores rådgivning til forvaltningen, tilføjer hun.

 

Har du andre eksempler på borgerinddragelse i din forskning?

I forbindelse med Pinngortitaleriffiks moniteringsprogrammer af havfugle har vi flere steder i landet fået inddraget lokale folk til optællinger af edderfugle-reder og affotografering af lomvie-kolonier. Dette betyder at vi kan få data ind på årlig basis, hvor der potentielt kunne gå flere år imellem, hvis vi skulle gøre det hele selv, svarer Aili Lage Labansen.

 

Fremtidens generationer

Aili Lage Labansens indgående viden om lokale forhold i Grønland tilfører hendes forskning ekstra dybde, styrke og autenticitet. I indledningen af hendes interessante afhandling gengiver hun en barndomserindring:

 

– Da jeg voksede op, fik vi lejlighedsvis appa til middag, og det var en af mine yndlingsretter. Især min mor og jeg var fulde af forventning, når måltidet blev tilberedt. Vores tænder løb i vand, når maden endelig blev serveret.

 

I dag er lomvier en mere sjælden spise.

 

– Men jeg er stadig for svag til at takke nej, hvis jeg bliver tilbudt appa, noterer Aili lidt selvironisk samtidig med, at hun udtrykker et inderligt håb om, at bestandene atter vil komme i fremgang.

 

– Jeg håber, at mine børn også vil nyde denne ekstremt, velsmagende, sunde og højt værdsatte ret, bemærker hun.

Kulturel betydning

Polarlomvien er den kulturelt vigtigste havfugleart i Grønland.

 

– Lokalt udnyttede ressourcer definerer ofte kulturelle identiteter, hvilket især er vigtigt for oprindelige folk og samfund med lokalt funderede kulturer, forklarer Aili Lage Labansen i afhandlingen.

 

Men ynglebestandene er mange steder under pres. I de fleste områder er der nedgang. Nogle kolonier er helt forsvundet.

 

En trist og alarmerende udvikling, som har været afsættet for Ailis og naturinstituttets forskning. Konkret har målet blandt andet været at undersøge lokale faktorer i yngleperioden, som kan have betydning for fuglenes tilbagegang.

 

– Det har nemlig generelt været dårligt belyst, forklarer Aili i afhandlingen.

Meget sårbare

Sammen med kollegaer satte hun sig blandt andet for at undersøge, hvordan kolonierne reagerer på riffelskud affyret fra forskellige positioner. Der er forbud mod at skyde tættere end én kilometer på kolonier. Men den grænse bør være mindst fem kilometer, hvis man vil sikre sig, at fuglene ikke forstyrres af riffelskud, konkluderede studiet.

 

– Når det er er sagt, ved vi ikke, hvor stort problemet reelt er, understreger Aili Lage Labansen.

 

Også forstyrrelser fra skibs- og lokal bådtrafik blev undersøgt i forhold til menneskelige aktiviteter nær kolonierne.

 

– Lomvier er potentielt meget sårbare over for denne type larm, fordi de ofte yngler langs kysten, hvor den meste trafik foregår. Alligevel er problemets omfang stort set ukendt. Vi undersøgte, om optagelser af undervandsstøj kan bruges til at kvantificere niveauet for potentiel skadelig trafik nær havfuglekolonier, skriver Aili Lage Labansen i afhandlingen.

 

Tredje element i det storstilede forskningsprojekt var indsamling af borgernes viden i den sydvestlige- og nordvestlige del af Grønland, hvor lokalbefolkningen kunne bistå med information om de områder, de færdes i, og de ressourcer, de udnytter.

 

– Undersøgelsen viste, at der lokalt, især i det nordvestlige Grønland, udvises bekymring for helikoptere, skibs- og bådtrafik og stenskred, mens niveauet for jagt, ægsamling og forstyrrelser i kolonierne generelt betragtes som lille og af mindre betydning i dag, skriver Aili.

 

– Informanterne fra Sydvestgrønland rapporterede, at lomvierne om vinteren nu ofte er længere væk fra kysten.

 

Sammen med kollegerne fra Naturinstituttet gjorde Aili også en anden, overordnet iagttagelse, nemlig at informationsniveauet fra myndighedernes side tyder på at være mangelfuld.

 

– Mange virkede uvidende om overvågningsresultater for lomvien og om den biologiske begrundelse bag forvaltningstiltag.

Glæde over hub´en

Før forskerne ankom til de udvalgte byer var der meddelelser om det i KNR og der blev ophængt plakater op med hjælp fra blandt andet KNAPK. Via sociale medier blev der annonceret efter interviewpersoner. Målgruppen var erhvervs- og fritidsjægere og andre med viden om kolonierne.

 

Generelt svarede størsteparten af de adspurgte, at de havde oplevet ændringer i koloniernes størrelse de seneste 10-15 år. Flertallet af de interviewede medgav, at det er nødvendigt med regelsæt; især i nord udtrykte de lokale interviewpersoner ønske om justeringer af reglerne.

 

Ailis afhandling bærer titlen »Makin´ some noise – A study of anthropogenic threats to thick-billed murre (appa, Uria lomvia) in Greenland« og kan rekvireres via Naturinstituttet.

 

Aili Lage Labansen glæder sig over etableringen af Arctic Hub.

 

– Helt lavpraktisk har jeg indtil nu haft glæde af flere oplæg om formidling af forskning til den brede befolkning. Hvilket vi alle kan have gavn af, og som mine egne undersøgelser også har vist, at der er behov for, fremhæver hun.

Fakta
Status for bestanden Den grønlandske ynglebestand er stadig i tilbagegang alle andre steder end i Qaanaaq-regionen. Navnlig i det sydlige Upernavik, Disko, Sydgrønland og Ittoqqortoormiit ser det kritisk ud. Men også de forholdsvis store lomvie-kolonier ved nordlige Upernavik og Maniitsoq-område oplever nedgang.
Klimaets effekt Jagttrykket er ikke den eneste årsag til at antallet af lomvier er faldet. Klimaændringer har også ramt lomvier. Men det er svært, at gøre noget ved umiddelbart, da man ikke kan forvalte sig ud af klimaforandringer.
Sikring af bæredygtighed Aili Lage Labansens forskeruddannelse er et led i Naturinstituttets program for kompetenceudvikling og er finansieret gennem et stipendie fra den danske stats midler til arktisk forskning. Med Aili Lage Labansen har 21 forskere gennemført Ph.d. studie med tilknytning til Grønlands Naturinstitut. Hendes forskning bidrager til opbygningen af det videnskabelige grundlag for sikring af bæredygtig udnyttelse af levende ressourcer og biodiversitet.
Fotos
Topfoto Aili Lage Labansen i felten som forsker. Foto af A. Kristensen.
Foto 1 Appa er en yndet spise over alt i landet. Foto af Leif Josefsen.
Foto 2 Aili Lage Labansen deltog i Science Week i 2019. Foto af Leif Josefsen.
Foto 3 Lokale folk hjælper forskerne med optælling af edderfugle-reder. Foto af Leif Josefsen.
Foto 4 – Der er behov for Arctic Hub, siger Aili Lage Labansen. Foto af Leif Josefsen.