Rollemodel for forskerspirer

Fremtidens generationer

Aili Lage Labansens indgående viden om lokale forhold i Grønland tilfører hendes forskning ekstra dybde, styrke og autenticitet. I indledningen af hendes interessante afhandling gengiver hun en barndomserindring:

– Da jeg voksede op, fik vi lejlighedsvis appa til middag, og det var en af mine yndlingsretter. Især min mor og jeg var fulde af forventning, når måltidet blev tilberedt. Vores tænder løb i vand, når maden endelig blev serveret.

I dag er lomvier en mere sjælden spise.

– Men jeg er stadig for svag til at takke nej, hvis jeg bliver tilbudt appa, noterer Aili lidt selvironisk samtidig med, at hun udtrykker et inderligt håb om, at bestandene atter vil komme i fremgang.

– Jeg håber, at mine børn også vil nyde denne ekstremt, velsmagende, sunde og højt værdsatte ret, bemærker hun.

Kulturel betydning

Polarlomvien er den kulturelt vigtigste havfugleart i Grønland.

– Lokalt udnyttede ressourcer definerer ofte kulturelle identiteter, hvilket især er vigtigt for oprindelige folk og samfund med lokalt funderede kulturer, forklarer Aili Lage Labansen i afhandlingen.

Men ynglebestandene er mange steder under pres. I de fleste områder er der nedgang. Nogle kolonier er helt forsvundet.

En trist og alarmerende udvikling, som har været afsættet for Ailis og naturinstituttets forskning. Konkret har målet blandt andet været at undersøge lokale faktorer i yngleperioden, som kan have betydning for fuglenes tilbagegang.

– Det har nemlig generelt været dårligt belyst, forklarer Aili i afhandlingen.

Meget sårbare

Sammen med kollegaer satte hun sig blandt andet for at undersøge, hvordan kolonierne reagerer på riffelskud affyret fra forskellige positioner. Der er forbud mod at skyde tættere end én kilometer på kolonier. Men den grænse bør være mindst fem kilometer, hvis man vil sikre sig, at fuglene ikke forstyrres af riffelskud, konkluderede studiet.

– Når det er er sagt, ved vi ikke, hvor stort problemet reelt er, understreger Aili Lage Labansen.

Også forstyrrelser fra skibs- og lokal bådtrafik blev undersøgt i forhold til menneskelige aktiviteter nær kolonierne.

– Lomvier er potentielt meget sårbare over for denne type larm, fordi de ofte yngler langs kysten, hvor den meste trafik foregår. Alligevel er problemets omfang stort set ukendt. Vi undersøgte, om optagelser af undervandsstøj kan bruges til at kvantificere niveauet for potentiel skadelig trafik nær havfuglekolonier, skriver Aili Lage Labansen i afhandlingen.

Tredje element i det storstilede forskningsprojekt var indsamling af borgernes viden i den sydvestlige- og nordvestlige del af Grønland, hvor lokalbefolkningen kunne bistå med information om de områder, de færdes i, og de ressourcer, de udnytter.

– Undersøgelsen viste, at der lokalt, især i det nordvestlige Grønland, udvises bekymring for helikoptere, skibs- og bådtrafik og stenskred, mens niveauet for jagt, ægsamling og forstyrrelser i kolonierne generelt betragtes som lille og af mindre betydning i dag, skriver Aili.

– Informanterne fra Sydvestgrønland rapporterede, at lomvierne om vinteren nu ofte er længere væk fra kysten.

Sammen med kollegerne fra Naturinstituttet gjorde Aili også en anden, overordnet iagttagelse, nemlig at informationsniveauet fra myndighedernes side tyder på at være mangelfuld.

– Mange virkede uvidende om overvågningsresultater for lomvien og om den biologiske begrundelse bag forvaltningstiltag.

Glæde over hub´en

Før forskerne ankom til de udvalgte byer var der meddelelser om det i KNR og der blev ophængt plakater op med hjælp fra blandt andet KNAPK. Via sociale medier blev der annonceret efter interviewpersoner. Målgruppen var erhvervs- og fritidsjægere og andre med viden om kolonierne.

Generelt svarede størsteparten af de adspurgte, at de havde oplevet ændringer i koloniernes størrelse de seneste 10-15 år. Flertallet af de interviewede medgav, at det er nødvendigt med regelsæt; især i nord udtrykte de lokale interviewpersoner ønske om justeringer af reglerne.

Ailis afhandling bærer titlen »Makin´ some noise – A study of anthropogenic threats to thick-billed murre (appa, Uria lomvia) in Greenland« og kan rekvireres via Naturinstituttet.

Aili Lage Labansen glæder sig over etableringen af Arctic Hub.

– Helt lavpraktisk har jeg indtil nu haft glæde af flere oplæg om formidling af forskning til den brede befolkning. Hvilket vi alle kan have gavn af, og som mine egne undersøgelser også har vist, at der er behov for, fremhæver hun.