Nu kan du få en bachelor i biologi i Grønland

Aviaja Lyberth Hauptmann, SILA

Den nye biologiuddannelse SILA har åbent for ansøgere til det første hold studerende nogensinde.

Af Nicoline Larsen.
Fotos Daniel Lybert Hauptmann.

 

I disse uger tilføjes der et nyt kapitel til Grønlands universitetshistorie. Gennem mange år har der været drømt om, at man kunne uddanne sine egne biologer her i landet. En drøm, der nu er blevet til virkelighed.  

 

Ilisimatusarfik og Grønlands Naturinstitut har i samarbejde etableret en ny bacheloruddannelse i biologi ved navn SILA, som nu er åben for, at man kan søge om optagelse på studiet. 

 

”Mange familier i Grønland er heldige at have en relation til jagt, fiskeri og dét at være ude i naturen. Det er en oplagt styrke at bygge en uddannelse på,” siger Aviaja Lyberth Hauptmann, der er afdelingsleder for den nye biologiuddannelse SILA. Hun tilføjer: 

 

”Vi har enormt meget biologisk viden i vores samfund, så SILA skal bygge videre på den viden, mennesker allerede har.” 

Fra ide til virkelighed 

 

For Aviaja Lyberth Hauptmann, der er ph.d. i mikrobiologi, starter historien tilbage i 2016, hvor hun skrev et blogindlæg. Indlægget indeholdt de første spæde tanker til det, der siden skulle blive SILA.  

 

Tankerne kredsede om, at det i Grønland ville være oplagt at have en biologiuddannelse, der tog udgangspunkt i den erfaring og de færdigheder, som store dele af befolkningen allerede besidder.  

 

”Jeg kommer selv fra en familie og en kultur, hvor rensdyrjagt fylder meget. Det gik op for mig, hvor meget biologisk viden, der skal til for at gå på rensdyrjagt, hvor kunne det være fedt at tage på jagt som en del af en uddannelse’,” fortæller Aviaja Lyberth Hauptmann.  

”Vi er så spændte. Hvem bliver vores studerende? Hvordan bliver det her for dem? Bliver det så godt, som vi drømmer om?”
– Aviaja Lyberth Hauptmann.

 

Gennem de sidste tre år har hun stået i spidsen for at virkeliggøre drømmen om den grønlandske biologiuddannelse.  

 

”Og nu er vi faktisk her, hvor vi har lavet uddannelsen. Vi har et kursus, der hedder ’Tuttu’ (rensdyr). Og vi skal på rensdyrjagt. Det er ret rørende at tænke på.” 

Vi skal forstå og forvalte vores egne økosystemer 

 

Udover ’Tuttu’, finder man også kurser på semesterplanen med navne som ’Appa’ (lomvie), ’Siku’ (is), ’Puisi’ (sæl) og ’Imaq’ (havet).

 

Fag som alle tager udgangspunkt i den grønlandske virkelighed. For Aviaja Lyberth Hauptmann og de andre ansatte på SILA er det nemlig åbenlyst, hvorfor Grønland skal kunne uddanne sine egne biologer. 

 

”Over 90 procent af vores indkomst i det her land er baseret på levende væsner fra havet. Det er fiskeriet, der betaler vores hospitaler. Det er fiskeriet, der betaler vores daginstitutioner. Så selvfølgelig skal vi have en befolkning, der har kompetencerne til at forstå de økosystemer, vi er en del af, og som kan forvalte dem,” siger hun. 

Plads til alle slags studerende 

 

Men Aviaja Hauptmann Lybert mener ikke kun, at uddannelsen har værdi for det grønlandske samfund. Hun mener hun også, at den har betydning for det enkelte menneske. 

 

”Uddannelse handler jo om meget mere end at skulle ud på arbejdsmarkedet. Uddannelse er også en proces, hvor mennesker finder ud af, hvor kan de gøre en forskel i verden. Ikke kun ved at få konkrete værktøjer, men også ved at udvikle en kritisk sans, og finde ud af, hvem man er som person,” siger hun. ”Så vil rigtig gerne have, at den her uddannelse skaber selvtillid hos mennesker.” 

 

Ud fra den tanke har de gjort det muligt for ansøgerne at kvalificere sig til uddannelsen på flere forskellige måder, så alle har lige muligheder for at komme ind på studiet. 

 

”Der er både plads til den person, der har fået topkarakterer gennem hele gymnasiet, og som hele livet har vidst, at de vil være noget inde for naturvidenskab. Men der er også plads til den gruppe, hvor gymnasiet ikke var designet for dem, men som faktisk har rigtig meget biologisk viden, og som kan bidrage med en masse til samfundet,” siger Aviaja Lyberth Hauptmann.  

 

Derfor vil der blive lagt størst vægt på den motiverede ansøgning, når Aviaja Lyberth Hauptmann og hendes kollegaer skal udvælge, hvem der kommer til at blive de første studerende på SILA.   

Ansøgning åben nu 

 

Der er i alt plads til 12 studerende på det første bachelorhold, der kommer til at modtage undervisning på SILA. Ansøgning er åben nu og frem til 1. november. Selve undervisningen kommer til at finde sted i Pikialaarfik-bygningen på Ilimarfik, hvor uddannelsen også har til huse i dag.  

 

”Vi er så spændte. Hvem bliver vores studerende? Hvordan bliver det her for dem? Bliver det så godt, som vi drømmer om?” 

 

Det får Aviaja Lyberth Hauptmann og hendes kollega svar på den 1. februar 2025, når dørene i Pikialaarfik slås op for de første studerende. 

 

Du kan ansøge her.