Mere end nogensinde er der brug for en anden tilgang til at skabe nye indsigter. Det kan kunstens og kulturens metoder bidrage til, fortæller idékvinde bag forskningshus i Sydgrønland. Hun betegner Arctic Hub som »et meget vigtigt initiativ«
Af Niels Ole Qvist. Foto af Leif Josefsen.
Denne artikel er oprindelig bragt i informationsavisen “Forskning til alle” i samarbejde mellem Arctic Hub og Sermitsiaq.AG.
Narsaq Internationale Forskningsstation er smukt beliggende midt i Narsaq med en underskøn udsigt over isfjorden, Narsaq Ilua og Kvanefjeld.
Den 2-etagers forskerbolig er det beskedne, fysiske omdrejningspunkt for et større, visionært projekt med tråde ud i verden:
En international forskningsplatform med fokus på udvikling af kultur- og videnskabelige projekter i den sydgrønlandske region.
Initiativet er udviklet og ledet af Lise Autogena, som forklarer, at idéen opstod i årene omkring lanceringen af Kvanefjeld-mineprojektet, hvor lokale borgere ikke følte sig hørt og inddraget. Narsaq blev i de år genstand for international opmærksomhed, også fra tilrejsende forskere.
– Forskningsstationen er etableret som en platform, der kan engagere forskere bedre i samfundet og sikre at forskningsprojekter ikke publiceres langt væk fra lokalmiljøet, men også formidles og kommer den lokale befolkning til gode, forklarer Lise Autogena, der er professor og leder af Forskningscentret for Kunst, Design og Medier ved Sheffield Hallam Universitetet i England.
Kulturens rolle
Forskningsstationen er blandt andet ramme om spændende brobygning mellem videnskab og kunst. Nogle læsere vil måske opfatte de to ting som modsætninger. Men gennem nye samarbejder skabes nye indsigter.
– Kunstnerisk forskning er en praksisbaseret forskningsmetode indenfor de videnskabelige discipliner, der undersøger, hvordan kunsten kan producere ny viden. Der er mere end nogensinde brug for den anderledes tilgang til viden-skabelse som kunsten og kulturens metoder og tilgange kan bidrage med I Danmark og Grønland er kunstnerisk forskning noget nyt, forklarer Lise Autogena.
Når det kommer til kunstnerisk forskning besidder Autogena en sjælden og stor erfaring som daglig leder af et af de ældste centre for kunstnerisk forskning i Europa, hvor hun har arbejdet som professor i Cross-Disciplinary Art siden 2012. Hun peger på, at grønlandske kunstnere har en stærk stemme, der yder et vigtigt bidrag til samfundet.
– Det kan være i form af »illustrationer« af følelser eller problemer, der kan være svære at udtrykke. I Grønland, hvor sprogdebatten kan skabe splittelse, spiller kunsten og kulturen en stor rolle i at skabe samvær, men også i at italesætte de ting, der er svære at snakke om. Kunsten er således også videnskabende og en vigtig medspiller til at udvikle nye metoder og forståelser på samme måde som anden forskning.
– Forskningsstationen forsøger at gøre det økonomisk muligt at udvikle mere kunst og kultur i Sydgrønland, tilføjer Lise Autogena.
