FormidlingForskningGrønlandHealthLocal community

Grønlandske unge med stærk kulturel identitet er mindre udsatte

Over en tredjedel af grønlandske unge har oplevet problemer med alkohol, vold og overgreb i opvæksten. Problemer, som har store konsekvenser for den mentale sundhed. Men en stærk kulturel identitet og tætte relationer til ældre har en forebyggende effekt, viser forskning.

 

Af Laura Philbert, Polarfronten, 20. september 2021  

 

Andelen af grønlandske unge, der har oplevet omsorgssvigt i opvæksten, er faldende. Men på trods af den positive tendens findes der stadig en stor gruppe unge, der er vokset op under særdeles hårde vilkår. Mere end en tredjedel af Grønlands unge fortæller således, at de har oplevet problemer med alkohol, vold og overgreb i barndomshjemmet. Og det har alvorlige konsekvenser. Christina Viskum Lytken Larsen, der er leder af Center for Folkesundhed i Grønland, fortæller:

 

”Ser man på betydningen af opvækstvilkår og de konsekvenser, som belastninger i opvæksten har for voksne, kan man se, at der er langt større risiko for at opleve selvmordstanker eller selvmordsforsøg senere i livet, hvis du er vokset op med alkohol, vold eller overgreb i barndommen. Du er simpelthen i en mere udsat position.”

 

Christina Viskum Lytken Larsen har været med til at udarbejde rapporten ”Mental sundhed og helbred blandt 15-34-årige i Grønland,” der udkom i juni 2021. I rapporten har hun sammen med en række forskere set nærmere på grønlandske børn og unges opvækstvilkår og mentale sundhed, hvor man for første gang har inkluderet unge helt ned til 15 år. Og som noget nyt har forskerne valgt at undersøge, hvilke ting, der kan have en positiv effekt på unges mentale helbred.

 

”Spørger man borgerne om, hvad der gør dem glade, fortæller de, at det er stedet, de bor, at være i naturen, den grønlandske mad, samvær på tværs af generationer. Og det er godt for den mentale sundhed. Der har bare ikke tidligere været bygget bro mellem det, der gør folk glade, og det sundhedsfremmende arbejde. Det er den bro, vi er ved at bygge,” fortæller Christina Viskum Lytken Larsen.

Relationer og kultur styrker sundheden  

Ifølge undersøgelsen giver de fleste grønlandske unge udtryk for, at de har en god tilknytning til ældre generationer, og at de er vokset op med grønlandske aktiviteter og traditioner. Og det kan have en forebyggende effekt, forklarer Christina Viskum Lytken Larsen:

 

”Læring og relationer på tværs af generationer er meget grundlæggende i den grønlandske kultur. Der ligger en kæmpe styrke i det. Rigtig meget læring om kultur foregår på tværs af generationer. Det kan være måden, man er på i naturen, at gå på jagt, forskellige husflidstraditioner, grønlandsk mad, og grønlandske værdier. Og det er vigtige beskyttende faktorer for den mentale sundhed.”

 

Hun tilføjer, at man også fra selvmordsforskningen ved, at kulturel identitet blandt unge i Arktis spiller en stor rolle for den mentale sundhed. Og rapporten peger på, at det særligt er de grønlandske unge, der er vokset op uden de her ting, som har det svært.

 

”De unge, der udover at være belastet af vold, alkohol og overgreb i opvæksten, også mangler en kobling til deres lokalsamfund, en relation til de ældre generationer og en forbindelse til den grønlandske kultur, er allermest udsat. Det er dem, der har det allerdårligst,” siger hun.

Indsatser skal målrettes 

Ifølge Christina Viskum Lytken Larsen er det vigtigt ikke at skære alle unge over én kam i arbejdet med at fremme den mentale sundhed:

 

”Det handler om at få indblik i, hvem de unge er. Der er faktisk en ret stor gruppe ressourcestærke unge, som vi selvfølgelig ikke skal behandle, som om de er traumatiserede. Og så er der en mindre gruppe ekstremt sårbare unge, som vi ikke kan forvente kan indgå i fritidsaktiviteter eller tage opgaver og ansvar på sig på samme måde som dem, der er ressourcestærke.”

 

Planen er, at bruge den nye viden om betydningen af en stærk kulturel identitet og tætte relationer til ældre generationer i arbejdet med at fremme de unges mentale sundhed.

 

”Kommunerne er allerede i fuld gang. De har tiltag, der handler om, at børn skal mere ud i naturen, at familier skal være mere involverede, at der skal være gratis fritidsaktiviteter. Men hvis man ikke har en dialog med kommunerne, ender man med nationale strategier, hvor man skærer alle over én kam uden hensyn til, at det måske ser ud på én måde i Maniitsoq og på en anden måde i Qaqortoq,” afslutter Christina Viskum Lytken Larsen.

 

Kontakt: Christina Viskum Lytken Larsen.

 

–

 

Denne artikel er fra september 2021 og en del af et temanummer af Polarfronten om Arctic Hub. Udgivelsen er lavet som et samarbejde mellem Arctic Hub og Polarfronten.

Fakta
Fokus på det gode børneliv i Grønland Rapporten ”Mental sundhed og helbred blandt 15-34-årige i Grønland”, der udkom i juni 2021, bygger på tal fra ”Befolkningsundersøgelsen i Grønland 2018”, hvor man for første gang inkluderede unge helt ned til 15 år. Som led i undersøgelsen udarbejdede man et særligt spørgeskema til de 15-34-årige om deres opvækst og mentale sundhed.
Ifølge rapporten har cirka halvdelen af 15-34-årige i Grønland oplevet problemer med alkohol i hjemmet, 30-40 procent er vokset op med vold, og 40 procent af kvinderne har været udsat for seksuelle overgreb, inden de var fyldt 18 år.
Grønlændernes opvækstvilkår er blevet undersøgt i befolkningsundersøgelserne i Grønland siden starten af 1990’erne. Den seneste undersøgelse viser for første gang en tendens til forbedring blandt de unges opvækstvilkår. Færre har oplevet alkohol, vold og overgreb i opvæksten, men forekomsten er stadig høj.
Inuuneritta III er den grønlandske regerings folkesundhedsprogram og strategi for samarbejde om det gode børneliv, som løber over 2020-2030. Som noget nyt skal det gode børneliv skabes gennem dialog og partnerskaber med landets kommuner og borgere.
Rapporten er udarbejdet af Center for Folkesundhed i Grønland, som hører under Statens Institut for Folkesundhed (www.folkesundhed.gl).
Illustrationer
Billede fra Nuuk De lokale fortæller, at det er stedet de bor, der gør dem glade (Boliger, Nuuk 2019, arkivfoto: Uffe Wilken).
Billede fra Aasiaat Fra selvmordsforskningen ved man, at kulturel identitet spiller en stor rolle for den mentale sundhed (arkivfoto, Aasiaat 2009, Uffe Wilken).
Graf På trods af at andelen af grønlandske unge, der oplevere alkoholproblemer, vold og seksuelle overgreb i barndommen, er faldet gennem de seneste årtier, vokser omkring en tredjedel stadig op med belastninger.