Grønland hæver sig – bogstaveligt talt

Den anden ting er isens tiltrækning af havet. Isen udgør en stor masse, og masser tiltrækker. Et velkendt eksempel er Månen, som tiltrækker vandet i havet. Resultatet er tidevand – vandet flytter sig med Månens bevægelser. Er isen længere væk, vil tiltrækningen være mindre, og i det tilfælde vil vandet bevæge sig væk. Er Indlandsisen tæt på havet, vil tiltrækningen være større. Men ligger isen tæt på havet, og smelter isen hurtigt, som den gør i disse år, fjernes vægten ligeledes hurtigt, så landet vil hæve sig hurtigt. Og samtidig vil isens tiltrækning af havet blive mindre. Resultatet ses i fx Kullorsuaq. Her hæver landet sig med ca. 10,5 mm/året, mens havniveauet vil falde med 2,7 meter frem til år 2100. I Nuuk og Aasiaat er isen længere væk, så der er tiltrækningen minimal.

Ud over Kullorsuaq undersøger Greenland Rising tre andre lokaliteter rundt om i Grønland: Nuuk, Aasiaat og Tasiilaq. Og foreløbige beregninger frem til år 2100 viser et noget varieret billede, hvor Nuuk vil hæve sig 3,3 mm/året, og havet vil stige 20 cm. I Aasiaat vil landet hæve sig 6,3 mm/året og vandstanden falde med 0,6 m. I Tasiilaq vil landet hæve sig med 7,7 mm/året, mens vandstanden vil falde med 1,3 m.

Forskellige steder hæver sig forskelligt 

Projektet Greenland Rising er et fællesprojekt mellem Columbia University i New York og Pinngortitaleriffik i Nuuk. Karl Zinglersen fortæller om projektet:

”Det handler om, at vi måler, som det ser ud i dag og modellerer så ud på den lange bane, til hvad der sker i år 2100. Vi bruger de aktuelle informationer, man har fra GNET, der er en gruppe højpræcisions GPS-stationer rundt omkring Grønland, vedligeholdt af DTU Space. De måler, hvordan jordskorpen bevæger sig i alle retninger. Stationerne kan måle, at det fx på den ene station hæver sig 10 mm om året, og på den anden station 7 mm om året osv. Man kan så se en variation hen over den årrække, man har stationerne stående.”

Variationerne har noget at gøre med indlandsisens udvikling. Kigger man fx på Nuuk og sidste gang, der var indlandsis, der hvor byen ligger nu, så er det mere end 10.000 år siden. Landet hæver sig 3 mm/året, mens det oppe i Kullorsuaq i Nordvestgrønland, som ligger tættere på indlandsisen, er færre år siden, at isen flyttede sig. Der hæver landet sig ca. 10 mm/året. Det er isen, der bestemmer ændringerne. For Kullorsuaq er det 10 cm over 10 år og 80 cm frem til 2100.

Til trods for at det er få millimeter om året, så bliver det til centimeter, som årene går. Derfor er projektet i dialog med Departementet for Infrastruktur omkring havneforhold. Ønsker man fx at ændre på havnen i Aasiaat, så bør det gøres på en bestemt måde, så man ikke igen behøver at ændre på havnen 50 år efter.

Børn er inviteret med i Greenland Rising 

Ud over at hente data fra GPS-stationerne, så går en stor del af feltarbejdet med at måle havbunden op, tale med fiskere og fangere – og ikke mindst engagere skolebørn i arbejdet med at etablere stationer, der kan måle tidevand. Karl Zinglersen forklarer:

”I vores skoleprojekt gør vi eleverne opmærksomme på, at klimaforandringer ikke kun foregår i et globalt perspektiv, men også at det er lokalt, og hvad det betyder for dem. Herunder altså også vandstandsstigninger eller -fald. Vi har to typer stationer – de dyre stationer opsætter vi selv; og så har vi en simplere model, som eleverne sætter op. Det er i læringsøjemed. Eleverne får øjnene op for naturvidenskabelig metode, og hvordan man kan sætte det op rent praktisk og selv få data ud.”

En sideffekt af coronaen 

En del af forskernes feltarbejde går ud på at interviewe fiskere og fangere for at involvere de lokale i projektet. Karl Zinglersen siger:

”Vi spørger fiskeren om, hvordan han ser sit lokalområde i forhold til klimaforandringer, generelle ændringer og naturressourcerne. Og spørger specifikt til det geologiske, om der er noget, der har hævet sig i forhold til tidligere. Desuden får vi data fra områder uden for havnene, hvor vi laver kort til fiskere, så de kan se deres områder – en gestus over for fiskerne. Vi har ansat en ung geofysiker, der er født og opvokset i Nuuk, og vi har haft grønlandske studerende med, så vi kunne arbejde på grønlandsk.”

Karl Zinglersen fortæller om feltarbejdet og samarbejdet med de lokale:

”I april var vi i Kullorsuaq og ude på isen med en fanger, som fiskede hellefisk gennem et hul i isen. De hellefisk, der kom op, var få og små. Så vi tog en GPS-position og kiggede på kortet fra en tidligere opmåling. Vi foreslog fangeren, at han skulle flytte sin plads lidt i en anden retning, for så ville han komme ned i en fordybning – det ville måske være et bedre sted for hellefisk. Det gjorde han og hev derefter den ene store fisk op efter den anden. Herligt at opleve, at hans erfaring og vores data kunne bringes i samspil. Det er nytteværdi!

Kontakt Karl Zinglersen Læs mere om Greenland Rising-projektet her.

–

Denne artikel er en del af et temanummer af Polarfronten om Arctic Hub. Udgivelsen er lavet som et samarbejde mellem Arctic Hub og Polarfronten.