Stationsleder på Arktisk Station: »En af udfordringerne bliver at redefinere begrebet viden«.

 

Af Niels Ole Qvist. Foto af Leif Josefsen.
Denne artikel er oprindelig bragt i informationsavisen “Forskning til alle” i samarbejde mellem Arctic Hub og Sermitsiaq.AG.

 

Morten Rasch fik sig en eventyrlig oplevelse, da han for nogle måneder siden – sammen med et team af forskere – ved en tilfældighed var med til at opdage et nyt, lille landområde, nemlig den nordligste ø på kloden. En sensation, som flittigt blev formidlet i verdenspressen.

 

– Først og fremmest er det helt vildt at være med til den slags, lød det Morten Rasch i de mange interviews i dagene efter opdagelsen.

 

Morten Rasch er chefkonsulent på Københavns Universitet og en af arktisk forsknings mere erfarne udøvere. Siden 1997 har han dirigeret lang række projekter samt ledet forskellig forskningsinfrastruktur i Grønland.  Han er også stationsleder for Arktisk Station i Qeqertarsuaq, og altså en oplagt person at stille spørgsmålet:

 

Hvorfor er det vigtigt at interagere med lokalbefolkningen, og i hvor høj grad mener du, at forskerne løfter den opgave?

– Forskning udarbejdes først og fremmest af hensyn til befolkningen og for befolkningens penge. Derfor er det vigtigt med inddragelse og integration. I Grønland er der særligt det forhold, at de fleste forskere arbejder på udebane i en natur, som fangere og fiskere kender som deres egen bukselomme.

 

– Personligt er jeg af den opfattelse, at en af forskningens store udfordringer i fremtiden vil være at redefinere begrebet viden. Vi skal kunne inddrage mange forskellige videns-typer. Først og fremmest, fordi vi ellers lader nyttig viden ligge ubrugt hen. I Qeqertarsuaq får jeg personligt stor inspiration om naturforhold ved at snakke med de lokale fangere og fiskere, svarer Morten Rasch.

Særlig god mening

Han fortæller, at der rundt omkring i den arktiske verden etableres organisationer, som kan skabe overblik over den arktiske forskning, formidle den, understøtte den og sikre koordineret opbevaring af data og publikationer fra forskerne. I tråd med den udvikling mener han også, at det er har været fornuftigt at investere i en hub i Nuuk.

 

– Dette giver i særlig grad mening i Grønland, fordi der har været en tendens til, at data fra polarforskningen ikke rigtig er kommet det grønlandske samfund til gavn. Om dette er forskernes eller forvaltningens skyld, skal jeg ikke kunne sige. Formentlig skyldes det, at Grønland har en lille befolkning i forhold til sit areal og mængden af forskning. Det kan derfor være svært at følge med. Dette lægger naturligvis også et anderledes ansvar på forskerne, end hvis de arbejdede i Danmark. Så godt med et initiativ, som hjælper lidt i den rigtige retning, fremhæver Morten Rasch.

Forskning og undervisning
Arktisk Station ligger på sydkysten af øen Disko tæt på Qeqertarsuaq, som har cirka 850 indbyggere. Københavns Universitet driver Arktisk Station som feltstation med det formål at fremme arktisk forskning og undervisning i bio- og georelaterede problemstillinger.
Billeder
Topfoto Feltstationen ligger 1 km uden for Qeqertarsuaq. Foto af Leif Josefsen.
Foto 1 I Qaanaaq samarbejder forskere med slædehundekuske. Arkivfoto af Leif Josefsen.