Stationsleder på Arktisk Station: »En af udfordringerne bliver at redefinere begrebet viden«.
Af Niels Ole Qvist. Foto af Leif Josefsen.
Denne artikel er oprindelig bragt i informationsavisen “Forskning til alle” i samarbejde mellem Arctic Hub og Sermitsiaq.AG.
Morten Rasch fik sig en eventyrlig oplevelse, da han for nogle måneder siden – sammen med et team af forskere – ved en tilfældighed var med til at opdage et nyt, lille landområde, nemlig den nordligste ø på kloden. En sensation, som flittigt blev formidlet i verdenspressen.
– Først og fremmest er det helt vildt at være med til den slags, lød det Morten Rasch i de mange interviews i dagene efter opdagelsen.
Morten Rasch er chefkonsulent på Københavns Universitet og en af arktisk forsknings mere erfarne udøvere. Siden 1997 har han dirigeret lang række projekter samt ledet forskellig forskningsinfrastruktur i Grønland. Han er også stationsleder for Arktisk Station i Qeqertarsuaq, og altså en oplagt person at stille spørgsmålet:
Hvorfor er det vigtigt at interagere med lokalbefolkningen, og i hvor høj grad mener du, at forskerne løfter den opgave?
– Forskning udarbejdes først og fremmest af hensyn til befolkningen og for befolkningens penge. Derfor er det vigtigt med inddragelse og integration. I Grønland er der særligt det forhold, at de fleste forskere arbejder på udebane i en natur, som fangere og fiskere kender som deres egen bukselomme.
– Personligt er jeg af den opfattelse, at en af forskningens store udfordringer i fremtiden vil være at redefinere begrebet viden. Vi skal kunne inddrage mange forskellige videns-typer. Først og fremmest, fordi vi ellers lader nyttig viden ligge ubrugt hen. I Qeqertarsuaq får jeg personligt stor inspiration om naturforhold ved at snakke med de lokale fangere og fiskere, svarer Morten Rasch.