Bygger bro til borgerne

Ulrik Smith Korsholm, Head of the board, bestyrelsesformand, Arctic Hub, Science, Research, Greenland, DMI, Danish Weather Institute, Danmarks Meteorologiske Institut Greenland Science Week

Et hold forskere dukker op i bygden læsset med udstyr og proviant. Men hvem er de, og hvad vil de? – Vi skal have vendt den slags spørgsmål til noget positivt, siger formand for Arktisk Hub.

Af Niels Ole Qvist. Foto af Leif Josefsen.
Denne artikel er oprindelig bragt i informationsavisen “Forskning til alle” i samarbejde mellem Arctic Hub og Sermitsiaq.AG.

Hvad får borgerne i Grønland ud af Den Internationale Arktiske Hub?

Det er tydeligt, at besvarelsen af netop det spørgsmål ligger Ulrik S. Korsholm centralt på sinde. Regeringen har udpeget ham til at stå i spidsen for den fælles bestyrelse, som Grønland og Danmark har nedsat, og han har kastet sig ind i arbejdet med stor entusiasme. Visionen om at bygge bro og støbe fundamentet for en samlende platform for den arktiske forskning er et brændstof for ham.

Nyttiggørelsen af forskningen skal komme grønlændere, erhvervslivet og det globale samfund til gode, herunder beslutningstagerne, lyder hans programerklæring.

– Jeg blev virkelig glad, da jeg blev kontaktet af ministeren og bedt om at indtræde i bestyrelsen. Hub´en er en fantastisk chance for at omsætte de idéer, vi længe har haft om et forum, hvor der skabes samfundsværdi af forskningen i Grønland, siger han.

Ulrik S. Korsholm (46 år) er til dagligt vicedirektør i DMI. Her har han gennem næsten 20 år udfyldt en række funktioner, hvoraf de fleste har handlet om forskning, klima og ledelse. Blandt andet har han været leder for DMI´s sektion for Klima og Arktis og som forskningschef stået i spidsen for instituttets videnskabelige arbejde.

Hvad kan borgerne forvente af hub´en?

– Et langt større indblik i den forskning, som i stor stil bedrives over hele landet. Vi skal i øjenhøjde med befolkningen, svarer Ulrik S. Korsholm og uddyber:

– For nogle forskere handler formidlingsdelen om at få publiceret en artikel i et videnskabeligt tidsskrift. Desværre sker der så ofte det, at forskningsresultaterne arkiveres i en skuffe, og så er det projekt sådan set slut.

Hvordan kan det modvirkes?

– Ved at hub´en skubber på en proces, hvor forskeren gør sin viden lettere tilgængelig for borgere og andre interessenter. Desuden kan den fælles platform åbne forskeres øjne for tværgående samarbejder, svarer Ulrik S. Korsholm.

Vekselvirkning

Arktis er som bekendt et hotspot for især klimaforskningen. Forskerteams strømmer til fra hele verden. Der måles og vejes og sættes under lup. Men ofte får lokalbefolkningen intet ud af det udover forstyrrelsen.

Tidligere landsstyreformand Kuupik Kleist er en af dem, som ærgrer sig over situationen. Han var i en periode medlem af Nordvands-kommissionen (Pikialasorsuaq) og rejste i den egenskab rundt i regionen for at tale med borgerne om det sårbare økosystem.

– Vi hørte alle steder om problemer med tilrejsende forskere. Der kom horder af dem hen over sommeren, og folk vidste aldrig, hvem de var, eller hvad de ville. De gav ikke noget igen til lokalsamfundet, har Kuupik Kleist fortalt.

Ulrik S. Korsholm nikker til eksemplet.

– Der er indlysende en uheldig »fly-in-fly-out effekt« i Arktis. Forskere ankommer til Grønland, laver deres research i en periode uden kontakt med lokalsamfundet og forsvinder så igen. Det giver forskerne et dårligt navn i Grønland, og det skaber desværre en ubehagelig stemning, siger han.

Hvad kan Den Arktiske Hub gøre?

– Vi kan bidrage til at lære forskerne, hvordan de kan undgå faldgruber og komme i dialog med lokalsamfundet. Anvise konkrete veje. Der er ingen tvivl om, at begge parter vil få gavn af den vekselvirkning, svarer Ulrik Korsholm.

Han nævner et eksempel fra sin egen verden – DMI.

– Vi har en forskningsstation i Qaanaaq, hvor en af opgaverne er at overvåge beskaffenheden af isen. Her samarbejdes med to-tre hundeslædekuske, som styrer operationen på selve isen. Desuden får vores folk hjælp fra hotellet, der hjælper med at oversætte fra grønlandsk. Til gengæld giver DMI straks deres resultaterne af turen videre til de lokale, som får meget nytte ud af at vide, hvordan der ser ud med isen. Vi har også tidligere afholdt åbne møder i byen, hvor folk kunne komme og høre om forskningen. Med andre ord: Samarbejdet er værdifuldt for os og for dem, forklarer Ulrik S. Korsholm.

Verdens førende

Selvom hub´en stadig kun befinder sig i etableringsfasen, har interessen fra forskerkredse været overraskende stor.

– Sekretariatet er allerede blevet bombarderet med henvendelser, siger Ulrik S. Korsholm, som oplyser, at det blandt andet er rent praktiske oplysninger forskerne efterspørger.

– Ambitionen er med tiden at kunne tilbyde nyttige informationer til at begå sig bedre i Grønland, for eksempel oplyse om konkrete krav og regler, uddyber han.

Bliver Den Arktisk Hub dybest set en klima-vejr-hub?

– Klima fylder utroligt meget. Det kan vi bare ikke komme udenom. Men det er vores ambition at tænke bredere. Det handler ikke kun om naturvidenskab, men også om social-science, ja, i princippet om al forskning. Vi har lige haft et arrangement om NATOs rolle i Arktis, et event om sikkerhed til søs, og så har vi været involveret i borgerinddragelse omkring mineprojekter og mental sundhed for unge.

Der tales meget om stormagtsrivalisering i Arktis i disse år. Er hub´en for alle?

– Vi skelner ikke til, om forskere kommer fra USA, Europa, Kina eller Rusland. I forvejen har vi glæde af et meget stærkt samarbejde mellem Grønland og Danmark omkring den arktiske forskning. Hub´en er ikke en grønlandsk hub, men et fælles dansk-grønlandsk projekt, siger Ulrik S. Korsholm.

Han udfolder afslutningsvis sin pointe om at bygge bro:

– Vi forestiller os mange ting i den forbindelse. Hub´en kan medvirke til at skabe kontakt mellem forskere og uddannelsesinstitutioner. Tænk på, at de forskere, som arbejder i Grønland, ofte er førende i verden på deres felt. Hvis de kunne komme ud og fortælle om deres arbejde, kunne det både give eleverne en fantastisk viden, en stor oplevelse og måske samtidig inspirere unge til selv at gå forskervejen, siger Ulrik S. Korsholm med begejstring i stemmen.

Arctic Hub's 6 indsatsområder
1. Forskning:	Udgør fundamentet for hub´ens virke. Forskning forstås i bred forstand og omfatter grundforskning, strategisk og anvendt forskning.
2. Uddannelse:	Forskningsbaserede uddannelser i og om Arktis er en hjørnesten i udviklingen af et bæredygtigt Grønland. Hub´en skal understøtte samspillet mellem forskere, der bedriver forskning i Grønland, så forskningen bliver en naturlig del af læringsmiljøer i Grønland.
3. Internationalt samarbejde:	Hub´en skal medvirke til at skabe rammerne for internationale dialog om de bedste og mest værdifulde forskningsrelationer, så der etableres nye, varige netværk mellem danske, grønlandske og udenlandske forskningsmiljøer.
4. Formidling og borgerinddragelse:	Hub´en skal styrke videns-overførsel mellem forskningen og befolkningen og bistå forskerne med viden om, hvordan forskning i Arktis tilrettelægges.
5. Erhvervssamarbejde:	Hub´en skal facilitere samarbejde og dialog mellem forskere og erhvervsliv.
6. Forvaltningssamarbejde:	Hub´en skal opbygge indsigt i de barrierer og muligheder, der påvirker rammebetingelserne for forskning, uddannelse, formidling og borgerinddragelse i Arktis til gavn for offentlige institutioner.

Fotos
Topfoto	Visionen om at bygge bro og støbe fundamentet for en samlende platform for den arktiske forskning er et brændstof for Arctic Hub's formand. Foto af Leif Josefsen.
Foto 1	Bestyrelsesformand for Arctic Hub, Ulrik S. Korsholm. Foto: DMI Presse
Foto 2	Staben hos Arctic Hub har lokal forankring, men internationalt udsyn.
Foto 3	Arctic Hub skal hjælpe til at bringe forskningen mere i øjenhøjde med befolkningen, mener hub ́ens bestyrelsesformand. Foto af Leif Josefsen.
Foto 4	Forskere og journalister deltog i fælles workshop i Nuuk. Foto: Emil Nørgaard Stach
Foto 5	I Qaanaaq samarbejder forskere med slædehundekuske. Foto af Leif Josefsen.
Foto 6	En idé kan være, at forskerne tager ud på GUX og fremlægger deres viden for eleverne – og måske inspirerer de unge til at gå i samme fodspor. Foto af Leif Josefsen.