Borgerinddragelse gav forskere et nyt perspektiv på naturbrande

Af Kevin McGwin

Der går sjældent røg af en brand, uden der er ild i den, siger et gammelt ordsprog. Og når man forsker i de stadig hyppigere naturbrande i Arktis, kigger man først og fremmest på satellitbilleder for at lede efter de røgfaner, der afslører brandene.

Man kan også kigge i nyhedsarkiverne i håbet om at finde beskrivelser af brande, som ikke blev opdaget af satellitter. Og med input fra det lokale brandvæsen kan man få en indikation af, hvordan de kunne være opstået.

Men i et land, der er så stort og så tyndt befolket som Grønland, kan en naturbrand nemt blive overset af både satellitter og medier. Så da forskning foretaget efter to usædvanlige store naturbrande i 2017 og 2019 gjorde det klart, at antallet af naturbrande er stigende, spurgte to forskere fra University of Portsmouth i Storbritannien, Harold Lovell og Mark Hardiman, sig selv, om der mon kunne have været flere brande, end satellitbillederne viste.

Borgerinddragelse gav ny viden

For at finde svaret på det spørgsmål gik de to britiske forskere sammen med antropolog Pelle Tejsner fra Ilisimatusarfik – Grønlands Universitet for at tale med folk om deres erfaring med naturbrande.

– Der er meget mere information om brandene, end vi kan få ved satellitovervågning eller en søgning i avisarkiver. Ved at tale med folk i Grønland, lærte vi ikke bare, om der havde været brande, men også hvordan de blev opfattet, og hvordan de påvirkede folks hverdag, siger Harold Lovell.

“Ved at tale med folk i Grønland, lærte vi ikke bare, om der havde været brande, men også hvordan de blev opfattet, og hvordan de påvirkede hverdagen”
– Harold Lovell

Da forskerne sidste år gennemførte workshops og interviews i Nuuk og Sisimiut, viste det sig ganske rigtigt, at der faktisk er flere beretninger om brande, end forskerne kunne dokumentere med satellitbilleder og nyhedsartikler

Bredskabspersonale i gang med at inddæmme Kangerluarsuk Tulleq-branden. Indsatsen blev hindret af et udfordrende landskab samt meget tørre forhold, der gjorde det muligt for branden at brede sig under jorden. Foto: Nanna Stahre

Kangerluarsuk Tulleq brand

Grønlands største kendte naturbrand fandt sted i juli og august 2019 i Kangerluarsuk Tulleq-området, ca. 20 km nordøst for Sisimiut. Branden opstod, da varmen fra en rygeovn satte ild til udtørret vegetation i undergrunden. I første omgang troede brandvæsenet i Sisimiut, at de havde slukket ilden efter et par dage, men branden havde fået fat i tørv, der var blevet udtørret under en periode med ekstrem tørke. Branden ulmede derfor ubemærket under overfladen, indtil den blussede op igen. Efter en måneds arbejde uden held med at slukke branden, bad Grønland om hjælp fra Beredskabsstyrelsen i Danmark, som brugte harpuner til at pumpe vand i jorden.

Mens der var beretninger om mindst en naturbrande allerede i 1980erne, går bevidstheden om naturbrande i Grønland ifølge Harold Lovell endnu længere tilbage. Og det understreger, at det ikke er et nyt fænomen. Det nye er, at vejret er blevet både uforudsigeligt og ekstremt.

– Da vi talte med folk, nævnte de alle, hvor usædvanligt tørt vejret havde været, da de store brande opstod. Somrene de sidste par år har godt nok været ekstremt våde, men alle fortalte os, at der ikke skal meget til, før vi ser de samme forhold, som førte til brandene i 2017 og 2019, siger Harold Lovell.

Den gode nyhed er, at selvom de to brande fik meget opmærksomhed, var de små i forhold til brande i andre dele af Arktis. Men selvom naturbrande stadig er sjældne i Grønland, er de blevet mere almindelige. Mens der i årene 1995-2007 slet ikke var nogen brande, har der ifølge de to forskere været 21 brande siden 2008. Beretningerne, der kom frem under borgermøderne, tyder dog på, at der har været endnu flere.

– Der var ikke nogen, der fortalte os, at der opstår brande hele tiden. Men det, de fortalte os, viste, at brand har en rigere historie i regionen, end vi havde forventet, siger Harold Lovell.

Mark Hardiman (t.v.) og Pelle Tejsner gør klar til et borgerinddragelsesmøde. Til møderne blev borgerne spurgt om, hvor, de havde observeret naturbrande, og hvordan naturbrande har påvirket deres hverdag. Foto: Harold Lovell

Formålet med borgerinddragelsesmøder i Nuuk og Sisimiut var at kortlægge brande, som ikke tidligere var blevet registreret. Foto: Harold Lovell

Brande i Grønland er generelt små, og det er sjældent, at mennesker eller ejendomme kommer til skade, derfor er kendskabet til dem typisk begrænset til det område, hvor de er opstået. Men beredskabet, Nationalmuseet og turistindustrien er alle bekymret for udsigten til flere brande.

– Der er en bevidsthed blandt myndighederne og de ældre generationer om, at det her udgør en risiko – om det er for turismen eller for kulturarven eller for at gå på jagt – selvom der ikke er nogen garanti for, at brande vil være noget, vi ser med jævne mellemrum, siger Harold Lovell.

Men faktum er, at faren for, at der opstår naturbrande, er blevet større – der er mere vegetation, der kan brænde, og de hyppigere længerevarende perioder med tørt vejr skaber ideelle forhold for tørvebrande, som kan brænde under jorden i ugevis uden at blive opdaget. Det var tilfældet med branden i 2019, som til sidst måtte slukkes af et hold på 38 beredskabsfolk fra Danmark. Selv om de var udstyret med specialudstyr tog det dem alligevel næsten to uger at få bugt med flammerne.

Et satellitbillede viser naturbranden i Nassuttooq-området, ca. 90 km nordøst for Sisimiut, i 2017. Den begyndte den 31. juli og brændte anslået 2.345 hektar, før den blev slukket tre uger senere. Foto: Jesse Allen/Nasa Earth Observatory

Mere bevidst, bedre beredt

Erfaringerne har ført til, hvad Harold Lovell beskriver som en ”kollektiv øget bevidsthed” om risikoen for brand blandt borgerne, samt til et bedre forberedt, bedre udstyret brandvæsen.

– Folk var ikke uvidende om naturbrande før, men naturbranden i 2019 brændte i to måneder og påvirkede folk på en måde, som de ikke havde været påvirket før. Det har sat sine spor, siger han.

I Grønland er man allerede godt i gang med at forberede sig til en fremtid med flere naturbrande, fortæller Lovell. Med en bedre forståelse af, hvordan disse brande opstår, kan myndighederne bruge mere tid på forebyggelse og mindre tid på bekæmpelse.

– Det er ikke givet, at vi kommer til at se endnu en naturband, der er så stor, at det vil kunne ses med satellitter, men det er sandsynligt, at betingelserne for en, vil være til stede. Derfor er det vigtigt, at folk, der færdes i naturen, er opmærksomme på brandrisikoen, samt hvad de selv kan gøre for at minimere den, siger Harold Lovell.

Naturbrande i Grønland

Før 2008, er der ingen satellitbilleder, der viser brande i Grønland, og der er kun sporadiske beretninger i medierne. Efter 2008 er der rapporter om brande de fleste år. Siden 2015 har der været en markant stigning i både intensitet og antal.

Brande opstår typisk i nærheden af campinghytter og bliver først opdaget efter, at de er brændt ud. Med en forventning om, at somrene bliver varmere og nedbøren mere uforudsigelige, tyder det på, at naturbrande kan blive mere almindelige, mere intense og sværere at slukke.

De fleste brande opstår i svært tilgængelige områder, langt fra steder, hvor der kan hentes vand fra. Og i tørre perioder – hvor sandsynligheden for brand er højest – kan det være svært af få vand nok til at bekæmpe brandene med.

Røg fra større brande kan få fangere og vandrere til at miste orientering. Under branden i 2019 måtte en gruppe vandrere på Arctic Circle Trail mellem Sisimiut og Kangerlussuaq evakueres og myndighederne i Qeqqata Kommunia udsendte en generel advarsel om at holde sig væk fra området.

Fangere har også rapporteret, at rensdyr i nærheden af 2019-branden opførte sig uforudsigeligt, og der har været enkelte rapporter om rensdyr, der havde fået sorte lunger af at indånde røg.

Topfoto: Bredskabspersonale i gang med at inddæmme Kangerluarsuk Tulleq-branden. Indsatsen blev hindret af et udfordrende landskab samt meget tørre forhold, der gjorde det muligt for branden at brede sig under jorden. Foto: Nanna Stahre