Velkommen til en af verdens mest isolerede forskningsstationer

Arctic Hub har besøgt den amerikanske forskningsstation Summit Station, hvis unikke placering på toppen af Indlandsisen hjælper forskere med at forstå klimaforandringerne.

Af Rasmus Balle Hansen 

Under den store, skimonterede Hercules LC-130-flyver begynder små, farverige bygninger sporadisk at dukke op på indlandsisen.
Vi er ankommet på Summit Station, der er drevet af U.S. National Science Foundation.

“Ved at kigge ned gennem isen, kan vi lære rigtig meget.” 
– Ian Geraghty, videnskabelig projektleder 

Stationen ligger nær det højeste punkt på indlandsisen, cirka 3.200 meter over havoverfladen, med omkring 400 kilometer til nærmeste kystlinje.
Flyveren er den eneste måde at komme til og fra på, hvilket gør forskningsstationen til en af de mest afsidesliggende i verden.

På billedet ses de mindre sovemoduler – kendt som “fiskehytterne”.
Foto af: Rasmus Balle Hansen

Førstehåndsindtrykket

Summit Station består af en række større og mindre faciliteter. Der er den store centrale bygning, hvor der er køkken og opholdsstue, kaldet “Det store hus”, og de mindre sovemoduler – kendt som “fiskehytterne” på Summit-lingo. 

Derudover er der mange andre bygninger, ofte refereret til gennem forkortelser, sammenligninger eller påfund som for eksempel SMG (Summit Mobile Garage), AWO (Atmospheric Watch Observatory), The Flarm, Caboose og MSF (Mobile Science Facility). 

Den amerikanske besætning 

På sit højeste kan stationen huse omkring 40 personer – men helst ikke for lang tid ad gangen, da “Det store hus” i virkeligheden ikke er så stort – mens der i vinterhalvåret, typisk kun opholder sig fem personer.

“I må ikke trække vejret i de næste 20 sekunder.”
– Caleigh Warner, forskningstekniker 

Bygningernes forskellige formål afspejles også i de personer – hovedsageligt amerikanere – som arbejder her. Forskningen, der udføres på stationen, kræver forskellige kompetencer; nogle til at udføre den, andre til at vedligeholde udstyr og instrumenter, og ikke mindst dem, som sørger for de daglige måltider og godt helbred.

GISP 2 borehullet fra 1990’erne stikker stadig op af sneen. Borehullet er omkring 3.000 meter dybt.

Foto af: Rasmus Balle Hansen

Historien ligger gemt i isen

Kendskab til fortidens klima er afgørende for at forstå, hvilken retning klimaet bevæger sig i. Den tre kilometer tykke is under Summit Station, er det perfekte sted at lede efter svar, da klimaets historie står skrevet i isen.
 

I hvert islag er der gemt informationer om temperatur, nedbør og vind på netop det tidspunkt, sneen er faldet. Desto dybere i islagene forskerne borer, desto længere tilbage i tiden kan de se.

“Ved at kigge ned gennem isen kan vi lære rigtig meget, blandt andet hvordan atmosfæren var for flere hundrede tusinder år siden,” siger Ian Geraghty, der er videnskabelig projektleder på Summit Station. 

Ved at analysere disse lag, kan forskere se, hvordan klimaet har ændret sig de sidste 200.000 år. Det hjælper med at forstå tidligere klimaforhold og med at forudsige mulige klimaforandringer og de potentielle konsekvenser.  

Summit Station

Også kendt som Greenland Environmental Observatory at Summit, blev oprettet i 1999 af National Science Foundation. Stationen blev bygget som en udvidelse af et projekt fra 1989, kaldet Greenland Ice Sheet Project 2, hvor forskere borede dybt ned i isen for at samle information om tidligere tiders klima. Det gamle borehul findes stadig på stedet.

Caleigh Warner er i gang med at teste luftkvaliteten. Kort efter får vi fortalt, at vi skal holde vejret.

Foto af: Rasmus Balle Hansen

Den reneste luft i verden 

I det såkaldte “ren luft”-område, hvor luften er så ren, at selv den mindste forurening kan spores, måles luftkvaliteten nøje. Luften sammenlignes med data fra andre steder i verden for at forstå luftforurening og dens påvirkning på kloden.

“Det er sådan, vi får vejrprognoser.”
– Sierra Dabby, forskningstekniker 
 

“Hold vejret!” 

Carrey Dewaligh, forskningstekniker og ansvarlig for at udføre luftkvalitetsmålingerne, bevæger sig dagligt ud på isen udstyret med langrendsski, for at opsætte måleinstrumentet. Med sig under armen har hun en sølvkuffert, der indeholder to blå flasker, hvori luften indfanges og senere måles.  

“Det er vigtigt, at vinden blæser den rette vej, sådan at basens udledning og udstødningen fra køretøjerne ikke forstyrrer målingerne,” forklarer hun.

Ude på isen opsætter hun måleudstyret, der har en lang forlængelig stang på omtrent tre meter, som indfanger luften. Inden hun trykker på startknappen, vender hun sig om og råber: “I må ikke trække vejret i de næste 20 sekunder,” derpå begynder indsamlingen af luftprøverne.  

Sierra Dabby på vej ud for at sende den første vejrballon afsted.

Foto af: Rasmus Balle Hansen

Vejrprognoser fra atmosfæren 

Luften kan fortælle os om forurening, men på Summit Station har den også en anden vigtig funktion; at fortælle os om vejret og vejrforholdene.

To gange om dagen sendes en radiosonde monteret under en stor, hvid ballon cirka 30.000 meter op i atmosfæren. På sin vej gennem atmosfæren, indsamler den data om vejr, vindforhold og klima. Informationerne sender den tilbage til stationen. Dataene bruges verden over til vejrudsigter, planlægning af flyruter og til at studere langsigtede klimamønstre.

“Det er sådan, vi får vejrprognoser,” fortæller Sierra Dabby, forskningstekniker på Summit Station, der lige har sendt ballonen til himmels. 

Radiosondeballoner

Også kaldt vejrballoner, er omkring 130-150 centimeter i diameter, når de bliver sendt op, og vejer cirka 700 gram. De kan flyve op til 35 kilometer, før de springer. På verdensplan findes der 800 steder, der to gange om dagen, kl. 11.00 og 23.00 UTC, sender balloner afsted. Disse opsendelser hjælper med at få et samlet overblik over vind, vejr og jetstrømme, som er vigtige for at forstå, hvordan atmosfæren fungerer.

Summit Station med Erfalasorput, Dannebrog og Stars and Stripes flagrende.

Foto af: Rasmus Balle Hansen

Mere end bare et borehul 

Siden det første borehul blev lavet ved Summit Station tilbage i 1989, har stationen udvidet og udviklet sig meget. Nu understøtter den en bred vifte af videnskabelige projekter inden for meteorologi, glaciologi og astrofysik.  

I videoen i toppen af denne artikel kan du få en rundvisning på stationen og blive klogere på, hvordan den forskning, der udføres på toppen af indlandsisen, bidrager til forståelsen af det lokale og globale klima.  

Arctic Hub’s besøg på Summit Station var en del af National Science Foundation’s Polar Media Program.