Fjeldskredsrisiko – mere overvågning skal skabe sikkerhed
En ny rapport fra råstofdepartementet viser, at der fortsat er risiko for fjeldskred i Uummannaq fjordsystemet. Men den øgede overvågning af fjeldene gør det muligt at varsle i god tid, siger geologer.
Af Rasmus Balle Hansen
Efter to års undersøgelser og data indsamlet fra overvågningssystemer i Umiammakku Nunaat og Kangerluarsuk har Geologisk Afdeling, der er en del af Naalakkersuisuts Departement for Erhverv, Handel, Råstoffer, Justitsområdet og Ligestilling, fået ny viden om potentielle fjeldskred.
Selvom fjeldskred stadig udgør en risiko i området, viser geologernes nye rapport, at størrelsen på en efterfølgende tsunami, vurderes til at være væsentligt lavere end tidligere antaget.
Ustabil klippe kræver øget opmærksomhed
En ustabil klippe øst for fjeldskredet i 2017 er blevet opdaget. Denne klippe, kaldet ”2017 kangilleq”, udgør en særlig risiko og har ikke tidligere været kendt. Derfor vil man i de kommende år overvåge området yderligere.
“Grundet naturkatastrofen i Uummannaq Fjord er vi blevet mere opmærksomme på risikoen for fjeldskred. Derfor har vi observationsposter med indbygget kameraer, jordskælvsmålere og GPS, hvorfra vi får vigtige informationer om fjeldene,” udtaler Jonas Petersen, geolog i Geologisk Afdeling.
“Man kan ikke sige klart, om der vil være flere fjeldskred i løbet af de næste 100 år”
– Jonas Petersen
Feltarbejdet i området fortsætter henover 2024, og den nye viden vil bidrage til at forbedre risikoanalyserne yderligere.
Fjeldskred i fremtiden
Fjeldene omkring os er ikke ved at kollapse, og når et fjeldskred sker, er det ofte en udvikling, der foregår over en lang periode. Men geologer mener, at der muligvis er en sammenhæng mellem klimaforandringerne, og hvordan det påvirker permafrosten, som kan øge risikoen for fjeldskred i fremtiden. Blandt andet af den grund har man planer om at udvide overvågningen til resten af landet i de kommende år.
“Man kan ikke sige klart, om der vil være flere fjeldskred i løbet af de næste 100 år, men det kan være, at det sker hyppigere de steder, som er påvirket af klimaforandringerne,” fortæller Jonas Petersen.
Hvad er permafrost?
Permafrost er jord, der er frosset hele året rundt i mindst to år. Det betyder, at temperaturen i jorden ikke kommer over frysepunktet, selv om sommeren.
Jonas Petersen med sin kollega Eva Mätzler fra Geologisk Afdeling.
Foto: Rasmus Balle Hansen
Alarmsystem skal øge sikkerheden
En ting er at være opmærksom på risikoen for fjeldskred, en anden ting er at kunne alarmere lokalbefolkningen. Som det er i dag, kan departementet varsle om et forventet fjeldskred, men man ønsker også at skabe mere akutte varslingssystemer i tilfælde af fjeldskred, man ikke nødvendigvis have forudset.
Råstofdepartementets geologer er i øjeblikket involveret i to forskningsprojekter, som handler om at udvikle og opsætte et alarmsystem, som skal kunne advare befolkningen i udsatte bygder øjeblikkeligt – for eksempel via sms – hvis uheldet er ude.
Udviklingen af et sådant alarmsystem viser sig dog at være en udfordring. Grundet naturen omkring fjeldene er det svært at bygge et system, som kan modstå de vejrmæssige forhold. Geologer og forskere er dog fortrøstningsfulde i forhold til at finde en løsning, der kan bruges i Grønland.
Læs hele rapporten fra Jonas Petersen og hans kollegaer, Eva Mätzler og Alexander Philip Gamble, fra Geologisk Afdeling her.