‘Badekarseffekten’ – Sådan bliver et fjeldskred til en tsunami

Ved at benytte computermodeller kan man nu forudsige, hvor stor tsunamibølgen vil være, og hvor den vil ramme. 

Af Rasmus Balle Hansen 

Kender du det, når man sætter sig i et badekar og vandet stiger? Man justerer sig lidt til højre og så til venstre, og pludselig er der en større mængde vand, som ender på badeværelsesgulvet. Eller når man usikkert balancerer med den overfyldte, skvulpende kaffekop tilbage til kontorpladsen og prøver at undgå at spilde. 

Disse eksempler er små udgaver af, hvad der sker, når et stykke fjeld løsriver sig og med stor kraft rammer vandoverfladen i fjordene. På grund af de smalle og lange fjordsystemer opstår der en såkaldt ”badekarseffekt”, hvor bølgerne bliver forstærket af fjeldsiderne. Det resulterer i tsunamibølger, som både kan blive meget store og vare i mange timer, mens de bevæger sig gennem fjordsystemerne.  

Mere opmærksom på fjeldskred  

I 2017 i Karrat-fjorden så vi, hvordan et fjeldskred kunne forårsage en så kraftig tsunami, at den kunne måles 140 kilometer fra selve skredet med en bølgehøjde, der på sit højeste nåede 90 meter. Siden da har Afdeling for Geologi i Departement for Erhverv, Handel, Råstoffer, Justitsområdet og Ligestilling øget opmærksomheden på fremtidige fjeldskred.  

“Vigtigst af alt, forsøger vi at forudsige, hvor stor tsunamien er, når den når bosættelser.”
– Patrick Lynnet

Patrick Lynett, professor i ingeniørvidenskab fra University of Southern California, samarbejder med de grønlandske myndigheder om at kortlægge, hvilke fjelde der er i risiko for fremtidige fjeldskred, og hvor stor en efterfølgende tsunami kan være.  

”Vi forsøger at forstå, hvor store tsunamierne kan være, og at forudsige, hvordan tsunamien vil udvikle sig gennem fjordene. Dette giver os mulighed for at estimere, hvor langt ind i landet tsunamien vil nå i for eksempel Uummannaq Fjord ” 

I forkøbet på katastrofen 

Ved at benytte målinger fra tidligere fjeldskred, som det i 2017, kan geologer nu ved hjælp af computerteknologi, forudsige, hvor stor en potentiel tsunami vil blive, og hvordan den vil udvikle sig.  

”Med disse modeller kan vi lave film og animationer, der beskriver, hvor lang tid det tager for tsunamien at nå forskellige bosættelser, og hvilken vej den vil bevæge sig,” siger Patrick Lynett.   

Modellerne viser, hvordan tsunamien bevæger sig gennem fjordene, og hvordan badekarseffekten øger tsunamiens energi.

“Tsunamien kan måske sno sig rundt om øer og komme fra en uventet retning. Og vigtigst af alt, forsøger vi at forudsige, hvor stor tsunamien er, når den når bosættelser.” 

Øget sikkerhed i fremtiden 

Modellen her viser, hvordan en tsunamibølge bevæger sig igennem fjorden. Tsunamibølgen er størst ved selve fjeldskredet, og bliver gradvist mindre og mindre. Omkring midten vokser bølgen sig dog større igen, og det er her man snakker om badekarseffekten.  

“På grund af de meget interessante fjordstrukturer i Grønland, som har en tendens til at være lange og smalle, kan tsunamienergien blive fanget inde i disse fjorde og resonere eller skvulpe som et badekar i mange timer efter fjeldskredet. Denne energi vil derefter langsomt sive ud, hvilket skaber en tsunami, der kan vare i mange timer gennem hele fjorden,” siger Patrick Lynett. 

Med de nye computermodeller er vi nu bedre rustet til at forstå de tsunamier, der opstår ved fjeldskred. Den indsigt giver mulighed for at udvikle effektive beredskabsplaner, der på sigt kan sikre de grønlandske bygder. 

Patrick Lynett fortæller mere om fjeldskred og computermodeller her.