Af Rasmus Balle Hansen
Grønlandshvaler følger bevægelsen af dyreplankton op og ned gennem vandsøjlen, viser et nyt studie. Undersøgelsen, udført i et samarbejde mellem Danmark, Grønland og Japan, bringer ny viden til overfladen.
Om eftermiddagen dykker hvalerne dybest, da mange organismer, herunder dyreplankton, bevæger sig fra de dybere og mørkere vandlag op mod overfladen for at finde føde. I løbet af dagen søger organismerne dybere ned for at undgå rovdyr.
”Nogle mener, det er sang, andre mener, at det er kald.”
– Mads Peter Heide-Jørgensen.
Men ifølge en af forskerne bag undersøgelsen, Mads Peter Heide-Jørgensen, professor ved Afdeling for Fugle og Pattedyr på Grønlands Naturinstitut, er det ikke studiets mest overraskende resultat.
”Det mest overraskende var, at der var tegn på, at de synkroniserede, altså dykkede, samtidig.”
I sammenlagt 144 dage overvågede forskerne adfærden hos i alt 12 hvaler. Blandt disse hvaler var der særligt to, der skilte sig ud. Over en periode på mere end en uge blev de to hvalers adfærd fulgt, og her opdagede forskerne, at de starter og slutter deres dyk på samme klokkeslæt. Det har man fundet ud af med hjælp fra instrumenter og satellitsendere.
”Vi kunne vise, at to hvaler i over en uge startede og sluttede deres dyk samtidig, så længe de befandt sig inden for cirka 100 kilometers afstand af hinanden,” fortæller Mads Peter Heide-Jørgensen.
Hvalernes sang
Når grønlandshvaler kommunikerer, bruger de mange forskellige lyde og frekvenser, også kaldet hvalernes sang.
”De siger noget hele tiden. Nogle mener, det er sang, andre mener, at det er kald,” siger Mads Peter Heide-Jørgensen.
Når de er tæt på hinanden, benytter de sig af højfrekvente lyde, mens de bruger lavfrekvente lyde, når afstanden mellem dem er længere. De dybe lavfrekvente lyde kan høres over afstande på mere end hundrede kilometer.
”Højfrekvente lyde bruges til at identificere noget tæt på. Lavfrekvente lyde, som en form for brummen, bruges til at kommunikere over lange afstande. Det er gennem disse lyde, at hvalerne kan koordinere deres adfærd og for eksempel signalere ’nu dykker vi’,” fortsætter Mads Peter Heide-Jørgensen.
”Vi kunne vise, at to hvaler i over en uge startede og sluttede deres dyk samtidig.”
– Mads Peter Heide-Jørgensen.
Lavfrekvente lyde er dybe toner, der kan rejse langt uden at miste styrken. Det kan de, fordi vand er tættere end luft, hvilket betyder, at lyden bevæger sig hurtigere og mere effektivt.
Fremtidige undersøgelser
Studiet åbner ifølge Mads Peter Heide-Jørgensen op for nye forståelser af vores miljø og de arter, vi lever sammen med. For hver opdagelse, selv uden endelige konklusioner, bringer os tættere på en forståelse af de komplekse sammenhænge.
Derfor kommer forskere bag studiet med en opfordring til deres kollegaer om at fortsætte med at undersøge grønlandshvalernes adfærd, både for at bekræfte om deres fortolkning er korrekt og for at udvide undersøgelserne til andre hvalarter.
Hvis du vil vide mere, kan du læse studiet her.
Foto: Grønlandshvaler bliver mærket i Diskobugten for at spore deres bevægelser og dykkeadfærd.
Af: Mads Peter Heide-Jørgensen