Mai ser på små fisk med store konsekvenser
Hvorfor er det vigtigt at vide, hvad små fisk i Østgrønland spiser? Fordi det har betydning for hele økosystemet – også os mennesker.
Af Nicoline Larsen
Mai Apasiri Klasmeier tager en polartorsk på 2 cm og skære dens mave op. Så åbner hun den, tager dens lillebitte mavesæk ud og lægger den under mikroskopet. Hvad har den her polartorsk mon spist?
Du undrer dig måske. For hvorfor er det relevant at vide, hvad en lille fisk fra Nordøstgrønland har spist? Det er det, fordi det har betydning for hele økosystemet og endda kan påvirke os mennesker, siger Mai Apasiri Klasmeier. Mai er gæstestuderende på Grønlands Klimaforskingscenter under supervision af Caroline Bouchard. Her arbejder de på deres speciale om polartorskens diæt, nærmere betegnet de unge individer, der kaldes fiskelarver.
”Polartorsken spiller en central rolle i det arktiske økosystem,” fortæller Mai Apasiri Klasmeier til Arctic Hub, da vi møder dem i deres laboratorium på Pinngortitaleriffik – Grønlands Naturinstitut.
”Grunden til, at polartorsken er så vigtig, er, at de findes overalt i Arktis, og der er mange af dem. Det betyder, at mange dyr i det grønlandske havøkosystem enten bliver spist af polartorsk, eller selv spiser dem.”
”Polartorsken spiller en central rolle i det arktiske økosystem,” Mai Apasiri Klasmeier
Polartorsk er afgørende, fordi de transporterer energi fra de nederste trin af fødekæden til de højeste. Eller for at sige det simpelt: hvis polartorsken spiser næringsrige måltider, bliver de selv til næringsrige måltider. Og det har betydning – også for os.
For når mennesket spiser sælen, har sælen spist polartorsken, og polartorsken har spist dyreplankton (vandlopper og andre bittesmå dyr, der lever i vandet). På den måde er mennesker og dyreplankton forbundet. Men på grund af klimaforandringer og det dermed varmere Arktis, forandrer arterne af dyreplankton sig, hvilket betyder, at de små polartorsks madvaner måske også forandrer sig. Det kan potentielt få betydning for hele det arktiske økosystem. Så selv små fisk kan have alvorlige konsekvenser.
Det er derfor, Mai skærer polartorskelarver op og undersøger deres maveindhold. Her forsøger de at fastslå, hvad det er for nogle mere eller mindre fordøjede arter af dyreplankton, som polartorskelarverne har spist, inden de blev fanget. Har de spist de store vandlopper, som indeholder en masse energi, eller kan de spist de små, som indeholder væsentlig mindre energi?
Bare for at give dig en ide om, hvor små de her polartorskelaver er, så er de mellem 1-3 centimeter i længden, og det dyreplankton, de spiser, er omkring 2000 mikrometer, hvilket knapt nok er størrelsen på et knappenålshoved.
Så det kan selvsagt være en krævende opgave at fastslå præcis hvilken art af dyreplankton, polartorskelarven har spist. Især hvis man også tænker på, at de her dyreplankton har ligget i en mavesæk, og derfor ofte er halvvejs fordøjede.
Mai Apasiri Klasmeier kommer til at færdiggøre sit speciale på Universitetet i Tromsø, men vi skal nok holde jer opdateret om, hvad de finder ud af.
Mai Apasiri Klasmeier er gæstestuderende på Grønlands Klimaforskningscenter. Hør dem fortælle om deres forskning i polartorskens larver i videoen i toppen af artiklen.