Har vi brug for at afkolonisere grønlandsk forskning?

Det er på tide, at vi genovervejer, hvordan vi forsker og uddanner i Grønland, siger professor Rachael Lorna Johnstone

 

Af Phillippa Mangalika Maigaard Filtenborg

 

Grønlandsk forskning og uddannelse er baseret på udenlandsk praksis og struktur. Det mener Rachael Lorna Johnstone, juraprofessor ved Ilisimatusarfik, Grønlands Universitet, og Universitetet Akureyri i Island. Rachael bor i Island, men har forsket og undervist i jura gennem ti år i Grønland. Hun forklarer, at uddannelsessystemet ikke er skræddersyet til at passe grønlandske behov.

 

Ved Greenland Science Week 2021, spurgte Rachael Lorna Johnstone de fremmødte: Skal vi afkolonisere Ilisimatusarfik?

Folk som mig bør huske at tale mindre og lytte mere,” Rachael Lorna Johnstone.

 

I en tid hvor Grønland er i gang med at gøre op med sin kolonifortid og bevæger sig mere i retning af at blive en selvstændig nation, er det problematisk, hvor lidt grønlandsk indflydelse der reelt er i undervisningssystemet. I takt med at grønlændere tager kontrol over områder som minedrift, handel og transport, bør det samme gøre sig gældende i uddannelsessystemet, mener hun.

 

”På trods af en øget grønlandsk indflydelse i resten af samfundet, følger Ilisimatusarfik stadig europæiske, og især nordiske, metoder, når det kommer til at designe akademiske kurser og programmer. De metoder bliver også udgangspunktet for at hyre og tiltrække personale, og det er dem, man bruger, når de studerende skal til eksamen. Men metoderne er ikke nødvendigvis kompatible med grønlandsk tankegang,” siger Rachael Lorna Johnstone.

 

Ifølge Rachael bliver udenlandske akademikere betalt for at sikre kvaliteten af uddannelserne ved Ilisimatusarfik. Men udenlandske akademikere ved ikke nødvendigvis ret meget om Grønland eller grønlændernes syn på jura, uddannelse, socialområdet eller andre samfundsaspekter. Derfor efterlyser Rachael mere indflydelse og kontrol over forskning fra inuit i Grønland. Hun mener, at det oprindelige folk, som har den grundlæggende viden om samfundet, bør modtage samme løn som udenlandske akademikere og have samme indflydelse på udviklingen af forskningen:

 

”Det er vigtigt at inkludere grønlændere på alle niveauer af uddannelse og forskning, så de kan hjælpe med at beslutte, hvad der bør forskes i, og hvordan det kan fungere i praksis, og hvordan man kan få implementeret og kommunikeret resultaterne bedst muligt ud til samfundet. Eksperter der kan bringe det oprindelige folks viden og kultur ind i projekter, bør have samme løn som udenlandske akademikere,” siger Rachael Lorna Johnstone.

 

Rachael bad forskerne, der deltog i hendes oplæg ved Greenland Science Week ’21 om at læse – eller genlæse – ICC Ethical and Equitable Engagement Synthesis Report før de påbegynder nye projekter i Grønland. Hun mener ikke, at hun selv er kvalificeret til at lede dette arbejde, men understreger, at det er der mange grønlændere, der er

 

”Jeg er ikke grønlænder, men jeg elsker Grønland. Min rolle i alt det her er at støtte grønlændere, der forsøger at afkolonisere forskning og uddannelse. Jeg minder mig selv om, at jeg ikke er eksperten her, og at de egentlige eksperter ikke nødvendigvis har akademiske uddannelser. Folk som mig bør huske at tale mindre og lytte mere,” siger Rachael Lorna Johnstone.