Fra skraldespand til hundeskål: Fokus på bæredygtigt foder
Et nyt samarbejde mellem Milak Productions og en forskergruppe undersøger, hvordan lokale råvarer kan bruges til at udvikle bæredygtigt og næringsrigt foder til slædehunde året rundt.
Af Rasmus Balle Hansen
Der bliver hylet og hoppet blandt de hvide slædehunde, mens Paarma Lund Kreutzmann fylder to store sorte spande med foder. Foderet består af rester fra lam, sæl og fisk, som ellers ville være blevet smidt ud, men her i hundebyen bag Sisimiut, hvor ca. 1300 slædehunde bor, er det en af yndlingsretterne.
“Det er til slædehunde ikke små chihuahuaer,” siger Paarma Lund Kreutzmann med et smil, imens hun fodrer hundene med de brune foderblokke.
Foderet produceres af Milak Productions, som Paarma og hendes partner Ulloriaq Lund Kreutzmann ejer sammen. De samarbejder med en forskergruppe bestående af forskere fra Københavns Universitet, QimmeqHealth, Danmarks Tekniske Universitet og Norges Miljø- og Biovitenskapelige Universitet. Gruppen ledes af professor Charlotte Reinhard Bjørnvad og lektor Caroline Marcussen, som begge er tilknyttet Institut for Klinisk Veterinærmedicin ved Københavns Universitet.
Sammen arbejder de på et nyt projekt, der kombinerer lokal viden med forskning. Projektet skal kortlægge, hvilke råvarer der er tilgængelige i løbet af året, og sikre, at foderet forbliver næringsrigt – uanset sæson.
“Alt i vores foder kommer fra Grønland. Vi får rester fra Halibut, Polar Seafood og fangerne,” fortæller Paarma Lund Kreutzmann.

De ellers solide blokke forsvinder hurtigt.
Billede af: Rasmus Balle Hansen
Fra rester til foderblokke
Før hundefoderet ender i foderspandene, skal resterne først bearbejdes. Produktionen foregår i Sydgrønland, hvor råvarerne blandes og bages. Når massen er bagt færdig skæres den ud i blokke, og transporteres derefter videre til kunderne.
“Det begyndte med, at vi gerne ville lave noget bæredygtigt. Nu drømmer vi om at levere til hele Grønland,” fortæller Paarma Lund Kreutzmann.
Netop bæredygtighed er en af grundende til, at samarbejdet med forskerne både er relevant og gavnligt for Milak Productions.

Foderet bliver blandet, bagt og pakket i Sydgrønland.
Billede af: Rasmus Balle Hansen
Sammen om bæredygtige løsninger
For Paarma og Ulloriaq Lund Kreutzmann er samarbejdet med forskere en oplagt mulighed for at videreudvikle deres produkt og samtidig bidrage til en større forståelse af, hvordan grønlandske råvarer kan udnyttes bedst muligt.
”Vi er selvfølgelig interesserede, når forskere henvender sig. Vi kan bruge deres viden til at gøre vores produkt endnu bedre,” fortæller Paarma Lund Kreutzmann.
Især råvarerne, som der bliver brugt i produktionen, er en udfordring fordi de afhænger af årstiden. Blandt andet klimaforandringerne har gjort det vanskeligere at sikre en stabil tilgang til de samme råvarer året rundet. Det har betydet, at indholdet i foderet kan variere fra sæson til sæson, og dermed påvirke næringsindholdet.
Ved at kortlægge tilgængelige råvarer, arbejder projektet på at udnytte Grønlands ressourcer bedst muligt – uden at gå på kompromis med næringsværdien eller hundenes trivsel.
Færre hunde i hundebyen
Det nye forskningsprojekt vil foregå i tæt samarbejde med QimmeqHealth, som er en del af et stort forskningsprojekt kaldt QIMMEQ. QIMMEQ-projektet blev grundlagt af grønlandske og danske forskere i 2016, på baggrund af at slædehunde bestanden i Grønland er drastisk nedadgående. I 1990’erne var der omkring 30.000 slædehunde. I dag, 30 år senere er bestanden faldet til cirka 13.000. Øgede udfordringer med at skaffe foder, og dermed stigende omkostninger til foder har, ifølge slædehundeejere, bidraget til den faldene bestand. QIMMEQ-projektet inkluderer flere forskningsområder, bl.a. kortlægning af slædehundens genetiske ophav, dens sundhed og sygdomme, og på at opretholde en bæredygtig fremtid for slædehundekulturen.

Paarma Lund Kreutzmann og hendes Partner Ulloriaq Kreutzmann ejer sammen Milak Productions.
Billede af: Rasmus Balle Hansen
Et liv med slædehunde
Roen har lagt sig over hundene. Lænkerne ligger slappe på isen, mens de hver især tygger på fodret foran dem, mens nabohundene kigger misundeligt til.
Slædehundene spiller en stor rolle i Paarma og Ulloriaqs liv. Mens Ulloriaq er vokset op med dem, har det været en rejse for Paarma, der er fra Narsaq og i starten var bange for hundene.
”I starten var jeg skidebange for dem,” fortæller hun og fortsætter: ”Men efter en måned, så tog Ulloriaq på arbejdsrejse, og efterlod hundepasningen til mig. Så blev jeg nødt til at tage mig af dem.”
I dag håber parret, at deres børn vil videreføre traditionen.
”Vores søn på 18 år kører med sin lillesøster på 14 år, og vores fireårige har allerede store ambitioner om at have sine egne hunde,” fortæller Paarma med et smil.
En pote ad gangen
Det nye forskningsprojekt er stadig i sin helt spæde opstart. Men både forskerne og Paarma Lund Kreutzmann håber, at resultaterne af projektet kan danne grundlag for nye metoder til at forene traditioner, bæredygtighed og lokale ressourcer.